Tue Lassen

81 timers træning i Januar

2012-01-31T18:18:00.002+01:00

Vintertræningen forløber fortsat efter planen, og jeg er kommet ind i en rigtig god træningsrytme i Oslo, hvilket også har givet rekord for træning på en måned.

Januar har stået i mængdetræningens tegn, og efter en stor løbemængde for mit vedkommende i december, har jeg prøvet at variere min træning meget mellem løb og langrend for ikke at risikere overbelastningsskader.
Løbemæssigt blev det til 38 timer og 418km, mens jeg fik trænet 32 timer og sjovt nok også 418km på langrendskiene. De resterende 11 timer var styrketræning.
Alle mine intensive træninger har jeg gjort med løbeskoene på på hårdt underlag (indendørs bane eller løbebånd), og selvom jeg har trænet meget, har jeg følt godt overskud på stort set alle de hårde træninger. Det er meget begrænset hvor meget jeg har løbet i terræn, da der efterhånden ligger en del sne i Oslo, men jeg har fået løbet nogle langture på kort for at holde både det løbstekniske og tekniske ved lige.
Langrends delen har først og fremmest været klassisk stil, men jeg har også kørt en del skøjt, for at variere belastningen på muskulatur og sener endnu mere.
I tillæg er jeg for alvor gået i gang med den tunge styrketræning igen ved siden af den stabiliserende styrke, og det skal forhåbentlig gøre at kroppen kan holde til den videre store træningsbelastning.
Jeg har bare haft lidt problemer med ømme muskler pga styrketræning og glat underlag, men har ellers holdt mig skades- og sygdomsfri. Jeg er også kommet ind i en god rytme med kosten og har tabt mig yderligere ½ kg, så det kører som det skal.

Jeg har ikke haft specielt travlt på skolen endnu, men vi har nu fået vores bacheloropgave på plads, som kommer til at omhandle opvarmnings betydning for en præstation til udmattelse på ca.10min. Det betyder at vi skal teste ingen opvarmning vs. opvarmning med hhv. lav- og moderat intensitet, og se på hvordan man præsterer efterfølgende. Alle 6-8 forsøgspersoner kommer derfor til at lave 4 forskellige tester (først en submax + maxtest, for at kunne beregne den hastighed de skal løbe de tre præstationstester på), så der bliver nok at lave på laboratoriet de næste 3 uger inden jeg skal til Portugal med landsholdet i uge 8.
I dag skulle vi øve os på testprotokollen, da det er os selv som skal stå for testerne, og jeg havde meldt mig frivilligt til at være forsøgsperson til en submax + maxtest. Det har jeg heldigvis prøvet mange gange før, for der blev kludret lidt i de første laktatmålinger og usikkerhed omkring hastigheder osv. På trods af begynderfejlene, fik jeg gennemført en fin test både submaximalt og på max-testen hvor jeg nåede 81-82 ml/min/kg i VO2max, hvilket er det højeste jeg har målt. Det er dog svært at sammenligne de tester jeg plejer at lave i Brøndby med den her, da det er helt forskellig måde det bliver gjort på. Men i forhold til en tilsvarende test jeg lavede for præcis to år siden samme sted, havde jeg øget farten på AT med ca 1,5km/t og gået fra 72 til 82 i VO2max. Så der er ingen tvivl om at det peger i rigtig retning for min fysiske udvikling. Det bliver spændende at se hvad tallene siger når jeg skal teste i Brøndby i slutningen af marts.

Jeg er også gået i gang med den mentale træning igen i samarbejde med Kenneth, og siden jeg ikke har tid og mulighed for at rejse ud og få teknisk træning denne vinter, kommer jeg også til at arbejde en del med tørtræning.

I weekenden er der landsholdssamling i Göteborg, og jeg glæder mig til at få løbet nogle fede o-tekniske træninger og se de andre på holdet. Planen er at veksle mellem langrend og løb på samme måde som hidtil frem til vi skal til Portugal, og efterfølgende i marts igen gå over til mere og mere løbning ind mod sæsonen. Forhåbentlig kommer jeg i år til at være stærkere fysisk end nogensinde før. Så langt tyder alt i hvert fald på det :)

December/Australien 2011

2012-01-05T16:34:00.002+01:00

December måned og turen til Australien blev en fin træningsperiode, hvor jeg fik løbet meget, og for alvor har gjort kroppen i stand til at klare større løbemængder end tidligere.

Ialt blev det til 61 timers træning i december, hvor de 54 timer var løb og resten styrketræning, altså en måned uden alternativ træning, hvilket må være flere år siden det skete sidst. Jeg fik løbet præcis 600km målt på GPS'en, hvoraf de 400km blev løbet på 20 dage i Australien, og gav et dagligt gennemsnit på næsten 20km/dag. Løbetræning bestod af ret mange lange løbeture (20-30km), hvor jeg prøvede at holde et lidt højere tempo end jeg har gjort før på mange af dem, i min målrettede træning mod at blive bedre på langdistance. Jeg fik også løbet nogle fine højintensive træninger, med lange intervaller, som vekslede mellem 5-6 * 6-7min og 2 * 15min. Når intervallerne bliver så lange bliver man nød til at justere tempoet lidt ned, men tilgengæld kan man så også løbe mere, hvilket er hensigtsmæssigt i denne træningsperiode. På trods af øm muskular og sener en gang imellem synes jeg kroppen har responderet fint på træningsbelastningen, og jeg har følt mig frisk nok i dagene efter vores 32 timers hjemrejse.

I dag var jeg så en tur i Idrættens Hus i Brøndby, hvor jeg skulle vejes, have tjekket kropssammensætning, og snakke med Team Danmarks diætist, efter jeg startede mit kostforløb i slutningen af november. Det var svært at styre min kost præcist efter planen i Australien, men jeg gjorde det så godt jeg kunne. Jeg var derfor spændt på at se tallene i dag, men kunne konstatere at de små ændringer jeg har gjort i mit kostindtag, har gjort at jeg har tabt 2,5kg på de 6 uger jeg har været i gang. Ændringerne har ikke gået så meget på hvad jeg spiser, men mere at nedsætte mængden og opdele den over flere måltider. Det betyder at jeg nu spiser et stykke frugt i stedet for et glas juice om morgenen, 4 stk rugbrød istedet for 5-6stk til frokost, og lidt mindre pasta/ris/kartofler til aftensmad, for så at spise et lille måltid mere før sengetid i stedet. Og cola-mængden er gået fra 1-2 glas om dagen, til bare 1 :)
Af de 2,5 kg jeg har tabt mig er 1 kg muskelmasse og resten fedtmasse. Grunden til at der er røget muskelmasse er nok at jeg ikke har kunnet styrketræne som normalt, så det bliver spændende at se hvordan det går de næste måneder. Diætisten mener ikke det vil være hensigtsmæssigt at gå meget længere ned i vægt nu her, så nu handler det mere om at stabilisere vægten, for så måske at kunne gå 0,5-1kg ned ind mod sæsonen.

I morgen går turen til Silkeborg, hvor vi har landsholdssamling i weekenden. På mandag morgen rykker jeg så teltpælene op her i København og flytter tilbage til Oslo, hvor skolen allerede er startet i går, og jeg må arbejde lidt for at få færdiggjort min bachelor. Det har været en fin tid her i København og jeg har egentlig fået gjort mange af de ting jeg havde håbet, både træningsmæssigt og socialt. Jeg kan dog godt mærke at det er svært at motivere sig til at træne så meget som det kræves når man bor inde midt i en storby, specielt fordi det kræver meget transport og logistik at komme ud i skoven. Så jeg glæder mig lidt til at tage et sidste halvt år i Oslo, hvor der nu både skulle være skiforhold, men fortsat også muligt at løbe i terrænet.

Jul i Australien

2011-12-24T07:44:00.002+01:00

Her i Melbourne skal familien Linde med påhæng snart til at sætte sig til bordet og spise julemiddag og fejre juleaften. Men i år står den på 32 grader, spisning på terrasen, grillede bøffer og et halvt meter højt plastikjuletræ. Ikke ligefrem "efter bogen", men det kan godt anbefales :)

Vi har nu været 11 dage i Australien, som startede i Sydney de første 2 dage, med sightseeing, jetlag, anskaffelse af Sydøstkystens bedste o-kort, 20-25 grader og ikke så meget træning, for at finde overskudet igen efter flyveturen. Derefter lejede vi 2 biler og kørte 2 timer ind i landet til Blue Mountains, hvor vi havde lejet et sommerhus de næste dage. Her var der rig mulighed for fede træningsture i bjergene og det blev til små 80km med løbeskoene på 3 dage. Vi kørte også videre ind i landet for at finde nogle fede sandstensterræner, med enorme klippeformationer, men måtte sande at almindelige biler ikke altid slår til i Australien... Vi havde dog en o-teknisk træning på Ewans Crown, hvor jeg også fik stiftet bekendskab med en slange, som lå og solede sig på en klippe da jeg kom kravlende. Den fik et lige så stort chok som mig, og det var nok fint nok, da den mindede meget om en såkaldt Brown Snake som er en af Australiens (og Verdens) farligste slanger...
Vi satte derefter kursen sydpå til Canberra, og videre til Australiens Alper, hvor vi også havde fundet et fint bjælkesommerhus i bjergene. Fantastisk fine omgivelser, og masser af kænguruer som hoppede rundt i "haven". Da det blev mørkt fandt vi dog også ud af at vi heller ikke var alene inde i huset, da Huntsman Edderkopper (også kaldt krabbe edderkopper, hvilket går på udseende og størrelse), godt kan lide bjælkehytter. Så efter en kort omgang af panik, fik vi udstyret os med diverse "våben" og så gik den vilde jagt på de store hurtige edderkopper, så vi også kunne "sove" den nat. Næste dag gik turen så op til Australiens højeste bjerg, Mt Kosiuzsko, på 2229m, og jeg løb en kanon fed langtur med Tore i det alpine terræn.
Selvom vi efterhånden havde kørt en del, så bliver man overrasket over de enorme afstande som er mellem tingene i Australien, men efter en biltur på 7-8 timer nåede vi Wilsons Prom Nationalpark, Australiens sydligste punkt. Et mekka af bjerge, regnskov, vandrestier, og bountystrande, og igen fik jeg løbet en fantastisk langtur med Tore, og det var perfekt med en kølig dukkert bagefter.
Nu er vi så kommet til Melbourne, som skal være vores base resten af turen, da det er her Esben og Ditte bor og har studeret dette efterår. Her har sommeren for alvor sat ind, så solcremen og løbeskoene bliver flittigt brugt. Her fejrer vi som sagt jul, og skal også fejre nytår her inden vi flyver hjem til Danmark d.2-3/1. Planen er dog også at lave en tur på Great Ocean Road mellem jul og nytår, og mon ikke vi også lige tager en tur til Bendigo, for at løbe i det fantastiske terræn som blev brugt til VM 1985.
Træningen går som planlagt og jeg får løbet ret meget, som jeg havde håbet, så det tegner godt frem mod vintertræningen i Oslo og næste sæson.

God jul :)

God vintertræningsstart

2011-12-04T18:12:00.002+01:00

Jeg har haft en fin start på træningen igen efter en rolig periode i oktober og starten af november. Selvom jeg fortsat har givet mig selv lov til at feste og være sammen med gamle venner har jeg fået trænet struktureret og det har egentlig gået som planlagt bortset fra at jeg fik et slag på låret i sidste weekend, som kostede et par dage på cyklen. Det blev 45 timers træning i november, på trods af at jeg ikke trænede de første 5 dage i måneden pga sygdom.
Målet med denne periode er at forberede kroppen på at kunne træne maksimalt igennem vinteren, samtidig med at forbedre min udholdenhed/løbsøkonomi. Denne opbygningsfase tager tid (har jeg efterhånden lært) men jeg er tålmodig både med mængde og intensitet, som jeg har holdt lidt igen med i starten. Den fysiske træning består af lange intervaller (5-8min, ialt 35-40min), hvor jeg ligger og cruiser omkring konkurrencefart og altså ikke løber igennem, men længden på intervallerne gør at jeg bliver træt nok tilsidst alligevel. Jeg holder altid lidt igen med intensiteten i vintertræningen, hvilket gør at formen ikke er ikke specielt god i starten af foråret, men som tilgengæld giver mig mulighed for at kunne træne mere mængde og desuden kunne lave en decideret topform til mesterskaber som jeg har lykkedes godt med de sidste 2 år. Derudover kommer lange ture både på vej og i terræn, hvor fokus er på at få løbet langt (1.45t-2.30t). I den sammenhæng er jeg også begyndt at gøre op hvor mange km jeg egentlig løber, og jeg har ligget på 95-125km de sidste 4 uger, hvilket gerne skulle øges lidt igennem vinteren. Jeg er også gået i gang med den mere tunge styrketræning igen, som er vigtig både for at opbygge styrke, men også for at gøre bevægeapparatet (muskler, sener, knogler) stærkt nok til kunne træne det jeg vil.
I tillæg prøver jeg at få løbet nogle o-tekniske træninger som er glimrende frem mod VM næste år, men den tekniske træning er naturligvis ikke hovedfokus når jeg bor i København.

Min tid her i København er snart færdig for denne omgang, da vi på næste mandag flyver til Sydney, og skal tilbringe 3 uger i Sydøst Australien. Det bliver nice at komme ned til sol og sommer, og jeg håber at jeg kan få trænet rigtig godt og løbet en masse. Heldigvis er familien Linde en o-familie, så jagten på spændende o-kort i området er i fuld gang, og jeg glæder mig til at få nogle eksotiske orienteringsoplevelser. Når vi kommer hjem i starten af det nye år, flytter jeg få ting tilbage til Oslo, da skolen starter med det samme og jeg må skærpe mig lidt med skolearbejdet for at få færdiggjort min bachelor inden sommer. Det betyder at jeg ikke får mulighed for at rejse så meget på træningslejre som jeg har gjort i år, men tilgengæld får jeg mindre rejsebelastning er dermed mere mulighed for at træne. Så må vi se om det bliver en lige så voldsom snevinter som de sidste år, men jeg føler mig uanset i stand til at kunne træne som jeg vil uden de store skadesrisici. Og så glæder jeg mig egentlig også til at finde langrendsskiene frem igen, når nu skisporene starter uden for hoveddøren :)

Træningsopsummering 2011

2011-11-15T21:22:00.006+01:00

2011 blev både trænings- og konkurrencemæssigt endnu et godt år, selvom det egentlig bare var VM jeg lykkedes på af vigtige konkurrencer

Hvis man kigger på min fysiske træning for 2011, så fik jeg trænet rigtig godt i vinter uden de store skadesproblemer. Eftersom sneen lå tungt over Skandinavien, blev det ret meget træning på langrendsskiene og lidt for lidt med løbeskoene på efter min mening. Jeg fik dog løbet en del på træningslejre i sydens sol, og prioriterede mængdetræning på ski når jeg var i Oslo. Jeg havde to sygdomsperioder, en i februar og en i april, begge efter for meget rejse og for dårlig restitution. Fysiske tester i april viste at jeg havde hævet niveauet fra sidste år, så så langt gik det efter planen. Men i maj startede problemerne, først med en kraftig forstuvning, og 3 uger senere da jeg var ordentlig løbende igen, faldt jeg på en langdistance i Frankrig og slog knæet. Først blev slaget ikke vurderet som alvorligt, men da det fortsatte med at gøre ondt efter hævelsen havde lagt sig og jeg måtte droppe at gennemføre NORT, fik jeg konstateret at det var et bone-bruise. Det betød flere ugers løbepause med bare 1½måned til VM, og derfor var jeg nød til at træne meget alternativt i juni og juli. Jeg fik dog trænet rigtig meget og godt i juli (først på cykel og senere som løb), som var altafgørende for at jeg kunne finde topformen til VM.
VM blev som tidligere beskrevet en succes med to gode kvalifikationsløb og en 7.plads på mellemdistancen, på trods af optakten. Den fysiske opkøring var selvfølgelig vigtig, men jeg tror især at den store tekniske forberedelse jeg havde lavet før VM, og de mentale forberedelser var grunden for at jeg præsterede.
Den gode form fortsatte efter VM hvor jeg testede 80,2 i VO2max og løb 15,22 på en 5000m, hvilket ramte de fysiske mål jeg havde sat mig for sæsonen. Jeg prøvede at holde formen kørende indtil World Cup afslutningen i Tjekkiet og Schweiz, men en forkølelse til NM og en forstuvning på den anden fod, gjorde at det blev under standard. I oktober har jeg trænet meget lystbetonet, er begyndt at træne mig op på asfalt, og har haft travlt med skolen. Det lykkedes mig at hive en 4.plads hjem på NM-nat efter at have mistet føringen på et defensivt vejvalg til sidsteposten, men blev forkølet igen bagefter. I weekenden var der så sæsonafslutning i Danmark med BallerupSprinten og Jættemilen, som mere fungerede som opstart for mit vedkommende, og resultaterne var derefter.

I 2011 blev der altså totalt til 640 timers træning, hvoraf de 164 timer var o-teknisk træning. Det er den største træningsmængde jeg har haft nogensinde og jeg er sikker på at en øgende træningsmængde de sidste 2 år har været en medvirkende faktor til at jeg har løftet mig. Efter 2009 bestemte jeg mig for at satse endnu mere, ved at forlænge mit studie og gøre noget aktivt ved flere af de svagheder jeg kunne konstatere jeg havde. Jeg har trænet hårdt og målrettet med skadesforebyggende styrketræning, optimere min tekniske træning og blive stærkere mentalt i samarbejde med Kenneth Buch, og udviklet min fysiske træning i samarbejde med Klavs Madsen. Det er enormt tilfredsstillende at jeg kan se at træningen har givet effekt.

I fredags afleverede jeg min sidste eksamensopgave for 2011 og nu er der skoleferie indtil nytår, hvor jeg skal færdiggøre bacheloren i Oslo. Det giver tid og ro til at få evalueret og sat mål for næste sæson, og den mere planlagte seriøse træning er allerede gået i gang, og jeg er fuld af motivation for en god lang træningsvinter. Målsætningen fysisk er i første omgang at blive i stand til at kunne løbe mere end jeg har gjort før selvom der skulle komme lige så meget sne, som de sidste 2 år. Det betyder en rolig opbygning på hårdt underlag de næste måneder, hvilket er fint at gøre her i København. Desuden skal jeg 3 uger til Australien med svigerfamilien d.12/12 - 2/1, så der bliver god mulighed for at få trænet i varmen. Jeg har ikke fastsat præcise procesmålsætninger for næste år endnu, men resultatmålsætninger for EM og VM er allerede lavet i samarbejde med landstræneren. Målet er at udvikle mine evner på langdistancen, hvilket bl.a. kræver at jeg bliver stærkere fysiskt. Ellers hedder det top 15 på EM-lang, top10 på EM-mellem, top15 på VM-lang og top8 på VM-mellem.
Så der ligger et hårdt arbejde foran mig :)

World Cup Finale

2011-09-30T18:54:00.002+02:00

I dag var det test for om foden kunne holde til at løbe morgendagens mellemdistance, og selvom det ikke var en helt problemfri oplevelse, er foden så klar at jeg stiller til start i morgen.

Efter en lang køretur fra Tjekkiet-Schweiz som tog det meste af mandagen, har resten af holdet trænet på frem mod VM næste år. Jeg havde problemer med at gå normalt i starten, da foden var meget hævet og øm, men jeg har da fået gået en del i terrænet og også jogget helt forsigtigt både onsdag og i går, og fået en del indtryk fra de forskellige terræntyper som var målet. Jeg mangler dog lidt følelsen af at løbe i konkurrencefart i dette terræn for at se hvor jeg har de største udfordringer, og det er også en af grundene til at jeg løber i morgen. Desuden er jeg nok tvunget til at få nogle world cup points på kontoen hvis jeg skal være sikker på at løbe sprinten på søndag. Selvom det ikke er en optimal situation, viste model eventen i dag hvor jeg løb 2 o-intervaller i konkurrence, at teknikken i hvert fald sidder hvor den skal. Men det er klart at på skråninger og nedløb er det svært at give slip fysisk som jeg plejer pga foden, men jeg har tro på at min fart er god nok alligevel. Opad føler jeg mig i hvert fald stærk...
Jeg kan efterhånden også mærke på både krop og hoved at vi er sidst på sæsonen og at jeg har brug for en pause efter disse løb, for at finde lidt motivation igen. Men først skal sæsonen afsluttes på ordenlig vis!

OUCH!!!!!

2011-09-25T17:00:00.002+02:00

Efter en middelmådig mellemdistance i går gik jeg ud som nr.32 i dag, 4,15 efter. Jeg åbnede offensivt og fik hurtigt løbet mig op gennem feltet og lå halvvejs som nr.15 og havde taget lidt ind på teten. Men så gik det galt...

Løbet i går gik ok efter forholdene, jeg lagde ud som planlagt men håndbremsen lidt trukket og fik en god rytme i starten, hvor jeg lå omkring nr.15 indtil post 6. Til 7'eren overså jeg dog en samling sten ind i posten og mistede næsten 1min, og i tillæg blev det små fejl på 8'eren og 10'eren. Jeg fik dog styr på løbet igen og løbet mig lidt op igen, men jeg blev rigtig træt tilsidst og sluttede som nr.32, over 4min efter Ikonen. Jeg var egentlig ok tilfreds med præstationen med omkring 2min bom totalt, som bekræfter det tekniske niveau jeg har pt, men formen var ikke så god som på VM og derfor lå jeg lidt længere nede på en meget tæt resultatliste. I et sådant terræn er der rigtigt mange som kan være med og der er ikke råd til de fejl jeg lavede i dag.

I dag føltes kroppen fin før start og planen var at åbne meget offensivt fordi der sandsynligvis ville komme et langstræk i starten hvor man kunne avancere lidt i feltet. Jeg løb venstre til 1'eren ligesom alle andre selvom jeg vurdere at højre ville være bedre, men det ville være hul i hovedet når alle andre rundt mig løb venstre. I stedet prøvede jeg at presse på fysiskt og det lykkedes at gå forbi ca. 10 løbere til 1'eren og ligge først i gruppen som blev dannet. Jeg lå først og havde kontrollen til posterne indtil første butterfly. Butterflien løb i front med nogen på slæb og selvom det blev lidt småfejl fornemmede jeg at vi tog lidt ind på dem foran. Ud fra butterflien havde vi ryggen på Lundanes, Öberg og Müller, men jeg fik taget dårligt vejvalg til både 13'eren og 14'eren, og mistede dem af syne. Det lykkedes mig at få et hul til dem jeg havde løbet med fra starten på det tekniske parti post 15-17, og kom helt op til de andre og lå nr.15 på 17'eren. Jeg tog højrevejvalget på langstrækket til 18'eren og fik ryg på Kerschbaumer og nogle andre foran op til det åbne. Men ned af bakken løb jeg og læste kort og pludselig vrikkede jeg på min venstre fod med fuld belastning på foden og det kunne optapeningen ikke klare og jeg hørte det knække i foden. Jeg prøvede febrilsk at humpe mig i gang igen, men mærkede med det samme at det ikke var muligt at løbe videre da jeg slet ikke kunne støtte ordenligt på foden. Der var meget langt at gå tilbage, så jeg bankede på ved et hus ved vejen, og en venlig mand kørte mig tilbage til målområdet.
Det er selvfølgelig altid irriterende at forstuve foden, men det som gjorde det ekstra bittert i dag var at jeg havde løbet så godt, følte mig rigtig godt løbende da det skete, og havde mulighed for mindst top10. Men jeg bliver også nød til at tage alt det positive med som skete inden vrikket, og at jeg havde 8.bedste tid indtil 17'eren, og havde taget lidt ind på de forreste, i tillæg til at jeg havde gjort det meste af arbejdet selv, er noget jeg tager med videre.

Nu står den på hvile og forhåbentlig kan jeg få trænet lidt i Schweiz, og specielt være klar igen til næste weekend.

World Cup afslutning og VM træningslejr

2011-09-23T17:41:00.003+02:00

I morgen går det løs med sæsonen sidste vigtige konkurrencer, World Cup mellemdistance og langdistance med jagtstart her i Liberec, Tjekkiet. Og derefter kører vi videre til La Chaux-de-Fonds i Schweiz, hvor der er VM-træningslejr og World Cup Finale i næste uge.

Jeg har ikke så meget at gøre i den samlede World Cup, da jeg ikke løb den sidste afdeling af Nordic Tour (som gav dobbelt points), og jeg ligger nr.37 før weekendens konkurrencer. Så jeg tager mere disse konkurrencer en af gangen og vil prøve at præstere så godt som muligt på hver enkelt. I morgen er det altså mellemdistance og på søndag er der langdistance med jagtstart ud fra mellemdistanceresultaterne Mål- og startområdet er på skistadion for VM i langrend i 2009, og der bliver altså en del transport ud og hjem fra skoven. Terrænet er ikke så kuperet og stendetaljeret som andre steder i Tjekkiet, men dagens modelevent viste at det er ret diffust og ikke så hurtigt som man kunne tro. Jeg fik i hvert fald en lærestreg i dag teknisk og respekt for de udfordringer der venter i morgen og på søndag. Fysisk var jeg træt i kroppen og hovedet efter en lang køretur til Tjekkiet og dårlig søvn i går, men det plejer at blive fint igen efter en rolig dag og træning.

Mine forberedelser har langt fra været optimale efter at jeg blev syg til NM, men jeg er kommet nogenlunde i gang igen og selvom formen ikke er på samme niveau som på VM og ugerne efter, så tror jeg ikke det bliver begrænsningen i morgen. Jeg åbner normalt ret offensivt, men jeg tror recepten i morgen bliver at finde en god teknisk rytme i starten (som jeg ikke fandt i dag) og komme ordenligt ind på kortet. Jeg har svært ved at sætte en resultatmålsætning for løbene, men målet er at jeg præsterer så godt som muligt ud fra mine forudsætninger og tager yderligere erfaring med fra en mellemdistance hvor alle de bedste er med, og fra en benhård langdistance på søndag, som bliver relevant for VM næste år. I tillæg skal der ikke være noget at udsætte på min indstilling til konkurrencerne de næste dage, og der skal fokuseres og kæmpes indtil jeg ikke kan mere.

I næste uge bliver fokus på at få så meget som muligt ud af de VM-relevante træninger til næste år, og så specielt bruge mellemdistancen næste lørdag som en superrelevant forprøve på VM-mellem næste år.

Livet i København (med henblik på VM2012)

2011-09-14T18:16:00.004+02:00

Der er flere som har undret sig over hvorfor jeg har valgt at flytte til København dette efterår, og enkelte har direkte ment at det er useriøst...

Sådan ser jeg dog slet ikke på det, da jeg mener at et halvt år i København kan udvikle mig videre som orienteringsløber, på nogle af punkter hvor jeg har svagheder. VM i Frankrig var så specielt og krævende ekstremt grundige forberedelser i lignende terræn, både fysisk, teknisk og mentalt. VM i Schweiz næste år bliver helt anderledes fordi både Langdistancen og Stafetten skal løbes det såkaldte Mittelland terræn, som til forveksling minder om danske skove (se eksempel under). Det kommer til at stille andre krav til løbshastighed end det gjorde i Frankrig og kræver mere fokus på at udvikle løbsfarten og udholdenheden. Mellemdistancen skal gå mere oppe i Jura-bjergene og bliver mere kuperet og stenet, noget som jeg ved at jeg at jeg er god til.

For at kunne forberede mig optimalt til VM næste år skulle jeg have flyttet til Schweiz, men da det var ikke aktuelt af flere grunde, følte jeg egentlig at Danmark var et oplagt valg. Og når det i tillæg kunne passes sammen med studier og kæreste, falt valget naturligt på København. Selvom det kræver lidt mere planlægning og transport at bo inde midt i København, er det altså ikke længere end 20-25min i S-tog eller bil ud til store skovområder. Og i modsætning til resten af Danmark, så er jeg faktisk ikke særligt godt kendt i de Nordsjællandske skove, fordi mange af dem sjældent bruges til store konkurrencer. I dag løb jeg fx 17,5km orientering (1t35min) uden poster på 1:15000 kort over Rude Skov, hvor jeg bare har løbet en gang tidligere (Spring Cup 2004). Fantastisk fin skov og kort, med både god kupering og teknisk krævende partier, og ganske relevant for VM-langdistance næste år. I morgen skal jeg så for første gang træne sammen med Sparta som holder til ved Østerbro Stadion, og altså løbeafstand fra hvor jeg bor. Der skulle efter sigende være en del som løber rigtigt hurtigt og jeg føler at det er en perfekt mulighed for at lære at løbe noget hurtigere. I tillæg til at kunne træne med Sparta er der også fine muligheder for tekniske træninger med NEO (Nordsjællands Elite Orientering) som er en samling af løbere som skiftes til at lave o-træninger til hinanden. Så alt i alt føler jeg ikke at det at bo i København bliver nogen begrænsning i forhold til min videre satsning, og efter 4 år i Oslo er det også motiverende at prøve noget nyt...

Den overordnede målsætning med dette halve år i København er jeg skal skal bygge min løbetræning mere og mere op, så jeg kan holde til at løbe mere og hurtigere på hårdt (og glat) underlag i vintermånederne end jeg har været i stand til før, når jeg skal tilbage til Oslo og skrive Bachelor-opgave efter jul. I sammenhæng med det vil jeg også fokusere meget på VM-langdistancen næste år, hvilket kræver flere lange træningsture i terræn med kort (som den i dag). I tillæg til at optimere den fysisk træning (i samråd med Klavs Madsen), og den tekniske og mentale træning (i samråd med Kenneth Buch), er planen også at jeg skal optimere min kost både før, under og efter konkurrenceperioder, men også i hverdagen og den daglige træning. På skolen har jeg nu faget Idræt og Ernæring, som allerede efter få forelæsninger og opgaver har gjort mig klogere på hvad jeg har at forbedre her. Desuden håber jeg også at kunne starte et forløb med en af Team Danmarks kostvejledere når sæsonen er slut.

Ellers har det gået ret tungt den sidste uges tid, da jeg efter ankomst til Oslo tirsdag i sidste fik lidt ondt i halsen onsdag og blev ret sat til i næsen. Jeg besluttede hurtigt at det ikke var aktuelt at løbe NM-langdistancen torsdag, og håbede at snottet ville løsne lidt til Mellemdistance Kval fredag. Jeg var lidt friskere og besluttede at give det chancen. Med et godt gennemført teknisk løb med en enkelt fejl på 30sek, blev jeg nr.3 i mit heat 50sek efter Carl, men lungerne havde det ikke godt på sidste halvdel af banen og jeg havde store problemer med at få luft. Det løsnede en smule mere til lørdag hvor der var Mellem-finale på programmet, og jeg besluttede om morgenen at jeg ville løbe alligevel. Jeg gennemførte igen et godt teknisk løb med en enkelt fejl på 1min og lidt småtterier, og var egentlig godt tilfreds og fysisk føltes det også bedre end dagen før, selvom jeg igen ikke kunne trække vejret optimalt. Jeg endte lidt overraskende for mig selv et stykke nede på listen som nr.22, men var ikke mere end 2,40 efter vinderen, så det var utroligt tæt og vidner og stor bredde i Norsk Orientering for tiden. Terrænet var tungt, med høj lyng og meget våde moser og jeg kunne godt mærke at det sugende terræn ikke er noget jeg er vant til.

Søndag var det så tid for weekendens højdepunkt, NM-stafet, noget vi (Mattias, Carl og jeg) havde glædet os til. Mattias løb en fin 1.tur og sendte mig ud som nr.7 i kontakt med teten. Jeg lavede et lille sving til 1'eren, men tog eget højre højrevejvalg på sti til 3'eren og var helt i tet ind i posten. Derefter var det bare at ligge lidt bagved og kontrollere, da jeg fysisk mærkede at jeg ikke havde chance for at rykke fra. På sidste runde blev der bommet lidt på gaflingsposterne men jeg løb godt og vi var bare 3 i tet (Halden, Kristiansand og BSK) på de sidset poster. Jeg missede dog den utydelige sti til næstsidsteposten og tabte 20-30sek, men var i mål som 3'er 27sek efter Magne. Carl løb godt i starten og havde initiativet på første del af banen, men bommede 2min før langstrækket tilbage, og mange hold gik forbi. Med en god sidste runde fik han kontakt med dem der kæmpede om bronzen, men tabte spurten, så vi blev nr.4. Et lidt skuffende resultat for os, men når de første 6 hold ligger inden for 1½min, er der ikke råd til fejl...

Den næste uges tid skal jeg prøve at komme lidt i gang igen efter forkølelsen og prøve at få fart i benene til om 1½ uge hvor der er World Cup mellemdistance og langdistance med jagtstart i Tjekkiet, VM træningslejr i Schweiz og World Cup Finale i Schweiz med mellem og sprint.

Dansk Mester på Mellem igen!

2011-09-01T21:55:00.004+02:00

Sidste weekend var det tid til at forsvare det danske mesterskab på Mellemdistance og gå efter Faaborg Ok's første sejr til Midgårdsormen. Mission accomplished!

I regn og blæst skulle vi ud på 6,2km i Grønholt Hegn, hvor der også blev løbet EM-mellem i 2004. Gert Nielsen havde kringlet 27 poster ind, så det handlede om at holde koncentrationen og kontrollen hele vejen, og det lykkedes egentlig meget godt. Jeg tog hurtigt føringen, og løb godt i starten, men lavede nogle småfejl på posterne ind mod publikumspassagen, specielt på 12'eren hvor jeg var usikker og røg skævt da der var noget rød snitzling ind mod posten. Jeg fik at vide at jeg førte med næsten 1min og vidste at jeg skulle løbe godt og sikkert på sidste runde for at sikre sejren. Og bortset fra en lille fejl på 16'eren så løb jeg stort set rent og kunne sikre sejren med 1,37 foran Anders Konring.

Resultater her

Midgårdsormen

Om aftenen startede den legendariske Midgårsorm, og jeg var sat til at løbe prologen 2,5km sprint og også sidsteturen på 8,7km. Prologen startede med 6 valgfrie poster i skoven, hvor jeg fik løbet forkert vej rundt fordi jeg ikke lige havde set hvor 7'eren lå. Men det virkede som om at alle andre hængte sig på og på sidste runde i byen var det kun Claus Bloch der kunne følge med. De andre på holdet løb godt og stabilt uden nogle katastrofer som vi ellers plejer, og jeg kunne gå i skoven med 8min forspring. Det passede mig glimrende for jeg var brugt efter meget løberi, transport og for lidt søvn, så jeg kunne cruise rundt i moderat tempo, uden de store fejl, og så vandt vi endelig Ormen, efter mange mange forgæves forsøg.

Denne uge har jeg fortsat haft ferie før skolen starter i næste uge, så den har stået på en god blanding af træning og afslapning i Århus og omegn og ikke mindst VM i Atletik.

5000m i Århus på 15,22

I dag løb jeg så en 5000m på Stadion i Århus sammen med de andre Elitecenterløbere. Jeg vidste at formen var god, så jeg havde også prøvet at lade lidt op i dagens anledning. Vejret var fint på trods af lidt vind, og jeg følte mig klar før start. Planen var at lægge ud i 15.10-15.15 tempo og så se om jeg havde lidt ekstra til sidst. Første km løb jeg på 3,03 og havde det fint, men var alene og resten af vejen måtte jeg gøre arbejdet selv. På de næste km blev tiderne 3,04 og 3,06 og jeg kunne mærke at der ikke var helt så meget at løbe med som håbet. Jeg fik dog holdt tempoet og løbet de to sidste på 3,06 og 3,03, så det var et fint jævnt løb og sluttiden på 15,22 er en forbedring på 21sek fra de 15,43 i oktober sidste år. Med lidt mere specifik træning mod baneløb/landevejsløb, som er planen fremover og et godt startfelt er det helt sikkert realistisk at komme ned i nærheden af de 15min.

I morgen går turen tilbage til Kbh hvor skolen starter på mandag, men det bliver dog en kort skolestart, da jeg tirsdag tager til Oslo, for at løbe NM på lang/mellem/stafet fra torsdag-søndag i næste uge. Jeg glæder mig rigtig meget til disse konkurrencer og håber at jeg kan blande mig helt i toppen på specielt mellem og stafet.

VM 2011

2011-08-24T20:50:00.005+02:00

VM i Frankrig blev på mange måder et vellykket mesterskab og 7.pladsen på mellemdistancen er selvfølgelig det som var toppen.

Jeg havde en rigtig fin sidste måned før VM og fik også gode tilbagemeldinger på at kroppen var klar til start. Kvalifikationerne fik jeg gennemført efter planen, ikke nogen perfekte præstationer, men på det tekniske niveau jeg vidste jeg kunne. Fysisk føltes det ikke specielt godt, men to 3.pladser fortalte at det altså gik hurtigt nok i skoven.

Langdistance Finale

Jeg havde en meget god følelse i kroppen i dagene op til og også før start og selvom jeg vidste at det ville blive en lang hård tur i skoven. Første del af banen gik i noget helt anderledes terræn end vi havde prøvet før, med ret god sigt og uden grene i bunden, men fortsat ret detaljeret, kuperet og stenet. Det betød at man egentlig kunne holde ret god fart, hvis man altså havde kortkontakten. Det sled jeg med i starten hvor jeg tøvede meget og lavede deciderede fejl på både post 3 og 4. Kom ind i lidt bedre rytme efter det og synes egentlig at det gik fint, indtil jeg fik lavet en parallelfejl ud fra post 9 og røg alt for lavt, hvilket kostede 1½min. På vej ind i 10'eren så jeg så Lundanes og Föhr bagfra, og tænkte at de måtte have løbet godt, så det var oplagt at udnytte deres fart.

Jeg hængte mig på men på langstrækket til 13'eren trykkede Lundanes på gaspedalen op af skibakken og jeg måtte virkelig bide tænderne sammen for at hænge på. Ned mod publikumspassagen mærkede jeg at trætheden overvældede mig og jeg indså at jeg måtte sænke tempoet for ikke at ramme muren. Det var dog lidt for sent og selvom jeg fik væske og energi på passagen var kroppen helt død ud fra stævnepladsen og hovedet helt væk. Det startede med jeg at bommede posten efter med 3min hvor jeg gik rundt i de væltede træer, og til næste post slog hjernen så fuldstændig fra og jeg tågede rundt i 12 minutter uden at kunne få styr på noget som helst. Da jeg endelig fandt posten (efter 14min!) havde jeg allerede opgivet selve konkurrencen fordi der ikke var mere tilbage i kroppen, men besluttede alligevel at jogge resten af banen, da det også er for slapt at udgå bare fordi man har en dårlig dag.

Det var dog en fin beslutning både fordi jeg fik bommet ud af kroppen og blev gode venner med kortet igen, og desuden også var helt afklaret med skuffelsen og allerede havde blikket rettet mod mellemdistancen da jeg krydsede målstregen efter 2timer26min som nr.37.

I efterkant må jeg bare konstatere at jeg hverken er stærk nok fysisk eller mentalt til så lange baner, og desuden også skal blive bedre til at løbe på 1:15000 kort. Hvis man skal gøre sig gældende på langdistancen så kræver det at man løber mere end jeg har gjort og det hjalp heller ikke at jeg havde 1½måned i juni (hvor jeg bare løb 20 timer) og halvdelen af juli hvor jeg ikke kunne løbetræne ordenligt pga knæproblemer. Det har helt sikkert ikke været optimalt for udholdenheden.

Mellemdistance Finale

Kroppen var ret død efter langdistancen og dagen efter var tung, men på joggeturen om morgenen før mellemdistancen føltes kroppen igen let og fin, så alt var som det skulle være.

Jeg kunne dog også for alvor mærke nervøsiteten komme, men med de værktøjer som den mentale træning med Kenneth har givet mig i løbet af året gjorde at jeg kunne finde det rigtige spændingsniveau før start. Glæden og lysten var de klart mest dominerende følelser og vidste hvad jeg skulle ud og gøre.

Jeg lavede allerede et lille svaj på 1'eren hvor jeg ikke så posten, men var god til at få accepteret fejlen, for jeg vidste at jeg ville komme til at lave små fejl, og komme hurtigt videre, noget jeg også har arbejdet med mentalt. Derefter kom jeg ind i en rigtig god rytme hvor jeg lod teknikken styre tempoet og havde ikke fornemmelsen af at trykke på fysisk. På langstrækket til 7'eren kørte jeg venstre for at få en bedre indgang i posten og blev da også belønnet med 3.bedste stræktid her, og lå samlet 6'er. Dagens største fejl kom dog til 8'eren hvor jeg var alt for unøjagtig med min planlægning og retning og først fangede fejlen for sent. Det kostede 45sek, men fik mig tilbage på fuld koncentration. Den næste svære passage var jeg meget omhyggelig og fik gennemført den godt og fik kontakt med Ushvarok på 11'eren. Var lidt i tvivl om hvad jeg skulle gøre til 13'eren men valgte det sikre på sti selvom det gav flere højdemeter. Til 15'eren kom dagens 3.fejl da jeg røg skævt ned af skrænten og måtte lave en højrebue ind i posten som kostede 20-25sek. Jeg havde ingen anelse om hvordan jeg lå an da jeg passerede stævnepladsen, men da jeg fik at vide at jeg kæmpede om medaljer og de danske tilskuere råbte og skreg var det et kæmpe motivationsboost, og jeg trykkede virkelig på sidste runde. Jeg tøvede dog rigtig meget til både post 19 og 20 som kostede 10-15sek hver, men kunne alligevel løbe i mål i det der skulle blive 7.bedste tid, et resultat jeg er ekstremt tilfreds med.

Det er en enorm tilfredsstillelse at kunne præstere på årets vigtigste løb, og selvom det ikke var et perfekt løb, så havde jeg heller ikke forventet at jeg skulle kunne løbe fejlfrit, for det har jeg ikke gjort i Fransk terræn endnu.

I tillæg var det også noget af det fedeste terræn jeg har løbet i, det mindede lidt om starten på langdistancen bare ikke så kuperet. Sådan nogle mesterskabsterræner skal vi have flere af :)

Stafet

Efter at Søren Bob ikke kunne løbe, havde vi valgt at bytte lidt rundt på rækkefølgen, så jeg skulle løbe først, da planen var at holde os så længe fremme som muligt.

Jeg var meget motiveret og selvom kroppen begyndte at mærke de mange konkurrencer var jeg virkelig opsat på at løbe en god 1.tur.

Jeg lagde offensivt ud og var med helt fremme på stien til 1'eren, men da vi kom ind i terrænet tøvede folk og jeg havde fornemmelsen af at være ganske alene i front de første poster. Jeg sad dog lidt fast midtvejs til 3'eren og da jeg i tillæg bommede 4'eren var de andre oppe igen.

Jeg kunne konstatere at jeg havde den lange gafling til 5'eren og da jeg desuden fik taget en dårlig trasse til 6'eren måtte jeg arbejde på de næste poster for at få lukket hullet igen. På vej mod publikumsposten kunne jeg dog se de forreste, men en lang gafling på posten efter gjorde at jeg igen havde omkring 30sek op til de forreste.

Til 15'eren kunne jeg dog se deres (Schweiz, Sverige, Rusland) rygge foran og selvom posten så skummel ud satsede jeg på at de ville ramme den lige som de foregående 14, og hamrede nedover for at lukke hullet. Da vi kom ned i det lysegrøne med gule klatter overalt, stoppede alle op og folk begyndte at løbe forvirret rundt og der opstod panik. Jeg var usikker på hvor jeg var, løb sydpå for at læse mig ind men fik ikke rigtig styr på det. Jeg prøvede at rode lidt mere rundt sammen med de andre og man løb og kiggede på de andre for at se om de havde haft den. Nu begyndte jeg for alvor at stresse for minutterne gik og først da jeg fik læst mig ind på lysningen nordvest for posten og i samme øjeblik så Merz, Holmberg og de andre hamre mod næste post, vidste jeg at det var kørt. Jeg fik mirakuløst fundet posten, stående nede i hullet i en busk, i et område hvor jeg var helt sikker på jeg havde været før. Men i mellemtiden havde jeg altså tabt 4min og jeg var nu helt tom for kræfter, og kunne løbe i mål som nr.13, 3min efter Carl som var 1½min efter på post 14, men spidede 15'eren, tog inderbanen på alle og sørgede for at Norge var i tet. Respekt!

Thrane løb en fin 2.tur, men havde selvfølgelig ikke en chance mod de bedste når han gik ud 3min efter, og CC kunne løbe os i mål på en lidt skuffende 13.plads. Den tager jeg på min kappe drenge...

Et lidt trist punktum for VM, men der var så meget andet at glæde sig over både for mit eget vedkommende, men også for de danske pigers fantastiske indsats.

Efterfølgende har det, som det plejer, været lidt tomt og mærkeligt at komme tilbage til hverdagen igen, men jeg føler allerede ny motivation for de kommende konkurrencer. I efteråret står den på DM-mellem og Midgårdsorm, NM-lang/mellem/stafet og de afsluttende World Cup afdelinger i Tjekkiet og Schweiz i slutningen af september.

Jeg var helt smadret da jeg kom hjem men kroppen føles klar igen og tiderne på de 1000m intervaller jeg løb i går i Århus viser at formen er bedre end nogensinde (3,05-3,00-2,56-2,54-2,53-2,51) selvom jeg ikke har løbet på bane siden maj. Bring it on!

80,2...

2011-08-08T15:22:00.005+02:00

Er det tal jeg præstere i dag på en VO2max test på Team Danmarks Testcenter i Brøndby.

Jeg kan godt lide at få nogle positive bekræftelser på at jeg er klar før et mesterskab, og i år valgte jeg så at ligge en VO2max test med 15% stigning ind som en del af det opsæt. I tillæg til at få målt iltoptagelse, ventilation og laktat på en submax- og en efterfølgende max-test, får man også målt fedtprocent og væskebalance før løbebåndstesterne. De første målinger viste at jeg havde tabt mig 1,2kg siden testen i april og næsten 2,5kg siden VM sidste år. Muskelmassen har dog ligget stabilt på alle testerne, og det betyder jo derfor at fedtprocenten, som før har ligget i overkanten, nu ligger som den skal.

Den submaximale test viste ikke nogen stor forbedring rent talmæssigt pga høje laktatværdier, men følelsen var den bedste jeg har haft nogensinde, og det bekræfter at jeg har vænnet kroppen til at løbe med højere mælkesyrekoncentrationer, uden at det påvirker mig. Max-testen viste både en lille forbedring i VO2max, og at jeg holdt over 30sek længere på samme test som i april. Når nu vægten var gået ned betød det at jeg brød den magiske grænse på 80 ml/min/kg, en forbedring af de 77,3 jeg målte i april og de 74,8 jeg målte i april sidste år. Det lyder måske lidt nørdet, men det betyder fx at jeg en del mere at gå på i modbakker hvor man presser op mod max, hvilket er en vigtig egenskab på de stigninger som kommer i Frankrig. Disse tal betyder også at jeg har fået endnu en bekræftelse at fysikken er på plads, og det ikke er den som bliver en begrænsning, og det giver mig en masse selvtillid og overskud til at kunne fokusere 100% på de tekniske udfordringer.

Udover testen i dag, har den sidste uges tid stået på 2 intervalpas, en langtur i bakker/terræn, nogle joggeture og en mellemdistance jeg løb i fredags. Kenneth havde lavet en VM-mellem finale relevant bane på samme længde, men med lidt mere stigning end de 290m som venter i Frankrig (ca.350m). Terrænet på Vettakollen, som ligger lige hvor jeg bor, er stejlt, tungt, stenet, tæt og grønt, og er noget af det nærmeste man kommer relevant terræn. Jeg løb et ganske godt løb med 2 30sek bom på post 8, hvor jeg mistede retningen midt på strækket og stemplede på en sten i ringkanten, og post 11 hvor jeg aldrig så posten (toiletpapir) før jeg ramte stien bagved. GPS'en havde dog en del afvigelser i starten (post 1,2,3,6 især), hvor jeg ellers løb godt. Tiden blev 47min45sek, hvilket jeg var tilfreds med, selvom det er vanvittige 15min efter stipuleret vintertid til VM (33min). Der er ikke mange der har været langt under 9-10min/km på de mest relevante træningskort, så jeg tror fredagens træning var rigtig relevant.

Ellers var jeg i Göteborg til min storebrors bryllup i weekenden, hvilket var en nogle fantastisk fine dage med venner og familie. Nu er jeg også officielt flyttet ind i lejligheden her ved Forum i København, hvor jeg skal bo og studere indtil jul. Og på onsdag rejser vi så til Frankrig for 7'ende gang for mit vedkommende i denne sæson, og det bliver godt snart at skyde årets højdepunkt i gang.

Perfekt træningsmåned før VM

2011-07-31T23:05:00.003+02:00

Så er juli måned færdig og jeg har fået den sidste vigtige træningsmåned næsten præcis som jeg ville have den på trods af problemer med knæet.

Ialt blev det til 71 timers træning, hvoraf de 25timer har været med alternativ træning, men jeg har stadig haft overskud til at få en masse højintensiv træning, som er vigtig for at bygge formen op. Til sammenligning blev det til 41timers træning i juli sidste år, hvor jeg sled med sygdom, og jeg føler mig betydeligt stærkere fysisk end på samme tid sidste år.
Teknisk har jeg også afsluttet størstedelen af forberedelserne, og inden for de sidste 10 måneder jeg været på 6 VM-træningslejre på ialt 53 dage, og med endnu flere VM-relevante træninger i bagagen. Jeg har efterhånden fået opbygget stor selvtillid i det franske terræn, og selvom jeg ikke løber bomfrit (er der nogen som klarer det?), så har jeg fået minimeret fejlene betragteligt. Hvis jeg kan undgå de store fejl har jeg set at jeg holder fart med de bedste, og det giver mig endnu mere tro på at jeg kan lykkes til VM.
I sidste uge var jeg efter 2 uger i Frankrig til OO-cup i Slovenien, som gav krævende tekniske og løbstekniske udfordringer. Selvom jeg ikke følte noget overskud, så fik jeg alligevel gennemført en del gode konkurrencer. Der var dog ikke noget at gøre ved Marius, som undgik de fejl jeg lavede, og tog en sikker samlet sejr. Imponerende og inspirerende at han klarer at holde hovedet koldt i så svært terræn...
I dag blev den tunge træningsperide så afsluttet med Salomon Trail Tour hvor min far havde lavet en hård og kuperet 8,6km rute rundt i Svanninge Bakker. Jeg trykkede på hvad jeg kunne og det blev en fin gennemkøring på 32min, hvilket også gav en sikker sejr. Nr.2 blev faktisk Emma, som smadrede alle andre mandlige deltagere og var 3min efter mig mål. Det bliver spændende at se hvad hun kan præstere specielt på sprinten i Frankrig.

Fremover står den på betydeligt nedsat træningsmængde men fortsat høj intensitet, for at finde det sidste overskud før VM. I tillæg har jeg nu også god tid til at forberede mig mentalt på hvad der venter af udfordringer når det brager løs om mindre end 2 uger.
Jeg føler mig mere klar end nogensinde og glæder mig som et lille barn til at komme i gang. Dette VM har jeg glædet mig til længe...

VM-træningslejr vol.5 - I cyklingens tegn

2011-07-08T16:24:00.002+02:00

Jeg sidder nu på et lille hotelværelse i Aix-les-bains sammen med Christian Christensen og ser Tour de France og venter på at skulle ud og cykle et par timer.

Mit lorteknæ tager nemlig længere tid om at hele end håbet, og meget af min træning trænes derfor på en cykel, som jeg har lejet her. Jeg begyndte så småt at jogge igen tirsdag i sidste uge og har stille og roligt øget mængden af løbetræning imens jeg har trænet en masse alternativ træning ved siden af. Det startede med 20min jog i modbakke, derefter har jeg varieret underlaget lidt og siden øget tiden, men fortsat bare en løbetræning om dagen. Det betød at det bare blev til 2 timers løbetræning i sidste uge, men alligevel ramte jeg næsten 17 timers træning ved hjælp af cyklen, crosstrainer og løb i vand. Det er utroligt vigtigt at få trænet stor mængde i den periode her samtidig med at holde høj intensitet på en del træninger, og det har jeg fået gjort selvom jeg ikke har kunnet løbe så meget.

I mandags rejste jeg så med CC til Frankrig, hvor vi skulle have 6 dage med VM-træning, afslapning og ferie i en god blanding inden resten af landsholdet kommer til Frankrig på søndag. I tirsdag var der Tour de France-optakt, så vi tog bilen mod sydøst til de høje bjerge, hvor vi først løb en langtur (dvs 45min løb og 1times gang for mit vedkommende) ved Col de la Croix de Fer i 2000-2600m højde, og derefter kørte til foden af Alpe D'Huez, hvor jeg lejede en cykel og gav den gas op ad de klassiske 13,8km med 21 hårnålesving og 1150 højdemeter. Tiden blev 50min40sek og jeg var derfor 13min efter Pantanis rekord fra 1997, og en højintensiv træning rigere. Det bliver spændende at se hvor lang tid Contador og co. bruger om 2 uger...
De sidste par dage har vi været med på Nordmændenes VM-træninger, og jeg har også bevæget mig ud i terrænet for første gang i 2 uger. Knæet har ikke været smertefrit i min genoptræninng og det er specielt når jeg løber nedaf og får stød op gennem benet som fremprovokerer smerterne. Men det bliver dog gradvist bedre selvom processen går langsommere end først antaget, og det er også lidt op og ned fra dag til dag. Så jeg har løbet det jeg kunne og ellers gået en del i terrænet og også fået god teknisk træning ud af det.

I dag løb vi så mellemdistance på Creux qui sonne, som ligger helt op til embargoen og er meget relevant for mellemdistancen. Oplægget var 4,9km med 225m stigning og altså meget relevant for VM-mellem som er 5,0km, med 290m stigning og vindertid på 33min. Jeg havde planer om at løbe lidt hurtigere i dag for første gang for at teste hvordan knæet ville reagere. Generelt gik det fint og jeg kunne faktisk løbe ret meget til uden at det var værre for knæet. Teknisk var det rigtig godt på de fleste poster, men to bom på hhv. 5½min (!) og 1½min er simpelthen for meget. På resten af strækkene holdt jeg fart med de bedste nordmænd og var 7min efter Olav i mål, på trods af at jeg joggede de sidste stræk ned af bakken. Han havde brugt 44min (9min/km) og var ok tilfreds, så enten er VM-terrænet meget mere enkelt og letløbt eller også rammer banelæggeren helt ved siden af...
For mit vedkommende giver dagens oplevelse lidt tiltrængt selvtillid i en periode hvor det har været svært at se positivt på tingene. Desuden har knæet ikke reageret her bagefter, så det virker som om at det er i bedring, men det er utroligt svært at sige hvornår jeg er tilbage i fuld løbetræning igen. Målet var at kunne fuldt fra næste uge af, men det virker måske lidt urealistisk, og jeg må bare tage det dag for dag. Jeg kan dog fortsat holde træningen ved lige på cykel og målet er at ramme 18-20 timer i denne uge, og noget lignende i næste inden jeg skal teste formen til OO-cup i Slovenien om 2 uger.

Bone-Bruise...

2011-06-24T15:45:00.004+02:00

Mit venstre knæ har desværre ikke haft den fremgang efter faldet og slaget i Frankrig d.29/5, som eksperterne havde sagt. Jeg har haft smerter når jeg har løbet og har måttet løbe på smertestillende medicin i de to første afdelinger af NORT og Jukola, for det ikke skulle påvirke min præstation. Men eftersom det ikke er blevet bedre som forventet, snarere tværtimod, følte jeg mig nødsaget til at tage til København efter knock-out sprinten tirsdag, for at få tjekket knæet igen.

Team Danmarks læge undersøgte det igen onsdag, og kunne konstatere at hævelsen var væk og at ultralydsscanningen og den kliniske undersøgelse ikke viste tegn på beskadige dele. For at bekræfte og dobbelttjekke dette sendte han mig dog alligvel til en MR-scanning i går, men sagde at han var 99,9% sikker på at den ikke ville vise noget. I dag fik jeg så svaret på den scanning som viste sig at ramme de 0,1% sandsynlighed. Det viser sig nemlig at jeg har et såkaldt "bone-bruise" på begge hoveder af lårbenet, hvilket betyder at jeg har fået et så kraftigt slag ind under knæskallen som har ødelagt knoglen. Det forklarer meget godt hvorfor at smerterne ikke er forsvundet med at hævelsen har lagt sig og også hvorfor at det især er løb nedaf som giver smerter. Det betyder også at trænings-anbefalingerne og genoptræningen jeg fik er blevet givet på et forkert grundlag, og slet ikke har været optimal for helingen af knæet. Det er derfor ikke så underligt at jeg fortsat har smerter når jeg har belastet det som jeg har, specielt med konkurrencerne den sidste uges tid.

Men jeg får ikke gjort noget ved det der er sket, nu handler det om at blive hurtigst muligt klar til at kunne træne mod VM. Det er derfor helt udelukket at jeg skal løbe NORT-finalen i morgen, og den står på tredje omgang løbepause en uges tid inden jeg kan begynde at løbe igen i midten af næste uge. Derefter er det kontrolleret øgning i løbebelastningen som gælder og det er realistisk at jeg er tilbage i fuld løbetræning igen når vi skal ha VM-træningslejr d.10-17 juli i Frankrig. Lægen kunne ikke give noget præcist svar på hvor længe helingen af en sådan skade ville tage, da det varierer meget, men han var i hvert fald optimistisk i forhold til VM.

Det var ikke akkurat det svar jeg havde håbet på, men efter hvordan knæet har været de sidste uger, har jeg frygtet at en scanning ville vise noget lignende. Det er mega irriterende ikke at kunne forberede sig til VM som man vil, men på den anden side har jeg fået grønt lys til at træne alt den alternative træning som ikke er belastning med egen kropsvægt (cykling, løb i vand). Så jeg er tilbage på cyklen igen igen, men så længe det kun er 2-3 uger hvor det er den alternative træning som skal sørge for at jeg holder formen vedlige, så skal jeg satme give den noget gas i pedalerne og i baljen. Formen er der ikke noget i vejen med, som jeg viste til Jukola med 4.bedste tid på 5.tur og hvor jeg også holdt fart med de bedste 6. og 7.ture flere steder. Og hvis jeg kan få en måneds tid med optimal træning før VM, så kommer dette afbræk ikke til at betyde noget. Jeg krydser fingre for at kroppen heler hurtigt og så må jeg gøre det der skal til for at stille bedst muligt forberedt om 7 uger!

NORT 1 - Nr.18

2011-06-18T16:49:00.002+02:00

I torsdags løb jeg første afdeling af Nordic Orienteering Tour som også var første World Cup afdeling i år. Optakten var som tidligere nævnt ikke optimal og jeg er heller ikke blevet fri for mine knæsmerter, og det er stadig ondt når jeg belaster det meget. Jeg har derfor løbet på smertestillende for ikke at det skulle påvirke min løbestil og koncentration om konkurrencerne. Ikke noget jeg normalt ville gøre, men eftersom eksperterne har sagt at jeg ikke kan skade eller overbelaste det mere end det allerede er, har jeg valgt at løbe både NORT og Jukola. Jeg vil på denne måde bare udsætte helingen af den blødning som ligger under patellasenen og som irriteres ved stor belastning med bøj på knæet.

Jeg fik løbet lidt i dagene op til konkurrencerne i torsdag og følte at formen var ok da jeg trykkede lidt til på modelevent onsdag. Kvalifikation talte mere end bare at kvalificere sig til finalen, da det var tiden herfra som talte i det samlede. Jeg startede noget usikkert, havde svært ved at finde stien til 1'eren og var ved at løbe forbi posten. Til 3'eren valgte jeg at køre ligepå, men fik ikke gennemført vejvalget ordenligt på toppen og ind i posten og mistede 30sek. Tendensen med usikkerhed fortsatte til 4 og 5'eren, hvor jeg løb for højt og langt på begge og ikke klarede at tilpasse afstandsbedømmelsen til 1:5000 som ellers var et hovedfokus. På post 5 havde jeg mistet over 2min på bom og lå nr.60 og indså at nu skulle der arbejdes. Bortset fra et svaj til 7'eren, løb jeg stort set fejlfrit resten af vejen og arbejde mig stille og sikkert opad på resultatlisten. Jeg havde lidt hjælp fra andre løbere midtvejs (Rollier) og tilsidst (Föhr), men var skarp i min orientering og var før Föhr på alle poster efter kortskiftet. Fra post 5 og hjem mistede jeg bare 1min yderligere til Lundanes og var 3½min efter i mål. Der var meget hård kamp om pladserne i finalen, men jeg klarede mig lige akkurat med en 26.plads, 20sek fra at ryge ud.

Der var ikke meget tid til at slappe af mellem løbene, og jeg var træt i hovedet og kroppen da jeg ankom til karantænezonen, efter det første hårde løbepas i to uger. Jeg fik dog mandet mig op og følte mig klar til start efter en god opvarmning. Finalen var en almindelig sprint med en blanding af gammel by med kringlede brostensbelagte gader og skræntorientering i skovområder. Ikke specielt udfordrende teknisk, så der skulle presses på fysiskt hele vejen. Jeg prøvede at løbe et godt disponeret løb og ikke brænde krudtet af på de første modbakker og langstræk. Det betød også at det var på de stræk jeg for alvor tabte tid til de bedste, men tilgengæld holdt jeg det tekniske flyd hele vejen, lavede ingen nævneværdige fejl og var også tom for kræfter tilsidst. Så alt i alt var jeg godt tilfreds med præstationen og havde ikke meget mere at skyde med på dagen. Det holdt til en 18.plads, 58sek efter, nogle bonussekunder i NORT-regnskabet og lidt World Cup points, så det synes jeg var en godkendt "sæsondebut".

Målsætningen på forhånd var en 15.plads i kvalen og en 20.plads i finalen, så jeg levede ikke helt op til det, men set i sammenhæng med mine præstationer var målsætningerne realistiske at opnå.

I nat går det så løs med Jukola. Jeg har lige siddet og set damernes spændende stafet her på hotelrummet og det har øget spændingsniveauet et par hak. Kroppen har været ganske smadret efter i torsdags, men jeg har tro på at jeg nok skal være brugbar frisk til i nat. Vi har desværre haft en del problemer med skader og sygdom i Bækkelaget, og i formiddags måtte Carl så melde afbud, da han havde fået lidt ondt i halsen og ikke ville risikere noget. Der er derfor blevet en del omrokkeringer, men jeg skal fortsat løbe den korte 5.tur for ikke at risikere noget med knæet. Vores målsætning er top10, og selv med afbud fra Carl føler jeg at det er realistisk at opnå. Jeg starter omkring kl 3 i nat, så nu er det tid til mad før jeg skal prøve at få sovet lidt.

Kunsten at toppe formen...

2011-06-08T23:12:00.002+02:00

Nu er der bare en uge til det går løs med årets World Cup, og så er det store spørgsmål om hvorvidt man har klaret at ramme topformen både fysisk, teknisk og mentalt.

Normalt kan jeg godt lide at træne mange intensive træninger i ugerne op til et mesterskab, for så at finde overskuddet de sidste dage op til, noget jeg lykkedes meget godt med til EM sidste år.
Men før NORT bliver det et lidt andet oplæg jeg mere eller mindre ufrivilligt kommer til at køre!

Knæet blev gradvist bedre efter nogle rolige dage i Frankrig og jeg fik gennemført en del relevante o-tekniske træninger de 3 sidste dage, uden at jeg havde problemer. Men efter hjemrejse til Danmark blev knæet en smule værre igen og jeg var derfor til scanning hos Team Danmark i tirsdags for at få tjekket præcist hvad der er problemet. Slaget jeg fik søndag for 1½ uge siden har heldigvis ikke beskadiget sener, ledbånd eller brusk i knæet, men der ligger fortsat en blødning (og hævelse) under patellasenen, som bliver trykket og gør ondt når jeg bøjer knæet med belastning. Ikke noget alvorligt, men det vil fortsat tage noget tid (2-10 dage(!)) for at få væk, for hvis jeg fortsætter almindelig træning vil det tage længere tid om at hele.

Jeg fik derfor besked på at tage 4 dage helt uden løbetræning (tir-fre) og så kunne jeg begynde at bygge løbetræningen stille og roligt igen. De mente at hvis jeg var god til at holde planen, træne en del alternativ træning for at få cirkulation til området, i tillæg til behandling med is og kompression, var der stor sandsynlighed for at jeg kunne træne normalt igen i starten af næste uge.

Planen for at blive optimalt klar til NORT består derfor i mtb-ture og intervaller på cross-trainer indtil fredag og derefter rolig start på løbetræningen igen og forhåbentlig også nogle korte intensive løbetræninger før torsdag for at få vænnet benene til at løbe stærkt igen.
Perioden bliver derfor ret rolig træningsmæssigt, og det bliver spændende at se hvordan formen udvikler sig. Det som giver mig tro at den fysiske form nok skal være på plads, er at jeg har en så stor træningsbelastning bag mig med op mod 60 timers træning i maj, hvor jeg også har skruet op for intensiteten. Så at jeg har en uges tid nu uden den store løbetræning, men hvor jeg forsat kan holde kroppen igang med alternativ træning og ellers finde det fysisk overskud, tror jeg egentlig sagtens kan være gavnligt for at toppe formen.
Teknisk får jeg måske ikke helt den samme opladning, men jeg føler mig uanset godt forberedt på de udfodringer som kommer med mange sprint-relaterede konkurrencer.
Og mentalt har jeg i samarbejde med Kenneth arbejdet hele året med mine at kunne observere, acceptere og give slip på alle forstyrrende tanker både før, under og efter konkurrencer, men også i hverdagen, for at kunne være fuldt tilstede og koncentreret om det jeg er i gang med. Ved hjælp af Mindfullness føler jeg allerede at jeg i første omgang er blevet meget mere bevidst om hvordan mit tankemønster er, og i tillæg lært at acceptere og give slip på de tanker som forstyrrer mig. Jeg har stadig et stykke vej til at det sidder som en automatisk del af mig, specielt under stressede situationer som et vigtig konkurrence kan være, men NORT vil også give mig vigtig erfaring videre mod VM.

Så selvom forberedelserne i udgangspunktet ikke bliver som jeg havde planlagt dem, så er jeg egentlig ret fortrøstningsfuld for at jeg nok skal ramme topformen og præstere på højt niveau om en uges tid.

VM-træningslejr vol.3 og 4

2011-06-01T20:40:00.005+02:00

At sidde med kompressionsbind og is på et hævet og ømt ben er efterhånden blevet en fast vane her i maj måned.

Det startede med at jeg forstuvede højre ankel søndag d.8 på en rolig joggetur om aftenen, efter en ellers rigtig god træningsuge, hvor jeg for alvor havde fået træningen igang igen efter en sygdomsplaget april. Om formiddagen havde jeg vundet Vårløpet over flere dygtige løbere, og skulle altså bare løsne benene lidt op på en joggetur på småstier med Jeppe. Men efter 10min var jeg uopmærksom og så ikke en sten som jeg trådte skævt på og vrikkede så jeg hørte og mærkede det knække i anklen.
Jeg var god til at få kompression og is på så hurtigt som muligt og lå med benet højt hævet de næste par dage hvor det var besværligt og ondt at gå. Jeg kunne dog begynde at cykle om tirsdagen og da jeg efter planen skulle til Frankrig torsdag, prøvede jeg også at jogge roligt onsdag hvilket gik overraskende smertefrit.

Konkurrencer og VM-træningslejr i Frankrig vol.3

Så torsdag rejste jeg til Frankrig med Bækkelaget og resten af deltagerne til nordmændenes testløb i weekenden og efterfølgende træningslejr. De første ture i terræn blev derfor på Montagne de Bange og Le Grand Roc, som ikke ligefrem er venligt overfor en skrøbelig ankel,. men med kraftig optapening og meget forsigtighed gik det faktisk fint og anklen var i bedring. Weekendens konkurrencer på det nye kort Prépoulain og et kort ved Herbouilly var fine muligheder for at løbe konkurrencer i stærke startfelter i VM-relevant terræn, men de blev desværre ikke som jeg havde håbet pga af anklen. Specielt når det gik nedad og på skråninger var jeg bare nød til at være forsigtig, og det var også svært at holde flydet teknisk når fokus var på at lande rigtigt på fødderne. På langdistancen om søndagen havde jeg desuden lånt en ankelskinne som ekstra støtte, men på sidste halvdel af banen, gnavede og trykkede den så det overhovedet ikke var behageligt at løbe. I tillæg fik jeg sandsynligvis et slag op under hælen på den friske fod som gjorde det til en haltende oplevelse på den sidste del af banen søndag.
Det var ondt at gå dagen efter pga slaget, men med hjælp fra det norske støtteapparat fik jeg behandling og råd til hvad jeg kunne gøre. Den stod derfor på hvile mandag, mtb-intervaller og joggetur tirsdag, som gik fint og smertefrit. Onsdag var der mellemdistance på Le Revard på programmet og takket være en god optapening for at stabilisere under foden kunne jeg løbe igennem uden smerter. Fysisk føltes det ok, men teknisk var det svingende og lavede nogle håbløse fejl. Jeg kunne dog konstatere at når det gik godt lå jeg fint med på mellemtiderne.

Fynsk Sprint Cup

Torsdag rejste jeg med Rune til Danmark og Fyn for at deltage i Fynsk Sprint Cup. Benene havde det for en gang skyld fint og jeg fik gennemført en masse god sprint-træning som er brugbart frem mod NORT i juni. Fredag var det meget tungt fysiskt og lavede desuden en stor teknisk fejl, men lørdag var der mere fart i benene. Jeg gik dog i flere af fælderne tilsidst hvilket kostede sejren til Søren Bobach. Alt i alt var det dog to rigtigt fine sprintkort og arrangementer som var blevet lavet i Svendborg og Faaborg, og med ekstra træninger var det en god intensiv weekend. Lørdag aften rejste jeg videre til Oslo, da jeg lige havde to store skriftlige eksamener i cellebiologi mandag og neuromuskulær biologi onsdag som også lige skulle forberedes, så jeg gik glip af finalen (og kampen om den samlede sejr) i Odense om søndagen.

Konkurrencer og VM-træningslejr i Frankrig vol.4

Efter eksamenerne og samtidig nogle rolige træningsdage gik turen så tilbage til Frankrig og Annecy med landsholdet, da vi først skulle deltage i nogle nationale løb i weekenden og efterfølgende være en uge på træningslejr.
I lørdags var der mellemdistance på Crét de Bénévent, et kort som ligger lidt højere på Le Semnoz-plateauet end World Cup kortet fra sidste år. Terrænet var generelt ret åbent, men kuperet og ekstremt stenet og med fældede områder overalt. Banen var en klassisk fransk bane med start på toppen og mål i bunden, dvs teknisk og løbsteknisk en stor udfordring. Jeg klarede ikke at mestre nogen af delene og specielt de 2½min jeg smider på post 4 var bitre. 5min bom blev det til i alt, og når jeg er 7min efter hurtigste fortæller det at jeg stadig har en del at forbedre løbsteknisk når det går nedad i stenet terræn.

Søndag var det tid for langdistance på et udvidet Le Revard kort, og altså igen en fin mulighed for at løbe konkurrence på et nye relevant kort. Jeg var revancelysten fra lørdag og opsat på at gøre en god figur og få noget god erfaring til den sidste træningsindsats frem mod VM.
Jeg startede i sidste del af det enormt stærke startfelt og havde fordel af en masse gode løbere rundt mig, som det ofte også er tilfældet på et mesterskab. Men jeg skulle ikke få det let, for allerede til 1.post fik jeg ingenting til at stemme og måtte tilsidst kravle op på stien og læse mig ind. På vej ned var jeg omhyggelig med retningen men ramte fortsat ikke posten. Denne gang så jeg den dog en del længere mod syd end jeg havde forventet og havde mistet næsten 4min, da Guergiou næsten havde indhentet mig. Han løb mere rundt til 2'eren og jeg kunne kun skimte han foran på alpinbakken og så ham ikke igen. Fra post 1 fik jeg dog taget mig sammen og løb godt og disciplineret og lavede kun små fejl. Ud fra 8'eren snublede jeg dog i stenkaoset og fik et slag på og under venstre knæskal, som gjorde ondt når jeg prøvede at løbe videre. Efter nogle hundrede meter på stien forsvandt det dog mere eller mindre og jeg gennemførte banen uden de store problemer. Teknisk begyndte jeg at lave nogle småfejl midtvejs og tilsidst på banen, hvor jeg simpelthen ikke stolede nok på mig selv helt ind i posterne. Det kostede mellem 30-90sek på post 10,13,16,18 og 27, men jeg undgik altså flere af de store bom som mange andre lavede. Fysisk føltes det nogenlunde og jeg havde kræfter helt ind til sidste runde hvor det blev rigtig tungt.
Resultatet blev en 17.plads, 20min efter suveræne Guergiou, som var hele 12min foran nr. 3. Efter at have analyseret GPS og stræktider kunne jeg dog konstatere at min GPS viser at der er skævheder på kortet ved 1'eren (Rasmus Thranes viste præcis det samme) og jeg i flere omgange har været meget tæt på centrum af postcirklen. Desuden havde jeg gode stræktider (og enkelte strækvindere) på den midterste del i det flade parti, som er det mest relevante man finder for VM, så det giver god selvtillid. Og at jeg "bare" er 8min efter podiet i et så krævende terræn med 8-9min bom, viser at jeg har fat i noget på langdistancen.

Resultater her

MEN... den positive følelse skulle selvfølgelig ikke vare mange timer indtil jeg kunne konstatere hvordan knæet havde det. Det var meget ømt og ondt at gå og specielt løfte og bøje venstre ben, og mandag var det ikke bedre, så måtte igen sidde med benet højt løftet med is og kompression. Jeg havde håbet det ville være bedre i går, som det ofte er med et slag, men da jeg vågnede var det stadig lidt ondt at gå og jeg kontaktede Team Danmarks læge for gode råd. Over telefonen fik vi os snakket frem til en diagnose som går på at vævet under knæskallen har fået et tryk og derfor er hævet og gør ondt når knæet bøjes. Han sagde at det sandsynligvis ville tage 7-10 dage før det var væk, men at jeg kunne begynde at cykle roligt i går og prøve en kort løbetur i dag. Ikke akkurat den besked man havde lyst til når man sidder i Frankrig og bare vil træne frem mod VM og i øvrigt skal løbe første etape af NORT om 2 uger. Knæet er dog heldigvis blevet bedre og jeg kunne cykle 1½ time roligt igår, jogge 15min og køre cykel-intervaller i dag uden smerter. Så i morgen vover jeg mig igen ud i terrænet og forhåbentlig kan jeg starte ordenlig træning igen snart igen.

Det er selvfølgelig pisse irriterende at jeg har haft så mange små afbræk i træningen, men det er svært at gardere mig mod disse skader som jeg har fået når man løber rundt i disse terræner. Så det er bare at acceptere situationen og få det bedste ud af den. Det kommer alligevel ikke til at betyde noget for formen om 2 uger....
Fremover satser jeg også på at kunne opdatere siden her lidt oftere så i slipper for at skulle læse en fristil hver gang. Indtil skolen starter igen efter VM vil jeg nemlig nyde det professionelle liv og så blir der forhåbentlig lidt mere tid til sådanne ting her.

Over and out.

Långa Natten - Blackout!

2011-05-03T11:21:00.004+02:00

I år blev jeg sat på den berømte ugaflede Långa Natten, da klubben mente at jeg var den som ville klare udfordringen bedst. Lidt overrasket var jeg, men det har altid været en etape jeg har haft lyst til at prøve, så hvorfor ikke i år.

Forberedelserne har ikke lige frem været optimale, og så godt som træningen har gået i vinter så dårligt har den egentlig gået i det meste af april. Efter en lidt sygdomspræget DM-Sprint/Ultralang weekend blev jeg frisk igen og fik lavet nogle fine løbebåndstests i Brøndby. Første dag var det submax-test og max-test på fladt underlag, her havde jeg forbedret mig en del på den submaximale del i forhold til sidste år og VO2max lå på samme niveau. Dagen efter var det samme procedyre men på 15% stigning, her lå jeg stabilt på de submaximale værdier som sidste år, men havde forbedret min VO2max til 77,3 ml/min/kg. Det er rigtig dejligt at få bekræftet at jeg har forbedret min fysisk niveau der hvor jeg har lagt min træning i vinter, og fysisk står jeg flere niveauer over hvad jeg gjorde på samme tidspunkt sidste år. Det giver god selvtillid og tro på at jeg gør det rigtige.

Det lykkedes mig dog at blive småsyg igen før DM-nat, som jeg dog løb alligevel da jeg ikke troede det var så slemt, men på det efterfølgende landsholdssamling i Blekinge lå jeg syg de første par dage og har egentlig fortsat med at snotte og hoste lidt hele sidste uge. Jeg følte mig dog frisk nok til at starte træningen igen og løb også Elitserieløbene i Jönköping, men var noget begrænset på vejrtrækningen og måtte holde lidt igen fysiskt.

I ugen op til Tiomila løsnede det lidt mere med det sidste snot og jeg følte mig godt løbende på træningerne i dagene op til. Vi havde på papiret et godt hold, som kunne kæmpe med om top5 og alle på holdet virkede friske og tændte før start. De tre første løb egentlig gode løb, men både Andreas Müller på 1.etape og Martin Soukop på 2.etape bommede helt tilsidst på banen hvilket gjorde at vi aldrig rigtig var med fremme i stafetten. Jeg kom ud som nr. 28, 8½min efter teten, men var klar og tændt for at gøre mit for at lukke hullet. Vetle Ruud Bråten (Raumar) og jeg var offensive i starten og vi fik hurtigt indhentet en del løbere og dannet en god gruppe med stærke løbere (bl.a. Lakanen, Huovila, Lööf). Jeg følte godt overskud og tog meget initiativ i gruppen på første halvdel af banen og jeg følte at samarbejdet fungerede godt og at vi holdt højt tempo. På langstrækket til 12'eren lagde jeg mig lidt ned i gruppen for at slappe lidt af men følte at tempoet gik lidt ned (vi tabte 1min på det stræk) og jeg overtog kommandoen på de næste poster. På sidste langstræk til 16'eren løb gruppen ud på et dårligt vejvalg og jeg besluttede at løbe højre på småstierne da jeg var helt sikker på det var hurtigere. Jakob Lööf var med og vi gennemførte det godt, så da vi løb væk fra posten så vi gruppen komme ind til den. På de næste korte stræk inden den lange tvungne passage var jeg først og på post 18, 2km før mål var jeg samlet 1min efter hurtigste tid (Olle Boström), men havde taget 3min ind på teten (Kalevan, Kristiansand, IFK Göteborg og Halden).

Midterste del

Men så kortsluttede det i hovedet på mig. Jeg førte an på den 1km løbspassage, og op til post 19 skulle man "bare" op af en udløber og have en sten. Jeg havde bestemt mig for at løbe samme vej ned på vejen til post 20 og da jeg så en post på udløberen klippede jeg den og løb forbi hele gruppen som var på vej op. Da jeg kom ned på vejen og havde løbet lidt kikkede jeg mig tilbage og kunne overraskende konstatere at jeg var helt alene. Jeg stoppede op og kom i tanke om at jeg ikke havde tjekket nummeret, og blev pludslig i tvivl om jeg havde klippet en forkert post. Jeg så på kortet at der var et stub 2 kurver længere nede som der muligvis kunne have stået en post ved, så der var ikke andet at gøre end at kravle de 7 kurver op igen. Jeg kunne konstatere at jeg havde klippet en forkert post og efter at have fundet den rigtige, ændrede jeg vejvalg og prøvede febrilsk i stedet at løbe ligepå til næste post for måske at kunne fange halen på gruppen. Men på sidste del af strækket fik jeg slet ikke kompasset på og krydsede stien uden at se den og rodede rundt ved nogle andre poster uden at kunne læse mig ind. Det tog nogle minutter før det gik op for mig hvor jeg var og de sidste poster var tunge og trælse, før jeg kunne veksle som nr.25, næsten 10min efter, efter at have mistet 4-5min på den sidste km.

Her gik det galt

Ikke lige den debut på Långa Natten jeg havde håbet på, men på den anden side løb jeg et rigtig godt løb de første 15km, og kan desuden konstatere at der fortsat er noget at arbejde med rutinemæssigt og mentalt. Fysisk var jeg stærk og følte for første gang i år overskud, så jeg tager det positive jeg kan med videre til en ny vigtig træningsperiode de næste 6 uger før det går løs med Nordic Tour.

Bækkelaget sluttede som nr.16, og det var få på holdet som levede op til deres topniveau, hvilket skal til hvis man skal kæmpe med i toppen. Vi må også konstatere at vi simpelthen er for få og at der derfor er for lidt kamp om pladserne til at folk løfter sig det sidste hak. Men til Jukola kommer endnu en chance og jeg er overbevist om at vi vil stå stærkere til den tid.

2 x sølv til DM Sprint/Ultralang

2011-04-11T16:33:00.013+02:00

Til trods for sygdom i dagene op til, fik jeg gennemført 2 teknisk gode konkurrencer som resulterede i 2 sølvmedaljer, som jeg er godt tilfreds med.

DM Sprint Silkeborg

Jeg joggede en tur om lørdag formiddag for at teste om jeg var frisk nok til at løbe, og det føltes nogenlunde i hvert fald i joggetempo, så jeg besluttede at stille til start. Jeg havde forberedt mig godt og havde ved hjælp af gammelt kort og google-maps lært størstedelen af kortet og specielt set hvordan passagerne ind og ud af de forskellige baggårde var. I tillæg kunne man se den nye parkeringsområde på googlemaps, som ikke var på det gamle kort, men eftersom det var på et tag gik jeg ud fra at man kun kunne komme ind på det fra det højeste punkt (gågaden). Ved et hurtigt kig på det nye kort i startboksene kunne jeg konstatere at alle porte var åbne og parkeringstaget var som jeg havde forventet, så inden start havde jeg et præcist billede af alle udfordringer som ventede. Jeg vidste at det ville blive krævende at se vejvalgene og på hvilken side posten ville ligge, så taktikken var at tage det roligt i starten og komme ind i rytmen med at se mulighederne og bruge postdefinitionerne aktivt. Jeg tog ikke de optimale vejvalg til de 2 første poster, men mistede minimalt på det og kom ind i en god rytme fra starten. Til 5'eren var jeg omhyggelig med at komme ind i den rigtige port og til 6'eren havde jeg set det bedste vejvalg og havde her strækvinder med 5sek uden at løbe presse mere på, mens flere andre røg i fælden. 7-10 gik fint og jeg førte her med 6 sekunder, men til 11'eren tog jeg det langsomme venstre vejvalg, selvom jeg troede det var det bedste. Men porten ind til posten var så svær at se og det kostede sekunder. Til 12'eren gjorde jeg det rigtige, men midtvejs begyndte jeg virkelig at slide med at få luft og mistede mange sekunder på de længere løbepassager (post 11,12,13,16,21 =15sek), hvor jeg ikke bommede. Teknisk klarede jeg dog at holde koncentrationen hele vejen og fik gennemført en sprint stort set uden fejl. Det holdt til en 2.plads, bare 1sek efter Rune, som jeg havde skiftet med føringen hele løbet igennem. Rune havde fordelen af at kunne løbe sammen med Mikkel fra post 6, men jeg var uanset godt tilfreds med både præstationen og resultatet, på en dag hvor jeg ikke var helt på toppen fysisk.

Resultater her

Koncentration før start og ved publikumspassage

DM Ultralang

Efter sprinten havde jeg det ikke specielt godt og følte mig utilpas, men efter at have fået spist og drukket og sovet godt, føltes helbreddet fint og jeg besluttede også at give DM-ultralang et forsøg. 23,6km i de kuperede skove rundt Bidstrup Gods ventede. Jeg lagde ud i et behersket tempo, som jeg vidste jeg kunne holde hele vejen, og pressede på intet tidspunkt på fysisk, da jeg kunne mærke at kroppen ville sige fra hvis jeg prøvede. Men det gik nu egentlig meget fint i moderat tempo og jeg kunne koncentrere mig om orienteringen og finde flydet. Banen var præget af semilange stræk, da skovens opbygning ikke rigtig var til andet, men kuperingen og tættere områder gjorde alligevel at der var lidt tekniske udfordringer. Teknisk løb jeg godt hele vejen, kun med små skønhedsfejl på 4'eren, 30'eren og 37'eren. Jeg var hele tiden opmærksom på hvordan kroppen havde det, men jeg blev ikke træt før ind mod publikumsposten, og så kunne jeg lige så godt tage den sidste runde med. Der begyndte jeg tilgengæld at blive slidt, så det var godt banen ikke var længere. Lidt overraskende holdt den til endnu en 2.plads, men i dag hele 11 min efter suveræne Rasmus Djurhuus. Der var vel 3-4 stræk hvor jeg var hurtigere end ham, ellers trak han bare fra hele vejen, og jeg havde nok ikke haft en chance på en god fysisk dag heller. Imponerende at han starter ud i mellemdistance tempo og så holder han det bare i over 2 timer, uden at det går ud over teknikken.

Resultater her

Ellers var det et flot arrangement begge dage, godt kort (bortset fra de skraverede marker), god bane ud fra forudsætningerne, god ramme og godt vejr, så stor ros til arrangørerne. Det er altid dejligt at tage turen fra Norge når man kan deltage i klassearrangementer.

Vi kan ikke alle være lige fotogegne... :)

Banen med og uden vejvalg

Vintertræning færdig - Sæsonstart i weekenden?

2011-04-08T15:06:00.003+02:00

I morgen og på søndag er det planen at jeg skal løbe årets første konkurrencer, DM-sprint i Silkeborg og DM-Ultralang ved Bidstrup Gods. Men en lettere forkølelse som kom i onsdags, har gjort det lidt tvivlsomt om jeg stiller til start. Jeg har haft lidt ondt i halsen de sidste par dage, men i dag har det været bedre og jeg har været ude og jogge en tur med Mikkel, hvor jeg egentlig følte at det gik nogenlunde og pulsen i tillæg lå normalt. Men jeg vil i morgen formiddag tage en vurdering om jeg er frisk nok til at løbe, og jeg kommer ikke til at gå på kompromis med helbreddet. For selvom det er sjove konkurrencer og jeg har glædet mig meget til for alvor at komme i gang med konkurrencerne har jeg ikke lyst til at risikere noget med henblik på resten af sæsonen. Hvis jeg skal løbe Ultralang på søndag skal jeg være 100% frisk i morgen og selvom jeg håber er det nok tvivlsomt... Træningen har ellers gået upåklageligt det sidste stykke tid og bortset fra en lille uges sygdom i starten af februar, har jeg fået trænet meget og kontinuerligt siden november. 310 timers træning på årets første 5 måneder hvor halvdelen har været med løbeskoene på er mere end jeg har trænet før. Og når jeg samtidig også har øget tilsvarende i høj-intensiv træning, har jeg også følt mig stærkere og hurtigere i år end nogensinde før. Jeg har trænet godt på det meste af marts, men har de sidste uger sat ned for mængden og op for intensiteten for at finde noget fart og overskud til årets første konkurrencer. Formen har føltes god på det sidste, så selvom det måske ikke bliver i weekenden jeg skal få afprøvet den, så kommer der heldigvis flere konkurrencer de næste uger. Jeg bliver i Danmark i næste uge hvor jeg skal lave Max- og submax tests i Brøndby, som endnu en måling på hvordan træningen har gået. Derefter skal jeg løbe DM-nat inden der er Landsholdssamling i Blekinge i påsken. Jeg er glad for at jeg har prioriteret at være meget i Danmark nu her, for i Norge er stort set alle løb blevet aflyst og desuden er det træls at træne i Oslo nu, hvor sneen smelter og der er sjap og is overalt. Forårets vigtigste konkurrencer bliver Elitserie-løbene i Jönkoping i slutningen af Påsken og Tiomila i Stockholm weekenden efter, så der håber jeg at topformen er på plads.

Portugal 2011

2011-03-15T23:01:00.002+01:00

I sidste uge var jeg med det danske landshold i Portugal for at få trænet en masse o-teknik i teknisk krævende terræner og mildt klima. En god kombination hvis du spørger mig...

Jeg fik trænet godt igennem og fik et stort teknisk udbytte på de mange træninger og konkurrencer. De tekniske oplæg omhandlede meget posttagning og retningsløbning, så der var mange korridor- og mangepostbaner.

På de 9 dage vi var afsted blev det til 22 times træning, hvoraf de 17 timer var o-teknisk træning og i tillæg noget alternativ træning og styrke. Ialt fik jeg fundet 426 poster, hvoraf de 395 blev gennemført efter målsætningen, hvilket gav en succesfrekvens på 93%. Den overordnede målsætningen for hele samlingen var at have en frekvens på 95% eller derover, men konkurrencerne de to sidste dage trak desværre frekvensen ned.

Jeg føler at de tekniske basisfærdigheder i kontinentalt terræn efter mange timers o-teknisk træning denne vinter, sidder rigtig godt... i hvert fald på træning. For på de første konkurrencer jeg har løbet har teknikken haltet lidt, så udfordringen fremover bliver at tilpasse teknikken til konkurrencefart. Selvom Portugal O-meeting og Meeting Internacional Arraiolos bare var træningskonkurrencer, hvor jeg kun løb konkurrencefart på nogen af dem, var det stadig fine målepinde for hvordan jeg ligger an i forhold til konkurrenterne. Generelt var jeg godt med, og bedre end jeg har været tidligere år, men havde for mange fejl til at det blev rigtig godt. Heldigvis er sæsonen ikke startet i Norden endnu og der venter mange gode muligheder for at få rettet op på det i foråret.

Fedt var det tilgengæld at se de fleste andre på landsholdet også har fået arbejdet godt i vinter og mange har hævet niveauet fra sidste år. Jeg vil især gerne fremhæve Søren Bob og Maja Alm, som viste på de fleste konkurrencer og både farten og teknikken er på plads, men også Christian Bob, Rasmus Thrane og Signe Klinting er også på vej fremad efter vedvarende skader. I tillæg har Signe Søes nu proklameret at hun for første gang i 1½ år er skadesfri, og selvom hun væltede rundt og slog sig hele tiden, var det fedt at se den glæde og motivation hun har for sporten. Vi var også så heldige at have Søren Schwarz med på et wildcard, og hvis han fortsætter den fremgang og seriøsitet, så går der ikke længe før han er fast mand på landsholdet.

Eksempel på mangepost-træning

Alt i alt en rigtig god samling med en masse kvalitetstræninger, god stemning og dejligt vejr og desuden godt organiseret af Lars, Torbjørn, Tut (og Rasmus Oscar). Det virker som om at de er et godt team og de indtryk jeg har fået af de nye trænerteam er stort set bare positive så det lover godt for fremtiden.

Nu er jeg tilbage i Oslo og skal være her indtil DM Sprint/Ultralang midt i april. Planen er at sætte lidt ned for mængden fra nu af for at løsne lidt på formen til årets første konkurrencer, og desuden bruge den ekstra tid på skolearbejde (som det har været sløvt med de sidste mange uger).

Sejr i Tyrkiet

2011-02-26T10:39:00.002+01:00

Den sidste uges tid har jeg været i Antalya-regionen i Tyrkiet sammen med Bækkelaget, og så langt har det været en spændende og udbytterig tur både trænings- og oplevelsesmæssigt.

I går var det så tid for sæsondebut, da vi deltog i 2.etape af Antalya O-days, som var en sprint i den historiske by Side. Banen startede i åbent enkelt klitterræn for derefter at gå en i et komplekst gammelt ruinområde fra romertiden, med mange mure og krat og sluttede i selve byen, med små gader og vejvalg. Vi har været vant til ret vekslende kortkvalitet og kortet i går var ingen undtagelse, da det ikke rigtig var tegnet efter sprintnormen og det derfor mange steder var svært at se om det var muligt (og lovligt) at passere. Jeg løb et godt løb men mistede 20sek på højrevejvalget til post 8 hvor jeg sad fast og blev ledt skævt i et grønt område midt på strækket som ikke var på kortet. I tillæg så jeg ikke den smalle passage på venstrevejvalget til post 16, og tabte 15sek, men ellers var det et godt løb. Jeg blev i følge kortet disket 4 steder pga kortfejl, som alle andre, og det ødelagde lidt af konkurrencen, men jeg er alligevel godt tilfreds med at jeg vandt foran promionente navne som Novikov, Østerbø og Waaler Kaas. Det giver selvtillid og viser at jeg har fået trænet godt og er på rette vej for en god sæson.

Resultater her (lidt nede på siden)

Senere i dag er der WRE Mellemdistance, og det bliver næstsidste træning og konkurrence før jeg rejser til Danmark i morgen.

Tyrkiet - Danmark - Portugal

2011-02-20T09:33:00.002+01:00

Programmet for de næste 3 uger er klart: først 1 uge til Antalya i Tyrkiet med Bækkelaget, derefter 4 dage i København, og så 10 dage til Portugal med Landsholdet...

Februar er ikke gået helt som planlagt, da jeg blev syg nogle dage efter hjemkomsten fra Spanien, hvor jeg ikke var god nok til at få restitueret og trænede for hårdt. 13 timers træning på 4 dage efter 2 ugers hård træningslejr og for lidt søvn kunne kroppen overraskende ikke holde til og så blev jeg forkølet. Landsholdssamlingen i Silkeborg blev derfor med mig fra sidelinjen, og det tog en uges tid før jeg kunne begynde ordenlig træning igen. Fremover skal jeg være bedre til at få planlagt restitutionen, så jeg undgår sygdom. I denne uge har jeg været i Geilo med Anes familie og har fået trænet godt og om lidt rejser jeg så til Tyrkiet, hvor klubben allerede er på plads. Vi er en lille fin gruppe bestående af RunO, Carl WK, Mattias K, Heidi B, Andreas M, Eskil K og træner Schälli, så det bliver hyggeligt og samtidig knaldhård matching, da flere andre klubber også er på plads. I næste weekend er det også tid for årets første konkurrencer når vi skal løbe Antalya O-days, så det bliver spændende at se hvordan formen er. Fokus bliver på at fortsætte mængdetræningen, men naturligt også øge intensiteten lidt nu hvor sæsonen begynder at nærme sig. Teknisk skal jeg arbejde videre med basisfærdighederne, som tager udgangspunkt i min o-metode. Desuden er jeg i gang med et rigtig spændende mental træningsforløb med Kenneth som forhåbentlig skal gøre mig bedre til at kunne klare de mentale udfordringer, både i hverdagen men mest under vigtige konkurrencer.
Efter Tyrkiet skal jeg være nogle dage i København og slappe af inden turen går til Portugal og POM med landsholdet.

Årets første træningslejr

2011-02-01T12:14:00.005+01:00

De sidste 2 uger i januar har stået i den o-tekniske trænings tegn. Først var jeg på landsholdssamling på Fanø, og derefter videre på 11 dages træningsferie med Ane i Barbate i det sydlige Spanien.

På Fanø var sneen væk, tilgengæld var der is på alle stier, men så måtte man jo bare køre ligepå... Det var dejligt endelig at være tilbage i skoven med kort i hånden efter mange uger uden, selvom o-teknikken var lidt rusten i starten. Samlingens højdepunkt var nok søndag eftermiddag hvor vi løb knock-out sprint i Nordbys smalle gader, først med semifinale og derefter finale. Claus vandt i suveræn stil, men jeg fik "knock-outet" Djurhuus til sidsteposten og tog 2.pladsen.

Mandag var den store rejsedag og hviledag til et ømt knæ efter styrt på isen søndag formiddag, men de efterfølgende 11 dage i Spanien fik jeg trænet rigtig godt og mange forskellige o-tekniske momenter. Vi boede i Los Caños de Meca i den sydvestlige del af det store skovområde La Breña og havde derfor kort afstand til de fleste træninger. Sun-O stod for træningerne med mange forskellige baner og momenter og der hang næsten bånd på alle poster. Terrænet var ret fladt, med med en del små kurvedetaljer og en del tornebuske, som gjorde det svært at se detaljerne og holde retning.

På de 14 dage jeg var afsted blev til 36 timers træning, hvor de 29timer var med løbeskoene på og resten var styrketræning og en enkelt mtb-tur. Af de 29 timer var 19 timer effektiv o-teknisk træning, men jeg fik bl.a. også gennemført 2 rene løbeintervalpas.

På de 14 dage fik jeg også taget 505 poster, hvor 446 af posterne blev gennemført i forhold til målsætningen med træningen, hvilket gav en frekvens på 88%. Frekvensen var stigende igennem hele perioden og den sidste uge lå den i gennemsnit på 93% hvilket jeg er godt tilfreds med.

I tillæg til en masse god træning, fik jeg også holdt ferie i varmen og slappet af sammen med Ane, som jeg ikke ser så ofte når jeg bor i Oslo og hun i København. Nogle af dagene var vi også på sigtseeing i det smukke historiske område i det sydlige Andalusien. Vi var bl.a. på Gibraltar, og se gamle fæstningsværker, huler, tunneller og aber, gamle romerske ruiner ved Baelo Claudia og Europas ældste by, Cadiz.

Nu er jeg tilbage i Oslo, hvos skiføret er godt, og lysten til at gå på ski er stor så det er perfekt. Næste samling er i weekenden hvor landsholdet har samling i Silkeborg, og jeg bliver nogle dage i Århus hvor jeg skal se og prøve hvordan Elitecenteret fungerer. Jeg har fået lagt programmet for denne vinter godt og varieret med mange træningslejre i syden, så motivationen til skiftevis at løbe en masse o-teknik og gå på ski her i Oslo fungerer godt indtil videre. I januar måned blev det således til 72 timers træning, så det går efter planen så langt.

Her kommer en lille billedserie som beskriver vores ferie meget godt:

Nyt år - Nye muligheder

2011-01-04T15:38:00.002+01:00

Ny landtræner, ny i verdensklassegruppen, nye sponsorer, planlægning af næste sæson er nogle af de mange ting som er sket de sidste par måneder.

Først vil jeg gerne fremhæve mine (og klubbens) nye lokale sponsorer fra Haastrup og omegn, hvor jeg kommer fra. Faaborg-Midtfyn Kommune, Stampemøllen, Haastrup og Nab VVS og Norwell har alle indvilget i at hjælpe mig og klubben fremover og det er dejligt at kunne få den økonomiske støtte der skal til for at kunne løfte mit niveau yderligere. Tryk på logoerne i højre side og se hvad de kan gøre for dig.
Desuden har mine resultater i år gjort at jeg er kommet i DOF's og Team Danmarks Verdensklassegruppe, hvilket næste år betyder at jeg er forhåndsudtaget til alle landsholdsaktiviteter hvis jeg er skadesfri og træningen har gået som planlagt. I tillæg vil jeg kunne få noget økonomisk støtte til behandling her i Oslo, og lidt tilskud til egne træningslejre som vil gøre at der ikke vil være nogen begrænsninger økonomisk i år. Og det betyder utroligt meget.
Vi har også fået ny landstræner, Lars Lindstrøm, som overtager efter Åke som har været min landstræner siden 2008. Jeg havde det ikke let med Åke i starten, og vi havde vores diskussioner om den måde som tingene blev gjort på. Men efterhånden lærte vi hinanden at kende og de sidste to år har jeg været glad for samarbejdet, som har været med til løfte mig. Nu er det tid for nye kræfter, og jeg håber at Lars kan overføre noget af den succes som han har oplevet med juniorne de sidste år. Lars kommer desuden til at hjælpe mig med at forbedre mit niveau rent fysisk, hvor jeg mangler noget for at kunne være med i toppen hver gang.
Kenneth blev desværre ikke en del af den danske landsholdsledelse i denne omgang, men han har heldigvis sagt ja til at forsætte samarbejdet til næste år, og vi er allerede godt i gang med planlægningen og arbejdet med især at forbedre mine svagheder mentalt, hvor der ligger et stort udviklingspotenciale.
Programmet for næste år er også stort set klart, og det bliver en vinter med mere o-teknisk træning end nogensinde, da jeg skal 2 uger til Spanien i januar, 1 uge til Tyrkiet og 1 uge til Spanien i februar, + diverse landsholds/elitecenter/klub samlinger, så det bliver ikke meget jeg vil være i Oslo de næste måneder.
Desuden er planen at skulle med klubben til Frankrig midt i maj, og med landsholdet til Frankrig i starten af juni, i tillæg til VM-træningslejr med landsholdet i juli og egen samling i Sydeuropa i juli. Så VM-forberedelserne er fastlagt og jeg kommer til at være godt forberedt til udfordringerne i August.

Træningen har gået fint i november og december, og jeg har holdt mig frisk efter eksamensperioden midt i december, og har heller ingen problemer med skader. Så det går efter planen og nu kan jeg tillade mig at leve og træne mere eller mindre professionelt nogle måneder, inden forberedelserne til næste eksamensrunde i maj starter.

Se Verdensmesteren bomme i Frankrig!

2010-11-17T14:48:00.005+01:00

De sidste 8 dage har jeg tilbragt i Frankrig sammen to norske gutter med de velklingende navne, Carl og Hans Gunnar.

Vi har haft en masse VM-relevante træninger, og har været heldige med gode træningsforhold, da der stort set har været snefrit i alle terræner. Jeg fik lidt ondt i mit klassiske dårlige venstre knæ, efter sæsonen sluttede fordi jeg var for uforsigtig i min overgang fra konkurrencer, til mere basistræning med bl.a tung styrketræning. Og krydret med meget kulde i Norge og frost og is overalt begyndte knæet at brokke sig. Jeg har fået undersøgt det ordenligt og de kan konstatere at jeg naturligt har lidt skæve knæskaller og derfor er meget sårbar for at overbelaste et lille ledbånd på indersiden af knæet (jeg har døjet med samme skade i foråret 2008 og 2009). Vejen frem er meget stabiliserende styrketræning og roligere overgange i træningsperioderne. Jeg har derfor brugt meget tid på at få det trænet ordentligt op, men jeg var stadig meget usikker på hvor meget jeg kunne løbe her i Frankrig.

Det har dog gået over al forventning og jeg har løbet 11 o-tekniske træninger, med over 12 timers effektiv o-teknik uden de store problemer. Vi har trænet mange forskellige momenter, og eftersom at samlingen er arrangeret af os selv, har vi løbet uden poster på alle træninger, hvilket har været krævende. Men det har også givet god kvalitet på træningerne fordi man bliver nød til at være 100% koncentreret, ellers så mister man fuldstændig kontrollen i det her terræn (se eksempel under...)

De første 5-6 dage boede vi i Annecy, og trænede stort set bare på World Cup kortet fra oktober (Le Grand Roc) og på Montagne de Bange som er et af de mest krævende terræner, løbsteknisk og teknisk, jeg nogensinde har løbet i. Det fede med terrænerne her er at man kan have adskillige træninger på dem uden at føle sig kendt. Vi havde også en enkelt træning på kortet helt ind til embargoen (Le Revard), men der lå der 10-15cm sne mange steder, så det var ikke så fedt.

De sidste par dage har vi været i Les Rousses, i nærheden af der hvor vi løb mellemdistancen i World Cup-finalen, bare på den franske side. Der kom dog lidt sne, men inde i skoven har det været fint at løbe. Terrænerne her har ikke været lige så teknisk krævende som det bliver tilfældet til VM næste år, men til gengæld er de meget relevante for VM 2012 i Schweiz og fortsat god teknisk træning.

Undervejs har vi haft en konkurrence mellem Danmark (Tue) vs. Norge (Carl), i forskellige tekniske momenter og træninger, og der endte det selvfølgelig med en sikker sejr til Danmark på 4-3. Vi har konkurreret i:

1) Bedste tid på mellemdistance på Montagne de Bange (DK-NO 0-1)

2) Mindst tidstab på mangepost på Le Grand Roc (DK-NO 1-1)

3) Flest velgennemførste poster på mangepost på Montagne de Bange (DK-NO 2-1)

4) Tage de bedste trasseer på Le Grand Roc (DK-NO 2-2)

5) Fællesstart på Le Grand Roc (DK-NO 3-2)

6) Mindst tid ude af korridor på Le Revard (DK-NO 3-3)

7) Bedst mulig gennemføring (vejvalg/posttagning) på Le Sauget (DK-NO 4-3)

8) Finale: Fællesstart med gaflinger på Lamoura - NO = DNS (DK-NO 4-3)

Norge havde chancen for at tage sejren, da finalen i dag talte dobbelt, men Norge valgte ikke at stille til start og så var det allerede afgjort inden start. Se nedenfor hvorfor Norge bl.a ikke vandt holdkonkurrencen...

I morgen vender vi næsen tilbage til fryseren i Oslo, med en bedre fornemmelse for hvad der venter om 9 måneder. I Oslo er der efter sigende ikke er langt til at man kan gå på ski, så starter vintertræningen for alvor.

Her bommer Carl...

Mangepostbane på Montagne de Bange, mine vejvalg, 52 af 60 velgennemførste poster holdt til sejr.

Finale, "fælles"start på Lamoura, mine vejvalg

13.plads i World Cup finale og nr.17 totalt.

2010-10-12T14:56:00.006+02:00

I weekenden løb jeg World Cup finale i Schweiz med en mellemdistance lørdag og en sprint i Geneve søndag.

Mellemdistancen blev endnu et løb i rækken af skuffende præstationer. Fysisk havde jeg ingen kræfter, og når det går tungt fysisk klarer jeg ikke at fokusere teknisk, som det har været flere gange i år. Som sædvanligt var det ingen store fejl, men en masse småbom som gjorde at jeg aldrig fandt en god rytme. Ialt havde jeg 9 postbom mellem 5-40sek, krydret med en del dårlige vejvalg, og så kommer jeg ikke højere end en 28.plads, 5min efter vinderen...

Banen var ok, men der var en del nyfældede områder hvor jeg blev straffet for at køre lige på, ekstra stup og steder hvor jeg ikke havde tegnet tæthedsbilledet på samme måde. Men det er bare at tage så mange erfaringer som muligt med videre da korttegningen og terræntypen nok bliver lignende om 2 år til VM i Schweiz.

Efter mellemdistancen stoppede jeg med at tage allergimedicinen da den var under kontrol, og vi havde mistanke om at den kunne være en årsag til at jeg var så træt. Jeg var i hvert fald betydeligt friskere dagen efter...

Søndag var det tid på sprint i Geneve og mulighed for at forbedre min placering som nr.17 i den samlede World Cup stilling. Jeg havde forberedt mig rigtig godt på området i Geneve, og havde bl.a tegnet et ret præcist kort i Ocad, ved hjælp af Google maps og 2 timers "sigtseeing" i byen, som er lovligt ifølge reglerne. Med kortet havde vi i den danske lejr lavet en masse baner, så der var ingenting der overraskede os, og det var også en del af grunden til de gode resultater. Man kan så diskutere om det er rigtigt at give alle lov til at gå rundt i området, da det er meget begrænset hvor ukendt terrænet kan blive, og ødelægger orienteringen lidt synes jeg...

Banen blev stort set som vi havde forventet, med vejvalg på stort set alle stræk, og jeg gennemførte sprinten rigtig godt og tog de vejvalg jeg troede var bedst uden at gå i nogen fælder. Eneste sted jeg lavede fejl var da jeg overså passagen til post 4, som kostede nogle sekunder.

Efterfølgende kunne jeg dog se på stræktider og andres vejvalg at jeg også havde taget det dårlige vejvalg til post 2, 12 og 17, hvor jeg mistede ca. 5sek på hver, men det er altid svært at vurdere i sprint.

Fysisk var det ok selvom jeg havde en downperiode midtvejs hvor jeg tabte mange dyrebare sekunder, og jeg blev delt nr.13, et resultat jeg er godt tilfreds med. Det viser at jeg også kan begå mig på deciderede by-sprinter, som jeg ikke har hurtig nok til før. Samlet holdt jeg min placering som nr 17 i World Cup'en, som er en god forbedering fra 2008 hvor jeg blev nr.34. Med 4 top 15 placeringer internationalt i år, må det siges at have været en god sæson, og jeg glæder mig til at skulle prøve at forbedre det de næste sæsoner :)

del 1

del 2

det kort jeg tegnede før konkurrencen

Nu er sæsonen også endelig slut for mit vedkommende, og jeg har set frem til at kunne komme lidt væk fra konkurrence ræset, og lave nogle andre ting. Jeg skal også til at se lidt på skolen igen, nu hvor eksamerne nærmer sig i november/december, og skal også have besøgt nogle gamle venner som jeg aldrig har tid til at se. Desuden skal Mikkel og Marie giftes på lørdag, så det skal nok blive en god fest...

WC finale i morgen

2010-10-08T18:40:00.003+02:00

Den sidste uges tid har vi været i Frankrig i området rundt Annecy og trænet frem mod næste års VM. Desuden løb vi i søndags en World Cup langdistance i relevant terræn, en konkurrence jeg havde set frem til på forhånd.
Jeg følte mig klar fra start og løb godt på første langstræk og første del af banen. Havde et enkelt 30sek bom på post 6, men jeg lå alligevel nr.4 efter ½ times løb. Jeg klarede ikke at gennemføre langstrækket til 10'eren ordenligt og begyndte allerede efter 40-45min løb at mærke trætheden komme. På første butterfly vinge blev jeg hentet af Gueorgiou med 4min, og var med et enkelt stræk, men måtte indse at kræfterne ikke var til at hænge med. Derefter begyndte jeg at lave træthedsbom, og især det med at finde fra postcirklen til selve posten gik dårligt. Det blev en del bom indtil publikumsposten, hvor jeg dog fik den opmuntrende besked at jeg var 5'er (14'er samlet), så selvom jeg var stegt, kæmpede jeg på. Men sidste runde blev en overlevelseskamp for at holde mig løbende og holde koncentrationen. Jeg lavede flere bom men fik mig kæmpet i mål til det der blev til en 25.plads og lidt World Cup points trods alt...
Men med op mod 8 min bom i alt, og en fysisk nedtur på sidste halvdel af banen, står det klart at der er meget arbejde foran mig hvis jeg skal lykkes på langdistancen næste år.

Efter langdistancen har vi trænet godt på og fået set en del på relevante terræner for næste års VM. Og hvis vi troede at World Cup terrænet var krævende løbsteknisk og o-teknisk, så var det ingenting i forhold til de træninger vi havde på åbnede områder af embargoen for næste års VM. En bund så stenet som jeg ikke har oplevet før og er meget diffust tæthedsbillede, gjorde orienteringen virkeligt udfordrende og spændende. Der skal lægges mange træningstimer i lignende terræn før man får følelsen af at mestre det...
Jeg følte mig (som sædvanligt) bedre løbende dagene efter langdistancen, og har fået trænet godt, bortset fra at jeg efter tirsdagens træninger fik en voldsom allergireaktion i nakken, som spredte sig til hovedet, brystet og øverste del af ryggen. Det blev ikke bedre onsdag hvor jeg var meget træt, så jeg var ved lægen torsdag, som undersøgte mig og forklarede på fransk at det var en larve (processionsspinder) som hænger i træerne der havde smittet mig. Jeg fik en del medicin, som har hjulpet og man kan næsten ikke se de udslettet mere. Desuden havde jeg det fint fysisk på dagens model event frem mod mellemdistancen i morgen, så det skal nok blive godt.

World Cup i Frankrig

2010-10-02T16:09:00.003+02:00

I morgen går det løs med årets sidste vigtige konkurrencer, 13,6km langdistance her ved Annecy i Frankrig, ikke langt fra næste års VM terræner. Vi har trænet i relevante terræner de sidste par dage, og er blevet udfordret på alle måder som man kan som orienteringsløber. En meget stenet bund gør det virkelig krævende løbsteknisk, stor kupering og terræner i 1000-1500m højde gør det tungt fysisk, og et svært læseligt detaljerigt kort giver en masse tekniske udfordringer. Alt i alt er det et mekka for en orienteringsløber og det er en fornøjelse at træne her. Jeg kan generelt godt lide når det er stenet og svært og jeg glæder mig rigtig meget til i morgen, hvor jeg får første indtryk af hvordan jeg klarer udfordringerne her på en vigtig konkurrence og hvordan jeg ligger i forhold til andre. Den vigtigste opgave bliver at tage sig tiden til at læse kortet og kæmpe med at holde koncentrationen hele vejen, da man ikke kommer til at "slappe af" nogen steder.

Forberedelserne har gået mere eller mindre perfekt siden VM og jeg føler mig bedre løbende nu end jeg har gjort på noget andet tidspunkt i år. Jeg har arbejdet en del med mine evner på hårdt fladt underlag de sidste måneder, og kan allerede se fremskridt på på intervaltider. Jeg kommer nok ikke til at få brug for disse evner i morgen, men om en uge er der World Cup Finale i Schweiz med mellem og sprint, hvor jeg håber på at kunne se resultaterne af den gode træning.
For nogle uger siden løb jeg NM på Beitostølen, hvor jeg løb en dårlig teknisk mellemdistance og sluttede som nr.16, men på stafetten gik det bedre. Selvom det ikke var nogen top-dag fysisk løb jeg godt teknisk og løb os fra 8. til 3.plads med dagens hurtigste tid på 2.tur. Carl var desværre slidt, men vi sluttede også som nr.3, så det var vi tilfredse med.

VM-forberedelserne til næste år er som sagt allerede i fuld gang og i næste uge skal vi træne 6 relevante træninger inden vi skal videre til Schweiz. Jeg tager træninger og konkurrencer med ret åben tilgang, for at kunne analysere det på bedst mulig måde bagefter. Det vil give mig nogle ideer om hvordan jeg skal træne fremover, og allerede når jeg skal til Frankrig igen i november, skal flere af disse ideer afprøves.

DM done, NM next...

2010-09-16T23:47:00.003+02:00

I sidste weekend løb jeg Danske Mesterskaber i stafet og langdistance på Nordsjælland i lynhurtigt terræn. Resultatet blev en skuffende 3.plads på stafetten og en disk på langdistancen...

På stafetten skabte Mikkel et hul på 1.turen, men Christian havde en off-day fysisk og smadrede desuden kompasset til 3'eren, så jeg gik ud som 3'er, 2min efter. Jeg havde heller ikke min bedste dag fysisk efter nogle hårde træningsuger, men løb nogenlunde teknisk. "Desværre" så løb de to foran også godt, så vi sluttede som 3'er.

DM stafet

På langdistancen havde jeg lovet mig selv at selvom jeg vidste det ville blive tungt fysisk, skulle det ikke være indstillingen og fighterviljen som skulle mangle. Jeg gennemførte egentlig en god langdistance, pressede på med det jeg havde men bommede for meget på sidste halvdel af banen, efter at have ført midtvejs. Tilsidst lykkedes det mig så at klippe den forkerte næstsidste post, som stod 30m fra min egen (hvad er grænsen for hvor tæt poster må stå?), så det var bittert, selvom det "bare" havde rakt til en 3.plads.

DM lang del1

DM lang del2

Jeg har dog hurtigt fået lagt skuffelserne bag mig, og har taget det lidt roligere i den uge her, hvilket har givet større overskud på de hårde træninger jeg har løbet. I går havde vi stafettræning, hvor jeg havde en god dyst med især Carl og Mattias K og de andre BSK-boys, og hvor jeg følte mig rigtig godt løbende.

Det lover godt for weekenden hvor der skal løbes NM-mellem og Stafet på Beitostølen, konkurrencer som jeg har set meget frem til og forberedt mig på. På NM-samling for 2 uger siden fik jeg løbet i lignende terræner og det har ikke gjort mig mindre motiveret. Og med Jørn Sundby som banelægger kan det kun blive en fornøjelse at skulle finde en masse poster lørdag-søndag.

Hverdag igen...

2010-09-01T22:39:00.003+02:00

Det er blevet hverdag igen for mig her i Oslo, da skolen startede sidste uge, og træningsmiljøet i BSK for alvor er kommet i gang igen.

Ugen efter VM blev en helt rolig træningsuge i Danmark, hvor jeg dog fik lavet en god løbetest i København, som viste at jeg har forbedret mig både på det maksimale og submaksimale niveau. Jeg fik også tid til at løbe en 5km til MiniHavneløb rundt Kastellet, på den flotte tid 16:41...

I starten af sidste uge satte jeg mig ned og lavede i samarbejde med Klavs planen for resten af sæsonen (indtil WC-afslutning i Frankrig/Schweiz), og jeg startede også en lidt tungere og hårdere træningsperiode. Det betyder at jeg har nedprioriteret at være 100% restitueret til diverse nationale mesterskaber, for at kunne være bedst mulig i starten af Oktober.

Selvom jeg har trænet hårdt den sidste 1½uge, har jeg alligevel været i stand til at kunne præstere på de konkurrencer jeg har løbet, især sejren på DM-mellem var jeg glad for.

I mandags løb jeg bl.a. korte flade intervaller, i går var der bl.a. Stafettræning, 3 runder, som viste sig at blive en hård dyst, BSK vs. Halden. Og i dag løb jeg KM-sprint lige uden for døren i nærterrænet sydøst for Sognsvann. Jeg løb en rigtig godt sprint, kun med små fejl, som bestod i skævt udløb fra post 2, styrt til post 6, tøven til post 8 og 10, dårligt vejvalg til 12'eren som kostede 15sek og skævt udløb fra post 16. Men farten var forsat god og jeg kunne vinde den prestigefylde opgør mod Mikkel med 1sek (som jeg tog i spurten :).

Forøvrigt igen en klassisk norsk sprint, med vindertid på 19min og ren skovorientering...

Resultater her

Ellers går det stille og roligt med studiet, jeg tager forsat bare 2 fag (2/3), så det er lige til at overskue. Jeg har også forsat mit "arbejde" som ungdomstræner i Asker, hvor jeg laver o-teknisk oplæg og er med på træning de torsdage jeg kan. Det er et perfekt og relevant studiejob, fordi det er meget fleksibelt, godt betalt og så er det kanon sjovt at lave spændende træninger til de ivrige ungdommer (som jeg også ofte selv løber). Samtidig er det fedt at se den gejst de har og når så de gode resultaterne også begynder at komme, er det meget motiverende. Asker blev fx. suverænt bedste klub til Hovedløbet (NM for 13-16år), hvor de tog 3 guld, 1 sølv og bronze, og mange andre gode placeringer.

Næste bliver NM-samling i Hallingdalen denne weekend, hvor vi skal forberede os mod NM-mellem/stafet, som skal gå i Beitostølen om 2½ uge, derefter er DM Stafet/Lang og så omtalte NM weekenden efter. Så der bliver nok at se til.

Ellers er målsætningen for resten af sæsonen selvfølgelig at gøre det godt i de sidste 3 World Cup afdelinger, hvor jeg skal se om jeg kan forbedre min nuværende samlede 17.plads. Desuden skal vi jo også på VM-træningslejr, og ud fra de terrænudsnit jeg har set, ser det mega detaljeret og svært. Noget der på papiret passer mig mig glimrende, da jeg havde gode oplevelser med det franske terræn sidste gang jeg var der i 2006.

Dansk Mester på Mellemdistance

2010-08-29T22:53:00.004+02:00

I går blev jeg Dansk Mester på Mellemdistance som blev løbet på kortet Sukkertoppen syd for Gl. Rye, hvilket var mit første individuelle danske senior mesterskab.

Jeg havde et rigtig godt løb med fuld kontrol hele vejen og kun små træthedsfejl tilsidst. Jeg prøvede at være offensiv fra starten og følte at der var godt gang i benene på de første 2 poster hvor det gik opad. På langstrækket var jeg ikke i tvivl om at det var hurtigst at løbe rundt højre på den store sti, da begge poster lå oppe og jeg i startboksen havde set at den store sti gik fladt på toppen af hele åsen. På 6'eren hentede jeg René Rokkjær med 2min og det bekræftede at jeg havde startet godt. Jeg lod mig ikke stresse af at have ham i ryggen, men fokuserede på min egen orientering og resten af banen var han kun foran en enkelt gang mod 11'eren hvor han fandt en bedre trasse end mig. I modbakkerne føltes det tungt og jeg gik meget i de stejle bakker, men prøvede at være offensiv når det gik nedad. I den sidste modbakke (18-20) begyndte jeg for alvor at mærke syren og jeg fik ikke set ordenligt på kortet til 20'eren og sad fast i noget tæt brombærkrat og mistede 25sek. Det stressede mig lidt og på 21'eren røg jeg helt skævt ned ad bakken, men fik mig læst ind i det flade område og undgik et stort bom (15sek). Men ellers var det stort set et perfekt løb og jeg kunne løbe mål i klart bedste tid 2min før René på 2.pladsen. Det var fedt at få guldmedaljen hængt om halsen og ikke mindst præstere et næsten bomfrit løb, synd at jeg ikke lavede en sådan teknisk indsats for 2 uger siden, men sådan er det altid...
Ellers er det bare at rose Horsens for at rigtig godt arrangement, det var et godt tegnet kort, og jeg synes man havde udnyttet terrænet fuldt ud og lavet nogle gode mellemdistancebaner, med varierende orientering. Eneste minus var at H21 banen var en anelse for lang, men som altid fandt man alligevel den rigtige vinder :)

Resultater her

Efter transport til Århus, en kebabpizza og lidt afslapning, gik Midgårdsormen i gang i Marselisborgskovene i går aftes. Jeg løb 3.tur (sidste nattur) fordi jeg skulle nå et fly til Oslo i dag, og blev sendt ud først med et hul på over 5min efter et glimrende udlæg af Mikkel og Inge på de to første ture.
Jeg var fra starten træt i stængerne og skulle også lige vænne mig til at løbe natløb igen, som jeg gjorde sidste gang til Spring Cup Natstafet. Jeg følte mig dog godt hjemme i terrænet, som jeg kender ret godt efter 2 år i Århus... Troede jeg... For til 3'eren røg jeg helt skævt og måtte læse mig ind på asfaltvejen 200m nord for posten og mistede 2½min. Derfra satte jeg tempoet en anelse ned og prøvede at genvinde kontrollen. Det lykkedes aldrig rigtig helt og jeg forsatte med at lave usikkerhedsfejl. Jeg undgik dog de store bom og kunne løbe i mål og udbygge forspringet med nogle minutter til Tisvilde Hegn, som var de største konkurrenter.
I dag kl 8 startede stafetten igen med jagtstart, og det forvaltede den yngre del af familien Klingenberg (Emma, Conor og Ita) imponerende godt og de havde alle bedste tid på deres etape og kunne sende den ældre del af familien Klingenberg (Søren og Ethna) i skoven med et forspring på 12min. Men ifølge vidner på stævnepladsen var det en overnervøs Søren som gik i skoven og det resulterede desværre i at Tisvilde fik kontakt. På 8.turen løb Rasmus O og Michael S og de kunne sende RunO og Chr. Nielsen ud med få sekunders mellemrum på den spændende sidstetur. RunO skal efter sigende have haft (helt urimeligt) korte gaflinger på de første poster og fik allerede skabt hullet tidligt og øgede resten af vejen, så Tisvilde vandt en fortjent sejr 2½min foran Faaborg. Endnu en gang må vi se os slået på midgårdsormen, men vi prøver jo bare igen næste år.
Af det jeg oplevede i går aftes virkede det som om at konceptet fungerede meget godt, og selvom der nok var mere spredning end forventet endte det jo alligevel med at blive spændende tilsidst...

VM i Trondheim

2010-08-20T11:51:00.003+02:00

Efter den forfærdelige langdistance finale, fik jeg rettet lidt op på mit VM, med en godkendt 15.plads på mellemdistancen og en nogenlunde 2.tur på stafetten, hvor vi sluttede som 12'er.

Jeg er dog godt tilfreds med hvordan jeg fik selvtilliden tilbage efter skuffelsen torsdag og i stedet for at lade den grave mig dybere ned, så brugte jeg langdistancen til at få motivationen og aggresionen en ekstra tand op før lørdagens mellemdistance.
Fysisk føltes det fint før start og jeg var virkelig opsat på endelig at få det til på et VM. Det var heller ikke fysikken der satte begrænsningen på banen, for jeg følte mig stærk hele vejen. Men teknisk var det ikke et specielt godt løb, og jeg havde mange småbom, som gjorde at jeg aldrig rigtig fandt rytmen. Skæv retning til 1'eren (15sek), dårlig indgang i posten til 4'eren (15sek), 180 grader forkert udløb fra 4'eren (15sek), bom midtvejs på strækket til 7'eren og dårligt vejvalg ind i posten (30sek), skæv retning til 9'eren (5-10sek) og stort bom på skrænten ved 15'eren (1min). Tilsammen næsten 2½min bom, og så bliver det altså ikke bedre en 15.plads. Men på resten af strækkene har jeg rigtigt gode mellemtider, og på sidste runde spiste jeg også Mattias Müller ind igen, som var gået forbi på 15'eren.
Dette var en mellemdistance hvor jeg lå på og lidt under mit sædvanlige tekniske niveau, men det er motiverende at se at jeg kan kæmpe med om medaljerne med et perfekt løb. Det er i hvert fald et skridt i den rigtige retning, og jeg glæder mig allerede til de næste år, med forhåbentlig lidt mere teknisk krævende mellemdistancer til VM.

På stafetten løb Søren egentlig en fin førstetur, men måtte erkende at fysikken ikke holdt til at være med teten, og han måtte efterhånden slippe og tabte en del tilsidst på at løbe alene. Jeg gik derfor ud som nr. 16, lidt under 2min efter, og vidste at jeg ca havde 1-1½min op til den bagerste del af tet-gruppen. Den fik derfor alt hvad den kunne trække i starten, da det var min eneste chance for at løbe os tilbage i stafetten. Det kørte fint og jeg fløj forbi en masse hold og havde taget 30sek til teten på 1.radio. Men jeg måtte gøre det meste arbejde selv, da de hold jeg lå med ikke løb hurtigt nok. Og det holdt teknikken ikke helt til, og jeg lavede en del fejl midtvejs (5'eren, 8'eren, 12'eren, 14'eren, 16'eren og 17'eren), som kostede tilsammen 3-4 min. Her var Lithauen gået forbi igen, selvom jeg jeg havde sat ham i flere omgange, men med en god sidste runde, fik jeg næsten lukket hullet. Jeg kunne sende Mikkel ud som nr.11, men havde tabt yderligere 4min til teten. Det var dog også næsten mission impossible at skulle lukke hullet alene til de bedste 9 hold i verden, og vi må bare erkende at man skal være med i teten efter 1.tur for at have en chance for top 8 som var målsætningen. Mikkel løb en ok sidste tur, men tabte en placering og vi sluttede som nr.12.

VM i Trondheim var blevet blæst op til at skulle være tidernes største VM, med kæmpe TV-satsning, mange tilskuere, og fede terræner. Jeg synes på mange måder at det levede op til forventningerne, det var et virkeligt godt opsæt med stævneplads på Granåsen, og mange tilskuere, gode storskærmsbilleder og ok speakning gjorde det til en god oplevelse for tilskuerne (i hvert fald dem som var på plads). Jeg synes dog det er synd at man går på kompromis med terrænvalg bare for at have en god publikumsvenlig arena og desuden vælger et terræn hvor alle norske o-løbere på et tidspunkt i deres liv har trænet. Langdistancen var krævende både teknisk og fysisk og var en langdistance værdig, men både mellemdistancen og stafetten var lidt for simple. Det skal dog siges at man som løber ikke er opmærksom på selve baneforløbet og terrænet når man er i gang, men bare prøver at løse de udfordringer man får på den bedste mulige måde. Alle stierne og sporene gjorde det næsten bare mere forvirrende, og gjorde at der også blev bommet en del, selv om det på papiret ligner let orientering. Jeg er også ret overbevist om at det var de bedste som vandt og tog medaljer i alle konkurrencer, men nordmændene favoriserede ikke ligefrem sine egen løbere ved at lægge løbene i terræner hvor alle kan være med. De mange lange publikumspassager kunne godt have været lidt kortere, men giver egentlig bare en ekstra dimension til orienteringen, fordi man får brudt sin rytme og også får opdateringer om hvordan ens løb er gået i forhold til konkurrenterne. Jeg klarede fx ikke at omstille mig til at finde posterne igen og lagde 1min på posten efter...
Men jeg ser allerede frem i mod næste års VM i Frankrig, hvor de rigtige konkurrencer skal løbes oppe på et plateau som aldrig er blevet kortlagt før. Ud fra de kortudsnit jeg har set fra lignende terræner, ser det ud til at blive virkelig detaljeret med mange sten og kurvedetaljer, så det blir fedt!

Skuffelse!

2010-08-12T23:00:00.002+02:00

Idag var en sort dag, og en dag jeg gerne vil glemme hurtigst muligt. Fysisk var jeg helt ved siden af mig selv og når jeg samtidig ikke klarede at bearbejde de negative tanker mentalt og de tekniske udfordringer, så var det slet ikke sjovt.

Det er frustrerende at det skulle gå sådan, for jeg føler ikke at jeg kunne have gjort forberedelserne meget mere optimalt. Jeg har derfor også svært ved at forklare hvorfor jeg var så svag fysisk, for lige fra starten var det ren overlevelse. Hver gang jeg prøvede at øge tempoet (fx for at prøve at følge med Kärner, Tsvetkov og Omdal) sagde kroppen fra, og jeg måtte tilbage i det som føltes som langkøringstempo og bare lade de andre løbe. Jeg var derfor heller ikke specielt udmattet tilsidst, hvilket gør det endnu mere frustrerende.
Teknisk lavede jeg mange små fejl, og krydret med en fejlklip på min post 18 (49), hvor jeg klipper damernes post på højen før, var det helt igennem en skuffende dag.

Men jeg må bare acceptere at jeg ramte en off-dag, og jeg har allerede rettet blikket frem mod mellemdistancen på lørdag og stafetten søndag. Jeg viste på kvalifikationerne at jeg har niveauet både teknisk og fysisk, så det var bare skide ærgeligt at off-dagen kom i dag. Men samtidig er jeg overbevist om, at selvom jeg er nede nu, så vil det give mig ekstra motivation og vilje til at præstere på det niveau jeg ved jeg kan i weekenden.

Dette var min første VM-langdistance, og jeg må konstatere at jeg har et stykke vej at gå før jeg kan mestre den disciplin. Specielt mentalt mangler jeg simpelthen evnerne til at kunne håndtere de negative tanker, som især kommer på en tung dag fysisk. Jeg er nogle erfaringer rigere, men lægger ellers langdistancen bag mig og ser frem mod VM-mellem på lørdag hvor der er nye muligheder.

5. og 8. plads i mellem/lang kval.

2010-08-11T13:53:00.002+02:00

De sidste 2 dage har jeg løbet mellem og lang kvalifikation og fik på begge konkurrencer løbet mig sikkert i finalerne.

På mellemdistancen løb jeg et godt kontrolleret løb uden presse alt for meget på, specielt ikke nedad skrænten til sidst. Teknisk var det ret stabilt, dog med et enkelt decideret bom på 7'eren (40sek) og et dårligt vejvalg til 8'eren (25sek), men jeg var godt tilfreds bagefter med en 5 plads, 2min efter Nordberg i et barskt heat. Jeg fik præcis de svar jeg gerne ville have før finalen på lørdag, farten og teknikken er der, selvom det godt nok ikke føltes specielt godt fysisk.

På langdistancen i går følte jeg mig friskere og teknisk var det også en god dag, men en mega fejl midtvejs skæmmede lidt af helheden. Jeg var 2'er på første radio efter en rigtig god start og 3'er før 2. langstræk til 8'eren. Jeg fik planlagt det godt og også gennemført perfekt helt ind til nogen hundrede meter før posten. Men i stedet for at følge planen med at tage den ovenfra fra mosen, prøvede jeg at tage den rundt på kanten i det lysegrønne for at spare 2 kurver. Men jeg mistede helt retningen og bommede rundt i 3 minutter før jeg fik noget til at stemme. På 12'eren blev jeg indhentet af suveræne Olav Lundanes med 6min og indså at jeg måtte udnytte hans fart til at få en sikker finaleplads. Han tøvede lidt ned i 14'eren og jeg var forrest de sidste 4 poster, og sluttede som nr 8. Godt tilfreds med præstationen, men det havde været godt at kunne undvære det 3min bom, som havde givet mig en 2.plads. Desuden er det især på langstrækkene jeg taber tiden (selvom jeg tager de rigtige vejvalg) så jeg har lidt at arbejde med til i morgen.
Her er det nemlig tid til 15,1km med 770m stigning, hvilket bliver en af de hårdeste langdistancer jeg har løbet før. Men jeg føler mig stærkere end nogensinde og glæder mig til at tage udfordringen op.

Mellemkval i morgen

2010-08-08T23:29:00.002+02:00

I dag blev VM skudt i gang med sprinten og i morgen starter VM for mig med Kvalifikation på Mellemdistancen.

I dag var en godkendt dansk dag på sprinten synes jeg. De fleste af de unge klarede at håndtere nerverne, og præsterede rigtig flot når man tænker på at tre af dem gjorde debut på Senior-VM. Zenia løb et godt teknisk løb og var bare 1sek fra finalen, hvilket er en mega nedern følelse, som jeg selv prøvede i min debut i Ukraine 2007. Og Søren og Rasmus lavede top25 placeringer hvilket må siges at være imponerende. Desuden lavede Maja sit bedste VM resultat med en 9.plads, hvilket også er imponerende eftersom hun efter O-ringen har ligget 10 dage med halsbetændelse. De to garvede i gamet, Mikkel og Signe, var begge ikke helt tilfredse, men fik forsat godkendte placeringer i en meget tæt VM-sprint. Det skal dog ikke overskygge at der er en god stemning i truppen, og vi ser fremad mod de nye udfordringer som allerede venter i morgen.

Jeg har følt mig bedre og bedre i løbet af dagene heroppe, og føler at kroppen er helt klar til at komme i gang nu. jeg har et langt hårdt VM-program foran mig, så det handler først og fremmest om at tage sig sikkert til finalerne de næste par dage, med mest overskud i behold. Jeg har trænet meget i tungt nordisk terræn og ved præcis hvad der venter og hvad udfordringerne bliver, så det giver god selvtillid. Samtidig gælder det også om at få nogle startplaceringer til finalerne, og med en god teknisk gennemførsel ved jeg at jeg kommer til at ligge godt til.

VM - Finally!

2010-08-04T19:36:00.004+02:00

I morgen rejser jeg til Trondheim for sidste gang i denne omgang, for nu er det endelig tid til VM!

De sidste forberedelser blev godt nok lidt hæmmet af at jeg var syg under Student-VM og det havde svært ved at slippe den efterfølgende uge. Men i stedet for at træne, fik jeg i stedet slappet fuldstændig af i sommerhus på Mols med familien Linde, og hjemme hos mine forældre. Jeg startede træningen for alvor igen her i weekenden og selvom det var tungt at komme i gang igen så har jeg følt mig gradvist bedre og bedre løbende. Jeg har kørt 4 hårde træningsdage med o-intervaller, langtur i terræn, bakkespurter, og korte intervaller, så nu skal der bare lades op. Selvom det ikke var optimalt med små 2 uger med sygdom, tror jeg ikke det kommer til at betyde noget for den fysiske form, da jeg alligevel havde planlagt dem som restitutionsuger. Det er vigtigste er at jeg er blevet frisk igen og har fået trænet igennem de sidste dage efter planen.

Det giver også selvtillid at se tilbage på et træningsår, som stort set har kørt efter planen, for første gang siden 2005-2006, og jeg kan mærke på kroppen at den glæder sig til at komme igang snart.

De fysiske forberedelser føler jeg der er godt styr på, og det samme føler jeg med de tekniske og mentale forberedelser. Jeg har i mine VM-forberedelser trænet 44 O-træninger og konkurrencer i Trønderterræn, og har desuden gennemført 155 o-træninger/konkurrencer siden 1.nov. Det er gennemsnit på rundt 4 o-tekniske pas/uge. Det er meget mere end jeg har gjort før og både rent o-teknisk og løbsteknisk har jeg flyttet mig meget i år. Jeg ligger på samme tekniske niveau som før EM, der er en del småfejl (10-30sek), som forhindrer det helt perfekte løb, men jeg håber og tror på at jeg kan få det hele til at gå op i en højere enhed som i Bulgarien.

Desuden har jeg nørdet meget med gamle kort og forestillet mig hvordan det kan blive, så der er ikke meget som kan overraske mig. Det som bliver udfordringen (som på EM) er at finde det rigtige spændingsniveau, så jeg kan præstere optimalt, men det fungerede godt til EM, og jeg har gode støttepersoner rundt mig, som kan hjælpe hvis det er.

Jeg kan ikke forvente at jeg præstere bedre teknisk end jeg plejer bare fordi det er VM, men jeg ved at hvis jeg får alt til at stemme og rammer topformen, så har jeg potentiale til at gå i top10 på både lang og mellem. Det var præcis den målsætning jeg skrev ned i starten af sæsonen, og det føles godt at tingene går som planlagt...

Jeg glæder mig forresten også rigtigt meget til at løbe stafetten sammen med Søren og Mikkel. Søren har som sædvanligt kommet i storform på ingen tid, Mikkels forberedelser har også gået som planlagt, og vi viste til EM at vi kan være med, så det bliver fedt!

Her kommer også lige lidt billeder fra min og Anes tour de Norge.

Vandretur på Besseggen

Udsigt over Geirangerfjorden

Langtur op på Åsenakken 869 m.o.h. ved Hellesylt

Løbetur ved Kristianssund

WUOC - sidste konkurrencer før VM

2010-07-25T15:37:00.004+02:00

Selvom jeg aldrig nåede at blive helt frisk for forkølelsen under Student-VM, fik jeg gennemført nogle gode teknisk og taktiske konkurrencer, som en generalprøve til VM, da jeg ikke skal løbe flere konkurrencer før det brager løs i Trondheim om 2 uger.

Langdistancen burde jeg nok ikke have løbet set i bagklogskabens lys, da det var forfærdelig tungt fysisk og jeg ikke kunne trække vejret ordenligt. Jeg følte mig dog nogenlunde frisk i hovedet hele vejen, og det var vigtigt at få en hård gennemkøring over timen, for at arbejde med teknikken og indstillingen efter jeg blev rigtig træt. Det blev jeg allerede på vej til 3'eren og specielt når det gik opad, måtte jeg bare finde overlevelsestempoet. Teknisk var det ikke fejlfrit, med en stor retningsfejl til 3'eren, et dårligt defensivt vejvalg til 9'eren og kroge på 11'eren og 14'eren, men jeg er sikker på at jeg med mere fysisk overskud kunne have undgået dem. I mål var jeg næsten 10min efter suveræne Merz, og 5min efter 2.pladsen, som nr.16.

Jeg er dog tilfreds med at jeg holdt dampen oppe hele vejen, holdt koncentrationen og ikke gav op, hvilket bliver den store udfordring, når der skal løbes 15km i trøndermoser.

Ligesom på VM står jeg over sprinten, hvilket også var godt nok for helbredet med en hviledag så jeg kunne blive lidt friskere til de næste konkurrencer. Torsdag var der mellemdistance, kroppen føltes bedre, og jeg var tændt før start. Jeg lagde rigtig godt ud, synes jeg havde god fart og posterne sad lige i skabet. Tabte 10sek på at prøve at kantløbe til 6'eren, men fik lagt en god plan til 7'eren, med at tage den ovenfra og bruge vækstgrænsen og slugten som indgang i posten. Det gik efter planen indtil jeg ikke kunne finde slugten hvor posten skulle være. Ifølge kortet skulle den gå længere op og derfor være tydelig, så jeg blev i i tvivl og løb i stedet forvildet rundt, selvom jeg godt vidste hvor jeg var. Det kostede mindst 1min og stressede mit løb lidt. Til 9'eren havde jeg også god kontrol indtil 100m før posten hvor jeg var for uforsigtig og røg for langt ned som kostede 25sek. Kortet var generelt ikke helt godt på sidste runde og flere steder var jeg i tvivl (især post 12), men havde lært lektien fra post 7 og stolede på mig selv hvilket også gav bonus. Fysisk føltes det overraskende godt hele vejen, selv med 2min bom blev jeg 13'er, 2min efter Merz, og 20 sek fra top6.

Dagen efter var der stafet, hvor vi havde Sigge på 1. Rasmus på 2. og mig på sidstetur. Sigge startede godt og vekslede som 5'er, mens Rasmus havde en dårlig dag med meget bommeri, og sendte mig ud i en 13 mands gruppe fra 9-22 plads. Jeg havde lidt korte gaflinger i starten og var forrest i min gruppe og kunne mærke at det ikke var mange der kunne følge med. Til 7'eren var jeg alene, men Gristwood og Kovacs kom indenom på kortere gaflinger ved 7-8'eren. Jeg havde som plan at udnytte de andre, men forsat have kontrollen selv i posterne og det gik rigtig godt. Jeg gik i mine egne gaflinger ved 10'eren og 13'eren og lå ellers og kontrollerede bag de to andre, indtil de bommede på 14'eren og jeg tog teten. Men på sidste runde blev der gasset op og jeg måtte kæmpe for at følge med op af bakken. Vi bommede dog posten alle posten og jeg røg bagerst og Tyskland kom også op. Tilsidst havde jeg ikke noget ekstra til afslutningen, men kunne løbe ind til en 12.plads i kontakt med dem jeg gik ud med, hvilket giver god selvtillid før 2.turen på VM-stafetten.

Alt i alt er jeg godt tilfreds med Student-VM som gav en del af de bekræftelser på at jeg er på rigtig vej. Fysisk var jeg naturligt nok ikke helt på toppen pga forkølelsen og hård træning op mod, men med nogle rolige dage for at komme helt ovenpå og 2 restitutionsuger før VM, er jeg fortrøstningsfuld mod at topformen nok skal komme i tide. Teknisk og mentalt har jeg fundet et godt stabilt niveau, har enkelte smådetaljer jeg skal have justeret i dagene op til, men ellers er det bare afslapning fremover og finde glæden og lysten. Som det var til EM hvor jeg fysisk var stærk og også løftede mit tekniske niveau tilsvarende, håber jeg at jeg også kan få det hele til at gå op i en højere enhed i Trondheim.

Student-VM 2010 i Borlänge

2010-07-19T17:40:00.002+02:00

I morgen begynder WUOC eller bedre kendt på dansk som Student-VM, med "lang"distance på 12km her i Borlänge.

Jeg fik godt nok lidt ondt i halsen natten til søndag, efter nogle lange rejsedage med for lidt søvn, men det er blevet bedre og som jeg har det nu føler jeg mig klar til at løbe i morgen, selvom jeg ikke bliver 100% på toppen. Det er vigtigt for mig at få nogle gode konkurrencer i relevant terræn før VM om 3 uger, og jeg har valgt WUOC fordi det passer perfekt ind i mit program. Da jeg ikke skal løbe sprint på VM, hopper jeg også over sprinten på onsdag, for at forberede mig bedst muligt til mellem og stafet torsdag og fredag. WUOC kommer derfor til at simulere de sidste 4 dage for mig til VM.
Selvom formen har været stigende siden testløbene, er der stadig et stykke vej til topformen, så målet er at få lidt selvtillid teknisk og taktisk de næste dage. Jeg har trænet rigtig meget o-teknisk i nordisk terræn de sidste par måneder, så det bliver spændende at se hvordan jeg får det til nu her.
Jeg skal prøve at opdatere lidt undervejs.

VM forberedelser

2010-07-12T19:41:00.003+02:00

Efter Nordic Tour, tog jeg med CC, Pilblad, Haldin, Klechova, Huovila og Fincke på Sjusjøen, hvor vi trænede godt nogle dage. Jeg faldt dog og smadrede mit knæ tirsdag formiddag, så jeg kunne ikke træne så meget som planlagt før testløbene i Verdal fredag-søndag. Men jeg fik lidt overskud igen og løb nogle godkendte testløb, selvom det forsat var tungt. Teknisk og fysisk var der en del forbedring fra Nordic Tour, og jeg begynder at få god føling med trønderterrænet.

Efter testløbene tog jeg til Oslo, hvor Ane kom op med mine forældres bil, og i hele sidste uge har vi drønet rundt på Vestlandet, set en masse flot natur, trænet og slappet af. Mange af de træninger jeg/vi har gjort beskriver egentligt godt hvor vi har været og hvad vi har set. Jeg fik noget neglerodsbetændelse på min ene storetå efter langdistance testløbet søndag, som gjorde sindssygt ondt, og jeg har været (og er stadig) på pencillin for at få bugt med det. Jeg kunne derfor ikke løbe så meget først på ugen, men det er blevet bedre og bedre og nu har jeg ingen problemer med det.

Tirsdag: Vandretur 4 timer på Bessegen ved Jotunheimen
Onsdag: Gennemløbning af Mellemdistance ved Nordvestgaloppen i Sogndal
Torsdag: Intervaller på bane i Sogndal med udsigt over Sognefjorden
Toptur 2½ time ved Hellesylt med udsigt over Geirangerfjorden
Fredag: Langtur ved Geiranger til Storseterfossen
Lørdag: Bakkespurter i tung mose ved Molde
Løbetur 1time på små skærgårdsøer ved Kristianssund
Søndag: Løbetur Kristianssund

Nu er jeg (tilbage) i Trondheim hvor vi startede VM-samling i dag, og hvor jeg skal have finpudset teknikken frem mod VM. Formen er stigende og jeg har kommet over de småproblemer jeg havde med knæet og tåen, så det ser godt ud frem mod VM om under 4 uger.

Nordic Tour afsluttes i dag!

2010-06-26T10:46:00.002+02:00

I eftermiddag er der jagtstart i Nordic Tour her i Raufoss i Norge hvor der for første gang på touren (forhåbentlig) venter rigtig orientering.

1.afdeling blev løbet i Finland, hvor jeg havde en forfærdelig start på løbet med 4 bom på de første 5 poster (1½min) men derefter fik jeg styr på teknikken og løbet stabilt resten af vejen. Fysikken var som ventet ikke helt på toppen, og det føltes helt forfærdeligt, så jeg var godt tilfreds med at være under 3min bag vinderen, min dårlige start taget i betragtning. Konceptet med at have skiftet fra mellemdistance på 1:10000 til sprint på 1:4000 har mange gode muligheder og udfordringer. Men når arrangørerne vælger et mellemdistanceterræn som de gjorde med meget begrænsede tekniske udfordringer, så mister konceptet sin mening. Jeg vil tippe sværhedsgraden på vores bane til at man sagtens kunne sende H/D 13-14 ud på banen... At jeg så bommede alligevel er jo til grin, men en kombination af for dårlig fokus og koncentration før start, og efterfølgende stress når jeg bommede, gjorde desværre udslaget.

Vi løb også lige jukola i Finland inden turen gik til Sverige. Jeg løb 6.tur for Bækkelaget, og inden start havde vi store forventninger da terrænet passede os fint. Men det var dog noget svingende præstationer før mig og jeg blev sendt ud som nr.26 over 33min bag Halden. Jeg havde stået og ventet i starten i lang tid og det var demotiverende at se alle de andre hold vi havde ligget sammen med gå ud. Jeg prøvede dog at fokusere på min egen præstation og tage mig god tid i orienteringen. Jeg lavede lidt småfejl i starten og på langstrækket fik jeg lavet en stor parallelfejl som kostede 3min inden jeg fik den rettet op. Resten af vejen gik rimeligt og jeg overhalede flere hold og kunne sende Carl ud som nr.20, med 12.bedste tid, 5min efter hurtigste. Carl løb (som altid) rigtig godt og vi endte som 13'er, så det var en god afslutning.

2.afdeling var Knock-Out Sprint i Stockholm, med kvalifikation og kvartfinale på Universitetet og Semi- og finale i Gamle Stan. Jeg havde en del at revancere rent teknisk og mentalt fra 1.afdeling, og prøvede at geare mig ekstra op. Det lykkedes og jeg løb en god sprint, hvor jeg også fik taget de rigtige beslutninger undervejs. Fysisk var det forsat tungt, og jeg måtte virkelig bide smerterne i mig på sidste del af banen. Men det holdt til en 25.plads og lige akkurat en plads i kvartfinalen, som også var målet på forhånd.
I kvartfinalen var jeg oppe imod overmagten (Khramov, Gonon, Lauenstein, Sirmais), og der blev løbet virkeligt stærkt og taget de bedste vejvalg. Jeg havde ellers planlagt at ligge lidt bag med fuld kontrol og håbe at de andre ville lave fejl, men det gjorde de ikke. Jeg var med indtil 4 poster før mål, men tabte lidt rent fysisk og prøvede at indhente det tabte på et eget vejvalg. Det kostede dog 5sek og var 4'er i mål.
Konceptet fungerede ellers ret godt, og det var spændende at følge med i Finalerne inde i Gamle Stan, hvor flere af favoritterne bommede sig væk. Jeg må dog bare indse at hvis jeg skal gøre mig gældende i sådanne konkurrencer skal jeg løbe en del hurtigere på hårdt underlag..

Senere i dag skulle jeg dog gerne kunne gøre mig mere gældende, når der er jagtstart i touren. På modelevent i går var virkelig krævende både o-teknisk og især løbsteknisk, men også mega fedt og noget terræn der passer mig godt, fordi det er sådant noget jeg træner i. Fysisk bliver det nok endnu en tung dag, da vi har trænet en del i Halden efter Stockholm, men teknisk og mentalt føler jeg mig klar, og så tror og håber jeg også at jeg kan klatre lidt i den samlede stilling.

Ellers går træningen stort set som planlagt, jeg har siden EM trænet mængde og basistræning i tungt nordisk terræn både fysisk og teknisk. Selvom det har været svært at få trænet helt optimalt pga de mange rejsetimer og konkurrencer, har jeg holdt fokus på at det er VM som tæller, og lagt træningen efter det.
I morgen skal jeg løbe O-festival stafet og derefter være nogle dage på Sjusjøen og træne inden vi skal til Verdal og løbe "test"løb. Det bliver sidste uge med mængdetræning inden formen skal køres op mod VM.

Nordic Tour begynder i dag!

2010-06-17T11:51:00.001+02:00

EM resume: 6-13-18

2010-06-10T22:47:00.003+02:00

Så er EM overstået og jeg har brugt en del tid på at analysere de forskellige distancer, som var svært at få tid til i Bulgarien. Generelt set så er jeg rigtig godt tilfreds med mit EM, hvor jeg til fulde klarede målsætningen med at gå i top20 på alle distancer og stort set være tilfreds med den tekniske gennemførsel af konkurrencerne.

Sprint

6.pladsen på sprinten var som sagt højdepunktet, selvom jeg før mesterskabet egentlig mest havde tænkt at bruge den som en slags "opvarmning" til de andre distancer. Men eftersom det viste sig at være en meget teknisk krævende og varierende sprint, kunne jeg altså pludselig gøre mig gældende oppe hvor det er rigtig sjovt, med et godt teknisk gennemført løb. Og det var fedt at se at der ikke er så langt op til de eftertragtede medaljer (som Maja heldigvis tog en af i dameklassen)...

Lang og mellem Kval

De to efterfølgende kvalifikationer fik jeg gennemført som planlagt (bortset fra et stort bom på lang kval) og tog mig sikkert videre til finalerne, som var det vigtigste mål. Specielt mellemkvalen løb jeg godt teknisk, selvom jeg måske var lidt for sikker i mine postindgange.

Stafet

Selvtilliden var derfor stor før stafetten, hvor jeg skulle løbe 2.tur, med Mikkel på første og CC på sidste. Mikkel løb en kanon første tur, og kunne let ligge med og kontrollere hele vejen, og sendte mig ud som 6'er i tetgruppen. Vi havde før stafetten aftalt at hvis han var med Müller ind ville jeg gøre alt for ikke at slippe Hertner. Men jeg måtte virkelig løbe max op til startpunktet og førsteposten, hvor han gav den gas. Jeg holdt ham dog og tempoet blev efterhånden mere behersket. Til 3'eren løb vi 3 forskellige vejvalg, men jeg kunne klippe posten først og havde teten på de næste poster, hvor det føltes rigtig godt både fysisk og teknisk. Jeg røg dog lidt efter til 7'eren, og måtte kæmpe for at lukke hullet til 8'eren. Men ned i posten havde jeg ikke ordenlig kortkontakt og røg i begge de andre gaflinger og kunne konstatere at jeg måtte finde min egen post selv. Det kostede 45sek og da jeg havde lang gafling på 10'eren mistede jeg dem helt af syne. Jeg accepterede hurtigt at jeg måtte gøre arbejdet selv, og fik god rytme igen. Jeg så dem foran inde på publikumspost, men holdt fokus på mit eget løb. Til 17'eren havde jeg igen lang gafling og jeg så Adamski nærme sig bagfra. Til 19'eren gjorde jeg dog dagens anden fejl, som viste sig at blive rigtig kostbar, da jeg troede jeg kunne se lysningen hvor posten skulle ligge. Jeg løb febrilsk rundt nede i slugten hvor jeg mente posten skulle være, og kunne ikke forstå det. Først efter 1min slog tanken mig at jeg jo kunne bruge de andre til at finde posten. Der var Adamski og Öberg allerede gået forbi, men så kom Tjekkiet, og han så målrettet ud, løb nærmerst op på toppen og så så jeg posten. Resten af vejen lå han 10 sek foran og jeg kunne sende CC ud som 7'er, 1min45sek bag. Jeg havde en rigtig dårlig følelse i mål, pga de 2 fejl, som gjorde at jeg ikke var med ind, men fik efterfølgende at vide at kurvebilledet ved 19'eren var dårligt og at posten lå 1 kurve for højt.

CC havde en lidt tung dag og bommede flere gange på afgørende tidspunkter, så han kom i mål 15'er og som nr.10 i nationskonkurrencen. Vi kommer stærkere tilbage til VM!

Mellem

Efter en velfortjent hviledag var det tid for mellemdistance finalen, måske den konkurrence jeg havde set mest frem til. Jeg følte mig ok frisk, men var på hviledagen og de sidste 2 konkurrence dage plaget lidt af min græsallergi og var nød til at tage min medicin.

Jeg havde troet (og håbet på) at banen ville være lidt mere teknisk krævende, men synes egentlig det var ret simpel orientering det meste af vejen. Jeg havde fra starten af tænkt fuldstændig at ignorere tæthedsbilledet og kun fokusere på kurvebilledet og det viste sig at være en god disposition, da jeg løb fuld fart igennem tæthed 3'eren på vej til post 2. Det ville jeg ALDRIG have gjort andre steder... Jeg lavede lidt småfejl til 3'eren og 4'eren, men havde ellers god flyd i starten, selvom det gik lidt tungt. Op til 7'eren begyndte jeg for alvor at mærke trætheden men holdt fokus godt, indtil 11'eren hvor dagens største fejl (10sek) kom da jeg læste på forkert stræk. Op mod publikumsposten gik det mega tungt fysisk og jeg måtte virkelig æde mig selv. Jeg vidste jeg havde løbet godt teknisk, og fik beskeden at jeg var 5sek efter. På sprinten gav det ekstra motivation at få den besked, men jeg var så færdig, at det kom som et slag i hovedet at jeg også "blev nød" til at give den gas på sidste runde. Nedad gik det fint, men på de sidste 4 stræk i svag modbakke var der lukket og jeg mistede op mod 20-25sek her rent fysisk. Det endte med 13.plads, et fint resultat, og en rigtig god teknisk gennemførsel (45sek bom hvis jeg tager alt med), men der var ikke langt op til podiet igen (½min)...

Stemningen i truppen var der dog ikke noget galt med, da Signe tog en fantastisk sølvmedalje, hvilket virkelig er imponerende eftersom hun stort set ikke har løbetrænet frem mod EM.

Lang

Optakten til den afsluttende langdistance blev ikke helt optimal, da jeg om aftenen pludselig fik voldsomt ondt i min ene storetå og ikke kunne gå uden smerter. Vores fys Kasper Andersen konstaterede at det nok var en lille forstuvning jeg havde fået på mellemdistancen uden at mærke det og forsikrede mig om at lidt lyserød tape og en god cocktail af smertestillende medicin ville give mig et smertefrit løb dagen efter. Lidt skeptisk humpede jeg ind på værelset, prøvede at tænke positivt frem mod de 17,3km, men næste morgen var smerterne stort set væk, og jeg har ikke mærket dem siden...

Taktikken for langdistancen var at løbe et kontrolleret tempo hele vejen og fokusere på den tekniske gennemførsel. Det første punkt holdt jeg, og fysisk havde jeg kræfter hele vejen uden at gå synderligt kold (varm). Men teknisk blev det en noget broget forestilling og allerede ud fra startpunktet løb jeg 180 grader forkert, men fik reddet det inden det blev alt for kostbart. Jeg kom dog ind i en god rytme på første del og holdt også god fart indtil 6'eren kan jeg se på stræktiderne. På langstrækket var jeg ikke et sekund i tvivl om at jeg ville løbe venstre på stien, for at undgå unødig stigning, og passede på ikke at presse for meget på fysisk. Men det vejvalg viste sig at være rigtig dårligt sammenlignet med en ligepå variant, og jeg mistede 4min til hurtigste tid og 2-3min til de fleste andre. På butterflien lavede jeg lidt for mange småbom og var ikke rigtig ordenlig inde på kortet. Det blev fatalt til 17'eren, hvor jeg ellers synes jeg gjorde det rigtige, men ikke fik kortet til at stemme overhovedet. Det tog lang tid før jeg fandt posten (mindst 2min), om der var noget galt med kortet ved jeg ikke, men der var generelt mange som bommede den... Op til passage kunne jeg konstatere at jeg stadig følte mig ret frisk, og fik at jeg var 2min efter. Sidste runde (5,5km) løb jeg rigtig godt både fysisk og teknisk med en russer på slæb hele vejen, bortset fra et defensivt vejvalg til 23'eren og skæv retning til 28'eren. Faktisk var det bare de 6 første som var hurtigere på sidste runde end mig, så det var en god oplevelse.

Det endte med en 18.plads, et godkendt resultat, men når jeg bommer ca. 5min og mister mange minutter på dårlige vejvalg, kan jeg ikke være helt tilfreds alligevel. Jeg har fået en pegepind på hvad der skal til på en langdistance til et stort mesterskab, og selvom jeg nok disponerede kræfterne klogt, er der ikke tid til at bomme så meget som jeg gjorde.

Om det var allergimedicinen (som kan være lidt sløvende) som gjorde at jeg lige manglede det sidste fysisk på de sidste 2 konkurrencer, er svært at sige, men det skal ikke være nogen undskyldning. Jeg har i hvert fald løftet mig fysisk fra de sidste par sæsoner, så det er det vigtigste at fokusere på og arbejde videre med.

Alt i alt kan jeg dog ikke andet end at være godt tilfreds med et mesterskab hvor jeg holdt højt niveau teknisk og mentalt på de fleste konkurrencer, og også fysisk kunne holde til at løbe fuldt program. Det giver en masse selvtillid frem mod VM i Trondheim, hvor terrænet trods alt nok passer mig bedre, og hvor hver nation bare må stille med 3 mand på hver distance.

Tilsidst vil jeg gerne takke det danske lederteam (Åke, Kenneth, Tut, Kristoffer og Kasper) og resten af det danske hold, for at skabe en god stemning og rammer for at man kunne præstere på sit højeste niveau.

I næste uge er der Nordic O-tour, men eftersom VM er om 2 måneder bliver jeg nød til at nedprioritere det og bruge det som træningkonkurrencer, da jeg har brug for 3-4 uger med god mængdetræning for at kunne ramme topformen i august.

Lang og mellem kval overstået

2010-06-01T21:07:00.003+02:00

Det var hårdt at sætte sig op til at give den gas igen efter succesen på sprinten, men selvom det specielt var tungt på langdistancen i går har jeg lykkes at lave stabile løb og tage mig sikkert videre til finalerne på fredag og lørdag.

I går var det som sagt langdistance kvalifikation, 9,3km med 330 m stigning, en på papiret overkommelig opgave, men som så mange andre blev jeg overrasket over kuperingen og især varmens påvirkning. De første 20-25min gik det fint og jeg følte mig let og fin, men derefter gik jeg mere og mere kold, og tilsidst var det mere eller mindre ren vilje der holdt mig kørende. Teknisk gik det ok i starten med lidt småfejl, men på 12'eren laver jeg en stor fejl, da jeg ikke er omhyggelig nok med kursen og løber til højre i stedet for venstre. Det kostede 1½min og derfra var stressniveauet ikke lavere da jeg vidste hvor svært det kan være at tage sig videre til finalen i en langdistance kvalifikation. Jeg undgik dog de store fejl resten af vejen og fik kæmpet mig i mål uden de store forhåbninger om at komme videre. Alle havde dog haft en hård dag på jobbet, og jeg var 5min bag Guergiou, hvilket var en positiv bekræftelse. Jeg var dog endt i det hårde heat og blev nr.14, mens min tid havde holdt til top 4-7 i de andre heat. Tilgengæld får jeg en tidlig starttid til på lørdag, som nok ikke er så dumt varmen taget i betragtning.

De fleste andre danskere havde om muligt haft det værre end mig og det var derfor bare mig og Maja som kom videre. Om aftenen fik vi snakket lidt om det at forberede sig bedre mentalt på de udfordringer som venter og ikke give op når man møder modgang, og selvom folk var skuffede blev der set fremad mod dagens mellemkval.

Jeg følte mig ret stegt hele dagen i går, men på opvarmningen i dag føltes det nogenlunde, og jeg kunne fokusere på den tekniske gennemførelse. Jeg løb generelt et godt løb med 3 små fejl, og var sikker i mine vejvalg og posttagning, som man skal være i en kvalifikation. Jeg kunne også holde lidt igen fysisk på de sidste par poster, da jeg følte mig ret sikker på at gå videre, og det holdt til en fin 9.plads, så det var perfekt. Alle danskere havde en god dag i skoven og vi kunne som eneste(?) nation sende alle løbere i finalen. Dejligt at se at vi kan komme igen på den måde, og det lover godt før stafetten i morgen.

Jeg er sat på 2.tur på et hold hvor Mikkel løber først og CC tilsidst. Vi har snakket en del om forventninger, og vi håber på at kunne kæmpe med fremme hvor det er sjovt. Niveauet er der i hvert fald og vi glæder os til at komme ud og vise at vi for en gang skyld kan præstere på en mesterskabsstafet!

JAAAAAAAAAHHHHH!!!!

2010-05-30T19:42:00.008+02:00

Så lykkedes det endelig at få det hele til at fungere på et mesterskab, og det endte med en fantastisk 6.plads på EM-sprint, og en tur på podiet.

Før kvalifikationen var jeg meget nervøs og usikker på hvordan formen var både fysisk og teknisk, men jeg fik snakket ud om det og det lettede på spændingen i kroppen. Jeg startede rigtig godt i skovdelen og gik lige i de første 9 poster, hvor jeg lå 2'er. På 10'eren blev det et lille svaj og til 11'eren fik jeg taget det langsomme venstrevejvalg og samtidig nølet i gennemførelsen. Men ude i klitterne kunne jeg se Wingstedt og Zinca, som begge var startet 1min før, lidt foran, og det var en god respons. Resten af vejen løb jeg kontrolleret og gik sikkert videre med en 7.plads i heat B. 7/9 danskere gik videre og det må siges at være tilfredsstillende.

Efter kvalen var jeg ret lettet over de gode meldinger og jeg var mere afslappet før finalen. Vi hørte i pre-starten at Maja fik bronze og det løftede stemningen i den danske lejr yderligere. Jeg følte mig meget lettere og bedre løbende på opvarmningen og kunne mærke at jeg glædede mig til at komme i gang. Banen var meget varieret med klitter, forskellig former for bebyggelse med vejvalgsproblematikker og decideret skovorientering. Kortet var dog ikke specielt godt med mange fejl (post 3,4,5,6,15,16) og det skæmmede konkurrencen lidt.

Jeg løb et godt gennemført sprintløb efter planen og lavede kun små fejl (udover lidt med kortfejl (4,5,6,16)) på post 14 og 16, som kostede ca. 5sek i alt. Fysisk følte jeg mig godt løbende men var usikker på hvor hurtigt det gik i forhold til andre, så det var fedt at høre på publikumsposten at jeg lå 2'er. Jeg var virkelig træt i sandet 16-18, men et helt vildt entusiatisk dansk heppekor gav mig fornyet energi og jeg løb en af dagens hurtigste sidste runder, selvom der egentlig var lukket for energi. Fik også sat ny maxpuls i spurten...

Det holdt til en 6.plads, noget som jeg ikke i mine vildeste drømme havde regnet med, specielt på en sprint. Det giver en masse motivation og energi, men udfordringen bliver nu at præstere igen i hele næste uge og ikke stille sig tilfreds med sprinten. Nu starter de rigtige konkurrencer trods alt.

Tilsidst er der bare at sige at det er mega fedt at være en del af det danske landshold pt. Vi har over længere tid arbejdet med miljøet på holdet og stemningen og opbakningen fra løbere og trænere har været formidabel så langt. Det er helt sikkert en medvirkende faktor til at der bliver præsteret så godt.

Klar til EM

2010-05-25T18:27:00.002+02:00

Efter en roligere uge er EM-formen begyndt at komme, og jeg fik god selvtillid til juniornes testløb i weekend.

I sidste uge fik jeg overstået min sidste eksamen, og begyndt den sidste finpudsning af den tekniske og fysiske form til EM i Bulgarien, hvor vi tager afsted i morgen.
I torsdags var jeg med klubben i Hønefoss og løbe 2 o-træninger, i så kontinentalt lignende terræn (mo-terræn) som man finder i nærheden af Oslo. Den sidste var en mellemdistance i fuld fart, hvor jeg løb et godt teknisk løb, men blev hentet af 2min af Carl tilsidst, og generelt følte mig ret tung.
Fredag tog jeg turen til Danmark og lørdag tidlig morgen tog jeg til Århus for at løbe Dansk Park Tour og Jysk Fynsk Mesterskab i sprint. 1.afdeling startede kl 11 i Botanisk Have, en ret simpel sprint, men mange poster og retningsskift i parken, men få vejvalg og fælder. Jeg løb kontrolleret uden fejl og blev nr.2, 2 sek efter Rasmus Djurhuus og 3 sek foran Claus Bloch.
1½ times pause blev det til inden løbetøjet skulle på igen og 2.afdeling skulle løbes i Universitetsparken. Foruden at konkurrencen skulle afgøres, var banerne de samme som juniorne løb, så også en fin målestok på formen.
Jeg løb en rigtig god sprint, med en enkelt dårligt vejvalg, som kostede 7-8sek, men fik disponeret kræfterne godt og løb ind til tiden 13.23, som gav en sikker sejr 25 sek foran Claus som mistede 20sek på 14'eren. Sammenlignet med juniorne var det bare en enkelt svensker som slog min tid med 5 sek, så det var jeg rigtig godt tilfreds med, da jeg trods alt havde løbet en sprint 2 timer før.
Lørdag løb jeg den danske og norske H20 bane i moderat tempo, men med fuldt fokus teknisk. Jeg løb på 1t17 og lavede bare 3 små fejl (10-20sek), så det var en fin træning.
I går var det mellemdistance på programmet, og det var sidste rigtig hårde træningskonkurrence for mit vedkommende før EM. Jeg løb svenskernes bane, for at få bedst matching, og løb som de foregående dage godt teknisk. Men en enkelt brøler blev det til på 10'eren, hvor jeg ikke fik kompasset på og løb 90 grader ud af en forkert sti, det kostede 30sek. Ellers var det stort set perfekt løb, og jeg kom i mål på 23.44, som var 37sek hurtigere end bedste svensker. Selvom det føltes ganske tungt fysisk viser det at formen er på vej, og det giver god selvtillid før afrejse i morgen.

Efter en rolig dag i dag, står den på korte intervaller i morgen, og nogle korte o-tekniske træninger i Bulgarien (en enkelt med høj fart) for at få flydet i de mest relevante terræner ind igen. Jeg skal løbe fuldt program til EM, så jeg skal også have slappet ordenligt af de næste dage for at finde topformen og være helt restitueret.
Jeg skal prøve at opdatere her på siden undervejs i mesterskabet.

NM-sprint = DSQ

2010-05-14T22:09:00.003+02:00

I går løb jeg NM-sprint i Levanger med kvalifikation om eftermiddagen og finale om aftenen. I kvalen løb jeg jeg et godt kontrolleret løb uden at presse max på noget tidspunkt, og uden de store tidstab. Det holdt til en 8.plads i mit heat og nok til at gå billigst muligt videre.

I finalen var jeg rigtig opsat på at være mere offensiv, og lidt overraskende føltes det godt fysisk selvom jeg har trænet hårdt siden Tiomila. Teknisk gennemførte jeg en god sprint specielt i starten i skoven, hvor jeg på 10'eren lå nr.4 (ifølge online tiderne). På langstrækket tog jeg venstre, da jeg synes det så kortest ud, men blev lidt snydt at man skulle løbe så meget ned midtvejs på vejvalget og tabte nogle sekunder. Jeg fik dog ryg på Jonn Are og Eirik på de næste stræk og fik lukket hullet. På publikumspost fik jeg at vide at jeg lå 2 sek bag ved Mikkel og jeg prøvede at presse på med det sidste. Jeg fik taget kommandoen de sidste 5 poster, men lavede en kæmpe brøler til 25'eren hvor jeg var på vej udover skrænten men fik stoppet fordi jeg troede det var forbudt og i forvirringen fik løbet højre om skrænten, som har kostet mellem 10-15sek. I mål var jeg 16sek efter Mikkel og var egentlig godt tilfreds...

MEN...
Da jeg skulle aflæse brikken fandt den slet ingen mellemtider, og jeg kunne konstatere at jeg nok havde glemt at nulle brikken. Det plejer at være en selvfølge med EMIT, da man nuller i start øjeblikket, men her var der i stedet startgate (test til VM), og nul-enheden var tidligere i startboksene. Den havde jeg imidlertidig ikke set og derfor ikke fået nullet, hvilket jo var mit eget ansvar. Men det var dog lidt bittert efterfølgende at høre at startpersonalet til flere andre havde sagt "husk at nulle brikken"...
Da de kikkede på backup'en manglede jeg 2 klip (3.sidsten og sidsteposten), så der var ikke noget at gøre. Man skulle have været Rune Olsen i dag :)
Det værste ved ikke at have nullet brikken (og ikke løbe med gps) er dog at man ikke får stræktider, og på den måde ikke kan analysere sit løb ordenligt.

Der var dog svært at være utilfreds med løbet som viser at jeg har flyttet mig en del også på sprintdistancen, som jeg tidligere ikke har kunne gøre mig gældende i. Hvis jeg havde fået nullet var jeg blevet nr.9, lidt over 1min bag Øystein Kvaal, som nok havde været tæt på medalje med sådan et løb til VM.
I morgen og på søndag er der tilgengæld nye muligheder for at få testet sig mod verdens bedste, når der skal løbes mellemdistance og langdistance i VM-relevant terræn. Det bliver spændende at se hvordan den fysiske form er, og om de 4 VM-træningslejre til Trondheim har givet pote med hensyn til den tekniske og taktiske formåen.

6.plads på Tiomila

2010-05-10T08:30:00.002+02:00

Det blev til en kanon 6.plads på Tiomila efter rigtig god løbning på de fleste etaper. Specielt at Rune løb os tilbage i teten på lange natten og at Bjørnar, stort set uden træning, tog 2 placeringer på 7.etape, var grunde til at vi kom så højt som vi gjorde.

Jeg løb 9.tur og kom ud som nr. 9, i en gruppe med Lidingö, SNO og IFK Göteborg. Det var alle rigtigt gode løbere, og da jeg havde som plan at udnytte andre hvis muligheden bød sig, blev det en del sammenløbning. Jeg lå og kontrollerede hele vejen og var skarp når jeg skulle finde mine egne gaflingsposter. På vej hjem havde jeg dog lang gafling og mistede de andre af syne og på næste stræk røg jeg skævt og blev tvunget ud på et venstre vejvalg som kostede 30sek. Jeg kunne skimte de andre foran og måtte virkelig være offensiv for at få lukket hullet, samtidig med at jeg forsat måtte finde mine egne gaflinger. Tilsidst fik jeg kontakt, og kunne løbe i mål som 8'er, med et godt gennemført løb og 6.bedste etapetid.
Carl løb en af de bedste tider på sidsteturen og gik forbi Store Tuna i skoven og kunne afgøre duellen med Lindingö så vi endte som nr 6. Det var der nok ikke mange, bortset fra os selv, der havde regnet med på forhånd...

Den sidste uge har jeg brugt på at få overstået en eksamen og leveret den sidste rapport, desuden har jeg haft besøg af Ane fra torsdag-søndag. Selvom jeg ikke har haft det store overskud har jeg fået trænet en del som planlagt. Senere i dag tager jeg turen til Trondheim og Levanger hvor jeg skal være indtil på søndag og træne hårdt. Den sidste melding lød på at det sner, men så er det godt at jeg både cyklede og løb i sne i Nordmarka i går, så jeg er klar til udfordringerne :)

Tiomila

2010-04-30T14:34:00.002+02:00

Om 25 min rejser jeg til Finspång for at løbe Tiomila. Mens de andre har været på plads siden i går har jeg i stedet brugt tiden på at forberede mig til VMS-eksamen på mandag kl 10. Ikke optimale forberedelser, men ikke desto mindre har jeg stort set sommerferie på onsdag når den sidste lab-rapport er afleveret, så det bliver nice...
Træningen har gået fint, jeg nåede 65 timer i marts og 50 timer i april, og har siden påske sat lidt ned for mængden og op for intensiteten. Tiomila bliver sidste konkurrence i denne periode og fra næste uge af starter 3 hårde uger, inden jeg skal lade op til EM.

Vi stiller med et stærkt hold bestående af:
1. Kjell Arild
2. Martin Soukup
3. RunO
4. Andreas Johansson
5. Mikkel
6. Eirik Watterdal
7. Daniel Marston
8. Andreas Müller
9. Tue Lassen
10. Carl Waaler Kaas

Alle har potencialet til at være med helt fremme, så det bliver spændende og se om alle lykkes. Målet er en top10 placering, som jeg anser for at være ambitiøst men realistisk.

DM-sprint/ultralang optakt

2010-04-22T23:04:00.003+02:00

Sæsonen er startet og det har været med lidt blandede resultater til følge. På lørdag og søndag er det dog tid for årets første vigtige konkurrencer, nemli DM-sprint og DM-ultralang.

Sæsonen startede med Spring Cup, hvor jeg fik løbet 2 gode stafetter rent teknisk, men dårligt på den klassiske distance. Generelt gik det tungt fysisk til Spring Cup og den efterfølgende landsholdssamling på Fanø. Påskeferien blev også afslutningen på en rigtig hård træningsperiode mængdemæssigt og sluttede med Påskeløbene. Her blev jeg nød til at tage det roligt den første dag men fandt lidt overskud til 2.etape, hvor jeg trykkede på og lykkedes både teknisk og fysisk.

Et slag på knæet gjorde at jeg ikke kunne løbe så meget i ugen efter, men det gik over på Tiomila samling i Finspång i weekenden.

Efter påske har jeg også sat lidt ned for mængden og op for intensiteten, og det har allerede givet mig godt overskud. I sidste weekend løb jeg Vårstafetten og Solrenningen i Halden, hvor det gik godt og også fik præsteret gode resultater. På stafetten blev det sololøb hele vejen, og jeg havde ca. holdt afstanden til de hurtigste til passering, men på sidste runde blev jeg for defensiv med småbom på alle de sidste 5 poster til følge.

Jeg var revance lysten på langdistancen dagen efter men åbnede lidt usikkert. På langstrækket synes jeg det gik tungt og jeg fik ikke taget de bedste trasseer, hvor jeg mistede lidt tid. Herefter fik Holger Hott kontakt og gav mig en lektion i hvordan man skal løbe hurtigt i norsk terræn. Jeg fik farten lidt op og konstaterede at jeg godt kunne følge med. Det gav overskud og selvtillid, og jeg udfordrede ham på en del forskellige vejvalg hvor jeg synes jeg tog det bedste hver gang, men vi kom samtidig til posten hver eneste gang uden at have set hinanden på hele strækket. På sidste runde var jeg stegt og måtte slippe ham, men tjente nogle sekunder på at have hans ryg ind i posterne. Dete endte med en overraskende 3.plads og selvtillid på kontoen.

Mine vejvalg er fuldtoptrukket, og Holgers (ca.) er stiplet. Hver gang var vi samtidig ved posten...

Mit fly til Danmark onsdag var aflyst, så det blev i stedet en lang køretur med Andreas Müller (som skulle køre til testløb i Schweiz!!). I går og i dag har jeg så været i Odense og testet laktat og VO2max på hhv. fladt underlag og 15% stigning. Det er en del af Lars' projekt, hvor han prøver at finde en mere egnet test for o-løbere, og jeg fik i hvert fald dokumenteret at jeg tester højere værdier med meget stigning.

Testen på fladt underlag viste at jeg har hævet min submaximale niveau (konkurrencefart) en del, mens den maximale iltoptagelse var samme som i november. På testen med 15% stigning, testede jeg bedre tal på både den submaximale og især den maximale test, så det viser at træningen går og har gået som planlagt.

På lørdag og søndag er det så tid for DM-sprint og DM ultralang på "hjemmebane" i hhv. Nyborg Vold hvor jeg aldrig har været før og Krengerup på Midtfyn, hvor jeg har løbet nogle gange. Det bliver spændende at konkurrere mod den danske elite igen og se hvordan niveaut ligger.

Søndag er det dog forsat lidt uklart hvor meget jeg skal løbe. BSK er ikke begejstrede for at jeg kører kroppen helt i sænk, da det ligger en uge før Tiomila, og jeg er også selv lidt i tvivl om hvor smart det er og hvor meget de skrøbelige ben kan holde til. Jeg har dog tænkt at løbe mindst 1½time (som en langdistance) og hvis jeg føler overskud til det, så også det hele.

Det vigtigste er dog ikke at risikere noget, for der er trods alt vigtigere konkurrencer (og træningsperioder) i den kommende tid.

Spring Cup - Sæsonstart

2010-03-26T11:56:00.002+01:00

I aften starter min konkurrencesæson 2010 med Spring Cup Natstafet, Klassisk i morgen og Stafet søndag.

Det bliver godt endelig at få startet sæsonen og få en status på hvordan træningen er gået i vinter. Det som bliver mest interessant for mit eget vedkommende er at se hvordan det tekniske og mentale vil fungere i en vigtige konkurrencesituationer, da det er noget jeg har arbejdet meget de sidste par måneder. Jeg har bl.a. gennemført 29 o-træninger med høj kvalitet på 30 dage fra midten af februar til midten af marts, og jeg har tydeligt mærket forbedringerne undervejs. Men at lykkes i konkurrence situationer er noget helt andet og egentlig det man stræber efter som o-løber, så det er jeg spændt på.
Spring Cup bliver også en test på hvordan jeg står i forhold til mine EM-forberedelser, da den træning jeg har gennemført i Portugal, Spanien og Danmark har været meget med henblik på hvad der skal ske i starten af juni i Bulgarien. Jeg har derfor forberedt mig mentalt på disse 3 konkurrencer som var det til EM, for at afprøve hvordan presset vil føles når det virkelig gælder. Det vil give nogle indikationer om jeg kan tackle presset og forhåbentlig noget jeg kan bruge senere hen. Jeg oplevede jo sidste år til VM at jeg ikke kunne kontrollere mine nervøsitet, så jeg tror det er vigtigt at prøve lignende situationer af på kroppen før man står på startstregen til et mesterskab. Hvis jeg lykkes nu her, vil jeg kunne bruge de oplevelser til at skabe samme tanker og følelser til EM.
Selvom jeg ikke er i topform rent fysisk, hvilket heller ikke er meningen, bliver Spring Cup resultaterne alligevel vigtige i min videre træning, fordi jeg får et klart og præcist billede af hvor jeg står nu her. Både med min egen præstation og i forhold til andre. Farten har dog også begyndt at komme de sidste par uger, så alt kan ske, og resultatlisten vil altid give et fair svar.

Den klassiske på lørdag bliver selvfølgelig det vigtigste løb, men både på natstafetten i aften og stafetten på søndag stiller vi med et nyt godt hold, med dygtige stafetløbere (Jeppe, RunO og Andreas), så det bliver sjovt at løbe sammen med dem i en konkurrence med mange andre stærke hold.
Ellers så bliver jeg i Danmark resten af påsken, med landsholdssamling på Fanø fra mandag-onsdag, og derefter påskeløb. Og så satser jeg på at sneen i Oslo ligesom sidste år forsvinder over påsken, så jeg kan komme videre med min o-træning i nordisk terræn.

Costa Calida Murcia

2010-03-09T23:36:00.003+01:00

I nat kom jeg hjem fra en 6 dages tur til Alicante med Ane. Vi boede i de velkendte "campingvogne" på Camping Marjal, med fri adgang kystterrænerne ved Guardamar og La Marina og mange Sun-O træninger til rådighed.

Vi var begge ikke helt friske med hoste, så det blev ikke så mange træningstimer som beregnet, men en del kortere o-tekniske træninger. Jeg arbejdede meget systematisk med min orienteringsteknik og fik rigtig godt udbytte selvom det meste blev løbet i roligt tempo, for ikke at irritere luftvejene mere end de var i forvejen. Den hurtige bund og store detaljetæthed gjorde nemlig at det var fin teknisk træning selvom man løb roligt.

Vi havde egentlig tænkt at deltage i både WRE langdistance, sprint og mellemdistance med jagtstart i Costa Calida, men vi droppede langdistancen, da ingen af os var friske nok til det.

I stedet var vi med på sprinten som foregik i den gamle bydel af Cehegín, ganske krævende med uregelmæssige gadebillede og stor kupering. Jeg havde som målsætning at se de bedste vejvalg og gennemføre dem. I mål var jeg egentlig godt tilfreds med mit løb, med 2 fejl på 5'eren og 8'eren, som eneste tidstab, men da jeg efterfølgende fik analyseret løbet kunne jeg konstatere at jeg bare havde taget det bedste vejvalg (min egen mening) på 8 af 14 stræk.

Som en lille sjov opgave kan folk jo komme med bud på hvilke 4 stræk (udover 5'eren og 8'eren), hvor jeg ikke taget det bedste vejvalg.

Selvom jeg ikke fik trænet helt optimalt fysisk set, så havde vi en kanon god ferie, og kombinationen med sol, varme, o-træninger en masse og kæreste kan jeg godt anbefale.

Efter en kaotisk hjemrejse, hvor jeg først var hjemme kl 3 om natten, er jeg nu tilbage i Oslo, og har byttet o-skoene ud med ski. I morgen ryger o-tøjet dog i tasken igen, for der går turen til Silkeborg hvor vi skal på træningslejr. Så vi håber lige at Søren Bobach tager nogle træningsture med hårtørreren rundt i skovene, så det ikke bliver alt for meget sporløbning.

Jeg lever stadig

2010-03-02T21:24:00.002+01:00

Det er ikke meget jeg har skrevet denne vinter, men det er ikke fordi der ikke er sket noget. Jeg har gjort den del ændringer og tiltag i mit liv og træning, som jeg kan fortælle om her.

Den vigtigste ting, er at jeg fra nytår har valgt at tage de sidste 1½ år af min bachelor over 2½år, hvilket betyder at jeg har og har haft mere tid til træning og ikke mindst restitution. Det kan jeg allerede mærke virkningerne af, da jeg har haft meget større overskud på træninger, og mere tid til at forberede og evaluere min træning. Siden de fag jeg har, i modsætning til sidste år, er teoretiske og kun få obligatoriske timer, har jeg også haft tid til at tage afsted og opsøge steder at træne o-teknik mere end jeg har gjort de sidste 2 år.
Desuden har jeg fået bevilget nogle penge til at kunne få behandlet og få orden på mine skrøbelige ben (skinneben) her i Oslo, da jeg ikke har mulighed for at bruge Team Danmarks specialister i Brøndby og Århus. Den fysioterapeut jeg går hos her er faktisk også min lærer som også har speciale i i biomekanik og anatomi. I modsætning til andre fys'er som ville gå ind og behandle direkte på det svage punkt, har han analyseret min løbestil og bevægelighed for at finde grunde(n) til at jeg får ondt. "Svaret" er ikke dårlig styrke, men dårlig bevægelighed i ankelled, rotation i hofte og rygsøjle, som tilsammen gør at jeg får en skæv landing og afsæt på foden som overbelaster indersiden af skinnebenet. Desuden trækker min venstre arm (kortarmen), i modsætning til højre, ind foran kroppen som gør at jeg får mest ondt på indersiden af venstre skinneben.
Jeg har derfor arbejdet meget med bevægeligheden i disse led siden starten af januar, og kan nu mærke at stor forskel og har også bedre styr på skinnebenssmerterne nu, så det er meget positivt. Forhåbentlig vil den øgede bevægelighed også give mig en mere effektiv og afslappet løbestil i fremtiden.
En anden ting som jeg har fået styr på er min astmaproblemer. Jeg fik gennemgået en del tester i november, hvor de kunne konstatere at jeg havde 13% nedsat lungefunktion i forhold til min normale kapacitet på en hyperventilationstest, som skulle simulere hård fysisk aktivitet. Jeg har derfor fået tilladelse til at få det behandlet mere grundigt, så hvis det kan hjælpe, og det har det allerede gjort lidt, kunne det være fedt.
Desuden er jeg endelig kommet i gang med vaccination for min græsallergi, som altid har slået mig fuldstændig ud om sommeren, så det bliver spændende at se om der er forskel på symptomerne. Jeg har siden jeg blev junior haft problemer med vejrtrækningen (astma) når jeg har græsallergi, men forhåbentlig kan vaccinationen og astma medicinen hjælpe, så jeg også kan træne ordenligt og præstere i juli måned.

Hvad angår selve min træning har det gået fint siden nytår og jeg har fået trænet omkring 60timer i både januar og februar. Jeg har holdt lidt igen med mængden og intensiteten af løbetræningen for at få ordenligt styr på bentøjet, men har øget den lidt i februar og kommer til at øge yderligere i marts og og endnu mere når sneen forsvinder i april. Tilgengæld har jeg fået trænet godt på ski da det har været helt fantastisk skiføre siden jul og styrketrænet meget for at være stærk til sæsonen. Det betyder godt nok at jeg ligger flere kilo over normalvægt, men jeg er ikke så nervøs for at de nok skal rasle af udover i sæsonen. Det er også en god dejligt at vide at man har en del at gå på, til når det virkelig gælder senere i år. Jeg har fået Klavs Madsen til at hjælpe mig med den fysiske træning igen, og det godt at have en træner som ved rigtig meget om fysisk træning og som man tror og stoler på.
Det er vigtigt for mig at være bedre forberedt på overgangen fra ski til løb i terræn, som jeg har smadret mine knæ på de sidste 2 år, så jeg været meget bevidst om at træne meget stabiliserende styrke og løbe en del i terræn (så vidt som muligt) hele vinteren. At jeg kunne holde til at løbe 17 timer i terræn på 9 dage i Portugal bekræfter at jeg står stærkere rustet nu end jeg har gjort før.

Med hensyn til den o-tekniske træning spurgte jeg i efteråret Kenneth Buch om han havde lyst til at hjælpe mig med at få bedre kvalitet på min tekniske og mentale træning. Det ville han gerne og han har desuden fået ansvar for landsholdets tekniske forberedelse til mesterskaber, og kommer til at være med på mesterskaber så det er godt at have en med som virkelig kender en. Vi snakkede om at jeg manglede klare målsætninger og evalueringer af mine træninger, og at min orientering var for tilfældig og rutinepræget. Det har jeg derfor arbejdet på og har efterhånden fundet en god metode til at få det gjort let og overskueligt, og det har givet en meget bedre rød tråd i min tekniske træning. Desuden er jeg også begyndt at sætte spørgsmålstegn ved rutiner (eller mangel på samme) jeg har når jeg orienterer, og jeg prøvet at optimalisere en del af de ting få at få endnu bedre flyd og kontrol. Det genstår at se om det giver udbytte, men jeg har en god følelse for det og er overbevist om at det kan hjælpe mig fremover.
Vi har også set fremad mod hvad der venter i Trondheim og jeg har gjort klart for mig selv hvad der venter i august, men har ikke rigtig fået arbejdet så meget med den endnu. Der er dog stadig tid og Kenneth har givet ideer til hvordan jeg også kan træne frem mod VM med visualisering, så det er noget jeg skal prøve.

Ellers er der også kommet godt gang i træningsmiljøet i Bækkelaget og en massiv tilgang af løbere har givet et løft i klubben, og det er fedt at være en del af. Vores træner Martin Schälli, står for godt gennemarbejdede og gennemtænkte oplæg. Udover den fysiske og tekniske træning, har han bl.a. startet et styrketræning- og spenstprojekt og et mentaltræningsprojekt, som jeg synes fungerer godt. Det er vigtigt med et godt træningsmiljø for også at kunne løfte sig selv men også de andre og selvtilliden er stor frem mod de store stafetter.

Jeg har desuden fået det privilegie at være en af de få tilbage på den danske landshold, hvilket har givet en del fordele økonomisk (bl.a. at kunne forlænge studiet) men også sportsligt da jeg er udtaget til de store mesterskaber hvis det går som planlagt. Det har givet en stor ro i min træning, da jeg kan koncentrere mig 100% om at præstere når det virkelig gælder, og jeg har derfor ændret lidt på sæsonoplægget fra tidligere. I stedet for at være i topform tidligt i foråret kommer jeg til at træne ret hårdt det meste af foråret, og mere bruge de konkurrencer der er, som god træning. Sæsonen er lang og det første vigtige på programmet er EM i starten af juni, så der er ingen grund til at være i topform før det. Det er vigtigt for at kunne gemme lidt krudt til årets hovedmål som er VM i Trondheim. Det bliver et forrygende år og jeg glæder mig.

I morgen tager Ane og jeg til Alicante i 6 dage, som en god mix af ferie og fede o-tekniske træninger. Ingen af os har været i Alicante før så forventningerne er store, især til de legendariske klitterræner hvor vi skal bo lige ved.

Black Sea Cup - Sunny Beach

2009-10-19T22:53:00.005+02:00

Forrige søndag tog de danske landsholdsløbere til Bulgarien, nærmere bestemt turistmekkaet Sunny Beach for at slappe af i sol og varme efter en lang sæson... troede de!

Men afslapning blev det nu ikke til da der var en masse terræner der skulle trænes tynde frem mod EM i starten af juni næste år. Og med sol og varme var det også meget begrænset, men vi nåede da en dukkert i Sortehavet den første dag inden kulden og regnen kom. Og med hensyn til turismen var der nærmest så forladt og øde på de tusindvis af hoteller, restauranter, butikker osv. at der var mange spøgelsesbyer langs kysten. Vi var der den aller sidste uge af sæsonen, og vi tog det sidste fly fra Burgas-København inden næste sommer... Hotellet vi boede på i Kiten, havde åbent bare for os (og 6 nordmænd, som havde koblet sig på) og med helpension, fik vi lov at smage den lokale bulgarske mad... jeg nævner i flæng: mixed salat, diverse supper, kød og kartofler og ikke mindst pasta med honning til dessert.

Når det er sagt, så var indehaverne af hotellet rigtig søde og sørgede for at vi havde en god uge. Samtidig så havde vi Kiril Nikolov med som guide, og dygtige lokale banelæggere, postudsættere og postindsamlere som gav topkvalitet på alle træninger. Så det var fedt! Samtidig fik vi også flere lektioner af Kiril i hvordan man skal orientere i Bulagrien, både rent teoretisk men og fysisk eksemplificeret i skoven...

I løbet af ugen havde vi, blandt de andre træninger, en Black Sea Cup kørende med 3 afdelinger (mellem, sprint, mellem) og en sprintjagtstart som finale.

Jeg var mildt sagt ikke helt på toppen da vi ankom forrige søndag, hverken fysisk eller mentalt, og jeg skulle lige bruge et par dage med rolige teknisk træninger for at finde overskudet igen.

1.afdeling i Black Sea Cup

Onsdag var det klart for 1.afdeling af Black Sea Cup, en 6,2km mellemdistance i hvad der på kortet lignede noget tæt grønt ravine-terræn. I virkeligheden var det ret fin gennemløbbarhed, men dårligere sigt i de grønne områder. Jeg løb et ret godt kontrolleret løb med få fejl (45sek ialt) og havde også fået lidt fysisk overskud igen, så det holdt til 2.plads, 18sek efter Kiril, som også var godt tilfreds. Der blev også bommet flittigt af flere af de andre, jeg nævner ingen navne (men prøv at tjekke tider på især post 3 og 8...) Resultater

2.afdeling

Torsdag eftermiddag var der sprint i klitterræn på 2.afd. af BSC. Rune startede 1min før mig og han prøvede at løbe højre til 1'eren igennem mosen, hvilket kostede ½min. Det betød at jeg allerede så ham klippe 1'eren, og derfor blev mit løb meget præget af at udnytte Rune til at finde posterne, da man så meget langt. Han løb rigtig godt derfra og jeg kunne kun skære små hjørner, så jeg klarede aldrig at lukke hullet helt da det gik tungt i sandet. Teknisk var det dog minimalt med fejl (skæv retning til 8'eren og dårligt vejvalg til 12'eren = 10sek ialt), og jeg blev nr.3, 31 sek efter en stærkt løbende Olav Lundanes. Resultater

Fredag var der ingen BSC, men tilgengæld løb vi en knaldhård stafettræning (3x o-intervaller), hvor der blev givet fuld gas. Et kompliceret gaflingssystem, forskellige heat og op- og nedrykning i dem gjorde det lidt uoverskueligt, men jeg havde samlet næstbedst tid på dem, 15sek efter Kiril, efter god løbning.

3.afdeling

Lørdag var der igen mellemdistance, men i en helt anden type terræn, helt åben skov med få raviner og næsten ingen detaljer (og de der var på var små...) gjorde kompasset og hovedet på kuglelejre til dine bedste venner.

Kortet var ikke helt i top, især i den helt sydlige del, og nogle fejlplasserede poster (13, 17?, 20) eller skævt kort, gjorde det til en lidt blandet oplevelse. Jeg havde ikke lige så god flyd som på de andre løb, og lavede flere små retningsfejl, som kostede dyrebare sekunder. Christian Nielsen, var dog urørlig og lavede imponerende nok ikke en eneste fejl (selv med fejlplasserede poster...) og tog en sikker sejr, foran CC. Jeg blev nr.3, 1½min efter. Resultater

Finale - Sprintjagtstart

Ligesom på 1.afd, hentede jeg Olav med 2min tilsidst på banen, men eftersom der blev regnet i points og ikke tid, startede jeg og Nielsen ud samtidig med Olav 5sek efter, men vi havde over 1min ned til forfølgerne med CC og Kiril (som ikke løb 3.afd) i spidsen. Terrænet var det samme på 2.afd, så alle vidste hvad der ventede, tungt sand...

Jeg prøvede at starte lidt roligt for ikke at syre for hurtigt til i sandet, men Olav rykkede voldsomt til 4'eren og jeg og Nielsen måtte slippe. Jeg holdt dog stort set afstanden op til Olav inden for 10sek det meste af banen, men til sidst var jeg færdig og bommede, så Niller næsten var kommet op igen. Jeg holdt dog 2.pladsen.

Bagfra blev der også løbet stærkt og især RunO havde god fart i benene og løb dagens hurtigste tid. Resultater

Hos pigerne var Maja suveræn og vandt alle 4.afd.

Alt i alt var det en kanon tur med en masse god træning og godt selskab, og forhåbentlig er der lidt mere Sunny Beach over det næste år til EM.

Træningslejr Trondheim - NM Lang - DM Stafet/Lang - Harry Lagerts Natcup

2009-09-17T22:49:00.006+02:00

Jeg har været lidt rundt omkring her på det sidste, først i Trondheim for at forberede mig på VM næste år og så i Danmark for at høste lidt medaljer.

I Trondheim fik jeg trænet en masse og set en masse forskellige terræntyper som Trøndelag kan byde på. Det var lærerigt og har givet en masse indtryk af hva der kræves næste år. Vi løb 2 konkurrencer, Kretsmesterskap Lang og Stafet hvor der var fin konkurrence fra de mange landshold som var der. Jeg havde ikke noget specielt overskud på Langdistancen (8,9km), og fik også taget nogle dårlige vejvalg og bommet rundt, så jeg var 10min efter. Resultater

På Stafetten skulle jeg løbe 3.tur med Søes og Chr. Bob først, de gjorde det godt og sendte mig ud ca. som 10'er. Fysisk føltes det meget bedre, og jeg løb også rigtig kontrolleret og godt i starten hvor jeg hentede flere prominente navne, men forsatte med at styre min egen orientering. På vej til 3.sidste førte jeg an og konstaterede at de andre løb længere nede på skrænten, så jeg nok havde kort gafling. Yes! Men i min iver overså jeg den lille grøft som var mit opfang ind i posten og jeg rodede mig helt væk og bommede 2½min og mistede chancen for top6, i stedet blev vi nr.15... Resultater (hvor tiderne dog ikke stemmer helt, da man først stemplede i mål efter veksling...)

NM-Lang

Mens de andre tog til Danmark tirsdag tog jeg en bus 120km sydøst til Ålen, hvor jeg skulle løbe NM-lang om torsdagen. Jeg følte ikke at der var meget guf tilbage i lårene i de tunge moser, men det var fint at se hvad der kræves for at gøre sig gældende på en langdistance i sådant terræn. Jeg lavede også alt for mange fejl, og har mistet 7-8min, men var alligevel næsten 19min efter suveræne Olav L, som bliver svær at have med at gøre næste år! Det endte med en lidt skuffende 17.plads, jeg havde kræfter til 40-45min og derefter var det meget tungt den sidste time. Der var nok også "lidt" mere stigning end de 310m på 15km, som var blevet oplyst... Resultater

Fredag gik turen så tilbage til Trondheim og med fly til København og videre til Sydfyn, hvor jeg var fremme kl 23 efter 10 timers rejse...

DM-stafet

Lørdag var der DM-stafet i Velling-Snabegård, hvor vi skulle forsvare sidste års sejr, på den kuperede skråning, et af de fedeste terræner vi har i DK, synes jeg. Vi havde Mikkel først, så Nielsen og mig på sidste. Begge løb rigtig gode løb, Mikkel var med i teten, og Christian løb fra de andre og holdt Pan på afstand, så jeg gik ud med 2min forspring til CC. Jeg var usikker på formen, men løb et meget kontrolleret og sikkert løb uden at presse max i bakkerne, og kunne løbe i mål 2½min foran, til en dejlig sejr.

Der var rigtig mange poster så ikke så mange vejvalgstræk, men det var vigtig at tage sig tiden til at se de gode traseer. Jeg synes banen var rigtig god og jeg er ikke enig at de mange poster ødelagde banen, da længere stræk ville have givet meget mere stiløb enten ovenom eller nedenom. På denne måde fik vi intens orientering hele vejen, og den bedste måde at udnytte en så smal skov på! Fedt. Resultater

DM-Lang

Dagen efter var der DM-lang i Linå Vesterskov som flere sikkert husker fra VM-kval på lang i 2006. Igen noget af det fedeste terræn der kan opdrives i Danmark, med komplekst kurve- og tæthedsbillede.

15,1km stod den på, og selvom der på papiret ikke skulle være meget tilbage i kroppen, så følte jeg mig egentlig ret frisk før start. Jeg havde dog slet ikke fokus og lavede en lille fejl på 1'eren og et 1min bom på 2'eren. Derefter fik jeg bedre flyd, men lavede stadig små fejl flere gange på 1 runde. På langstrækket fik jeg tempoet op, synes jeg, men bommede posten lidt og allerede på 12'eren så jeg Rasmus Djurhuus som var startet 3min bag. Det overraskede mig en del, men han havde et helt andet tempo end mig, og jeg konstaterede at det simpelthen gik for langsomt. Jeg var lige ved at miste ham til 15'eren hvor jeg ikke fik gennemført mit højrevejvalg, men fik lukket hullet op til ham frem til kortskifte. Til 19'eren var jeg forrest og da jeg så han kørte længere til højre så jeg chancen og trykkede på for at få hullet. Han må ha røget skævt for jeg nåede både at spise en gel og drikke væske på posten før jeg så ham i det fjerne. Jeg pressede godt på de næste poster hvor jeg faktisk havde et hul på 1min45sek inden jeg bommede ½min på 27'eren. På publikumspassagen kunne jeg høre at jeg havde 25sek op til Renés tid og Rasmus passerede ca. 1min bag mig, så jeg tænkte at nu sku den ha gas.

Det holdt dog bare en post inden jeg slog hjernen helt fra til 31'eren, klippede en forkert post og troede at jeg orienterede mig over på skrænten hvor jeg begyndte at lede efter nr. 32. Efter lang tids forvirring fik jeg konstateret at jeg jo slet ikke havde haft den rigtige 31'er, så det var egentlig ret heldigt at jeg aldrig kom over på den rigtige skrænt ved 32'eren for så havde jeg været disket. Det var dog svært at få gejsten op efter 2min40sek bom, og resten skulle bare gennemføres. Rasmus var gået forbi igen og jeg var 4min efter hans tid i mål, men alligevel holdt det til bronze. Resultater

Det var selvfølgelig skuffende at bomme så stort tilsidst, og have været for defensiv i starten, men det var en fortjent sejr til Djur, som var friskest og holdt højest fart. Ellers så levede skoven og banen op til mine forventninger og jeg klarede ikke at håndtere de svære partier i starten og helt tilsidst selvom jeg vidste at det er diffust.

Det er fedt at komme hjem til to klassearrangementer, når man nu har taget vejen fra Norges Land.

Harry Lagerts Natcup

Her tilbage i Oslo har jeg fundet lidt overskud igen, og løb efterårets første natløb i går, Harry Lagerts Natcup, som mere eller mindre går ud på at slå natræven Sigve Vågsnes. Banen gik i samme terræn som vi løb O-festivallen, og jeg løb et ok løb, dog med et stort bom på post 4, vi havde vist præcis samme post på o-festivallen, hvor jeg heller aldrig fik det til at stemme.. Det holdt dog til sejr alligevel, så natformen er ikke langt væk, nu hvor vinteren begynder at nærme sig. Resultater

I morgen tager jeg turen til Sverige (Syd for Svinesund), hvor jeg har fået lov til at løbe forløb på SM-lang kval/finale lørdag/søndag, så det bliver sjovt. Og i næste uge er der World Cup finale i Schweiz :)

3'er på DM-mellem

2009-08-31T21:11:00.002+02:00

I lørdags blev jeg nr.3 i DM-mellem som foregik i Gødding Skov mellem Billund og Vejle, et noget specielt terræn, som nærmest gjorde det til sprintorientering, med mange vejvalgsmuligheder og stiløb fordi det var så grønt.

Jeg havde en fin følelse inden start og glædede mig til at komme ud og blive presset teknisk og fysisk, men da jeg så på kortet i startboksen så jeg at det var meget grønt og mange stier hvilket tydede på stor tempoveksling.
Jeg havde dog en dårlig start og havde svært ved at få kortet og terrænet til at hænge sammen til 1'eren, hvor det var svært at se hvad der var grendige og ikke, og jeg slår et lille sving som koster ½min. Jeg havde generelt dårlig rytme i starten og kørte alt for meget ligepå og mister sekunder på det, både til 3'eren og 5'eren + et svaj til 4'eren. Til 7'eren tager jeg det dårlige venstrevejvalg og kører også ligepå gennem tæthed 3'eren ind i posten og bommer desuden posten lidt. Tilsammen koster det 45sek. Til 8'eren er jeg stresset og løber forbi en sti og taber 10sek, og på 8'eren er jeg samlet nr.10, 1,17 bagefter.
Derfra går det bedre og jeg får taget de gode vejvalg (som ofte er rundt på stierne), og løber stort set rent bortset fra 2 10sek bom på skæv retning til 13'eren og dårligt vejvalg til 21'eren. Jeg har også hurtigst tid fra 8'eren og hjem, hvor jeg støt løber mig op gennem feltet, så det er jeg godt tilfreds med.
Det endte med en 3.plads, næsten 1min efter CC og 7 sek efter Søren, som var dem der nøjedes med små bom. Efter mig var det tæt med yderligere 5 mand indenfor ½min.

Det var ikke den mest spændende mellemdistance bane jeg har løbet, for nu at sige det sådan, og det tog en del stræk før jeg indså at det oftest ikke lønnede sig at køre ligepå, selv på korte stræk, som jeg ellers er vant til på mellemdistancer. Det var også svært at vurdere hvor tæt det grønne var, især når man kommer fra Norge hvor de tegner mere på sigten end på gennemløbeligheden. Man kan dog se på stræktiderne at mange af de kortere stræk hvor man skal ligge på stregen (post 2, 6, 9, 11, 19), at det er der jeg vinder tiden. Men samtidig kan jeg også konstatere at farten på stierne ikke er langt efter hurtigløberne (CC, RunO, René, Søes), så selvom det føltes tungt, er jeg egentlig godt tilfreds med farten. Jeg glæder mig allerede til om 2 uger, hvor jeg vender næsen mod Jylland igen, og hvor det forhåbentlig bliver krævende orientering og mere terrænløb.
Det er dog ikke tilfredsstillende at have bommet næsten 2min på en simpel bane, ligemeget hvor anderledes terrænet er, men det er bare op på hesten igen. Ros til banelæggeren og korttegnerne som trods alt fik det meste ud af skoven som de kunne. I morgen skulle jeg gerne få et stik til min nye printer/scanner, og så kan jeg begynde at lægge lidt kort ud igen. I mellemtiden kan man "nøjes" med RunO's vejvalg og stræktider

Det blev ikke nogen Midgårdsorm for mit vedkommende da Faaborg ikke klarede at stille 7 mand, så det var lidt ærgeligt, men tilgengæld fik jeg nogle dage sammen med Ane, inden jeg rejste tilbage til Oslo i dag.
De næste par dage må jeg hellere komme lidt i skole inden turen på torsdag går til Trondheim og 2. træningslejr med landsholdet. Det er fedt at vi har så meget fokus på VM i Trondheim næste år og jeg er sikker på at danskerne kommer til at løfte sig betydeligt.
Når de andre rejser hjem på næste tirsdag, tager jeg i stedet bussen 120km sydøst til Ålen, hvor der er NM-uge men jeg har valgt bare at løbe NM-lang torsdag. Fredag går turen så til Jylland, hvor der er DM-stafet og lang i Velling Snabegård og Linå Vesterskov.
Ret meget rejseri, men sådan er det når man har 2 klubber og årets vigtigste løb for begge klubber ligger i samme weekend....

Tanker om VM 2009

2009-08-28T14:51:00.003+02:00

Skuffende og næsten pinlig indsats er ord der ligger mig for når jeg tænker tilbage på VM, men som regel er der logiske forklaringer på alt, selvom de har været svære at finde denne gang.

Mellem-finale:

Efter mellemkvalen havde jeg heldigvis et par dage til at komme ovenpå igen da det havde føltes ekstremt tungt fysisk. Jeg fik også tænkt tingene igennem og fik mig selv overbevist om at det bare havde været førstekonkurrences nerver, som nu var væk til finalen. Jeg havde egentlig en rigtig god følelse bagefter kvalifikationen fordi jeg vidste jeg havde mere at gå på.
Dagen før finalen løb jeg modelevent, hvor jeg trykkede igennem i et kvarters tid og det føltes rigtig godt både fysisk og teknisk, hvilket var vigtigt for selvtilliden.

Men om eftermiddagen og aftenen kunne jeg mærke at nervøsiteten kom snigende og selvom jeg bevidst prøvede at skyde det i baggrunden og tænke positivt, var det som om at det var selvforstærkende. Jo mere jeg prøvede ikke at tænke over nerverne, jo mere tænkte jeg selvfølgelig på det. Det resulterede i mange søvnløse timer igen og skrækscenariet fra kvalifikationen begyndte at nage mig. "Tænk nu hvis jeg er lige så dårlig fysisk som jeg var på kvalen", "Tænk nu hvis pulsen er lige så høj på opvarmningen, som på kvalen, og jeg har problemer med åndedrættet", "åh, jeg håber at kroppen fungerer bedre", "tænk hvis jeg ikke præsterer..." osv.
Og ganske rigtigt så kunne jeg slet ikke slappe af i kroppen, pulsen fløj op i moderat på de første 100m jog af opvarmningen, og jeg følte ikke jeg kunne få luft. Som jeg havde aftalt med Åke efter kvalen så prøvede jeg fortælle ham hvordan det føltes, men selvom jeg fik det sagt, var kroppen alt for stresset af de negative tanker, og jeg havde slet ikke lyst til at gå ind i startboksen, af frygt for hvordan det skulle gå!
De sidste 2min før start prøvede jeg febrilsk at sige til mig selv at dette ville blive fedt, og det var det jeg havde glædet mig til i et år, men der var det for sent.
Allerede op til 1'eren var jeg færdig og måtte gå, og smed 15sek på et fiskekrog. Jeg fik dog samlet mig teknisk på første runde men det var slet ikke sjovt og jeg måtte gå i alt hvad der hed modbakke. Midtvejs skiftede terrænet karakter fra detaljerigt skrænt til større åbne bakker, og jeg tænkte at nu skulle der løbes stærkt. Det resulterede i 5 postbom på de næste 6 poster, som ud fra kortet skulle være de letteste. Flere af fejlene bestod i at jeg mistede retningen fordi jeg veg fra kursen for at kunne holde mig løbende i bakkerne og jeg mistede vel 5-6min her. Derefter blev jeg hentet med 4,6 og 8min bagfra og gav mere eller mindre op.

I mål var jeg helt opgivet og sagde med det samme at jeg ikke ville løbe stafetten 2 dage efter fordi jeg var så ringe. Efter samtale trænerne og de andre besluttede vi dog at jeg dagen efter skulle teste om det var den fysiske form som var problemet, men der føltes det selvfølgelig fint. Jeg prøvede slappe meget mere af dagen før stafetten, tænke på alt muligt andet og bare nyde at jeg skulle løbe VM-stafet dagen efter. Jeg var heller ikke så meget med på at snakke taktik og se på kort.

Stafet

På stafetten havde jeg en helt anden følelse i kroppen da vi kom til stævnepladsen. Nervøsiteten for ikke at lykkes var i stedet blevet til en glæde ved at have fået muligheden på stafetholdet, og jeg følte mig dejligt afslappet i kroppen. Mikkel lavede desværre en stor fejl midtvejs, så jeg kom ud ca.3min efter som nr.19, men det var fuldstændig ligemeget for nu skulle jeg bare ud og give den gas. Jeg lagde hurtigt afstand til Italien og Østrig og var alene til mine 2 første poster, men til 3'eren havde jeg slet ikke styr på det og mistede 1min. Jeg kunne forsat se de to foran, men det var svært at lukke hullet og på 5'eren mister jeg igen kontrollen ind i posten og smider flere minutter. Herfra var det opad bakke og jeg begyndte også at mærke trætheden, og lave en del småfejl, som samlet har kostet yderligere minutter. Jeg fik dog kontakt med Østrig igen midtvejs, men især i modbakkerne var jeg helt færdig og måtte gå meget. Resten af vejen gik dog nogenlunde teknisk og jeg kunne sende CC ud som 16'er, men jeg havde tabt yderligere 9min til teten.
Følelsen var dog bedre da jeg kom ind end tidligere til VM, da det fysisk havde været fint første halvdel, hvor jeg dog havde bommet alt alt for meget, samlet over 6min. Det straffede sig at jeg havde taget så afslappet på de tekniske udfordringer, men det er altid let at sige bagefter.

VM var så ovre for mig og jeg står tilbage med skuffende resultater, som ingen (mindst mig selv) kan være tilfredse med. Men samtidig er jeg blevet ufatteligt meget klogere på hvor meget det mentale kan påvirke resten af kroppen, og selvom det var dyre lærepenge så var det gode erfaringer at tage sig med videre. Problemet med VM er at det er så stort og betydningsfuldt, at det er svært at træne på andre tidspunkter end til netop VM. Jeg har dog slet ikke oplevet samme grad af nervøsitet og ubehag før, men disse følelser kan jeg bruge i min mentale træning fremover så jeg lærer at bearbejde dem.
Det har taget noget tid at finde frem til alt det ovenstående, da det er svært at huske tilbage på hvad man har tænkt, men eftersom det ikke er den fysisk og tekniske formåen som er problemet, er jeg kommet frem til de ting her.

Paradoksalt nok, så valgte jeg at løbe Hungarian Cup (mellemdistance) i søndags før langdistance-finalen, hvor jeg følte mig flyvende og tog en sejr i Claus Blochs navn (han skulle på toilet og starten var gået). Her havde jeg alt det overskud både fysisk og teknisk som manglede på selve VM... Resultater her
Ligeledes løb jeg KM-sprint i onsdags i Son, hvor jeg også følte det rigtig godt, og blev nr.2 efter Håvard Lucasen, efter at have smidt sejren tilsidst. Resultater her og kort her

Tilbage her i Oslo er skolen startet og jeg er også begyndt i mit nye job som ungdomstræner i Asker Skiklubb, hvor jeg var ude for første gang i går. De virker som nogle søde unger, og flere af dem har stort potentiale, så det glæder jeg mig til at arbejde med.. Om lidt går turen til Kbh, hvor jeg skal se Ane, og i morgen rejser vi til Vejle for at løbe DM-mellem. Det er et løb jeg har glædet mig rigtig meget til, og jeg har planer om at vise alt det jeg ikke klarede i Ungarn!

Nr.12 i Mellem-kval

2009-08-16T22:05:00.006+02:00

Selvom det gik tungt fysisk gennemførte jeg løbet teknisk som planlagt, og det holdt til en plads som nr.12 og en finale på onsdag, selvom jeg var meget usikker om det var nok de sidste par poster.

I går føltes det som sagt godt, men jeg kunne mærke en stigende spænding i kroppen i går aftes, da startlisten kom, og havde problemer med at sove. I morges havde jeg slet ingen appetit og det var begrænset hvad jeg fik ned, men jeg tænkte at det ikke ville betyde noget på 5km.
På opvarmningen kunne jeg dog mærke at alt ikke var som det skulle, alt for høj puls på den første joggetur, og efterfølgende stigningsløb, og besværet åndedræt. Jeg konstaterede at min præstation skulle bæres hjem af et godt teknisk løb, og jeg prøvede at fokusere på det.

Foto: Tutzon

Jeg laver et lille svaj på 1'eren, hvor jeg tror jeg skal have en sten, og er helt alene da de andre har inderbane i starten. De næste par poster gennemfører jeg godt, men allerede på vej til 4'eren kommer Merz forbi med 2min. Jeg ser han klipper en anden 4'er men kunne konstatere at det går alt for langsomt. Jeg formår dog at holde hovedet koldt de næste 5 poster på den detaljefattige skrænt, og Merz kommer forbi igen op mod 8'eren hvor jeg slet ikke kan følge med.

Op til 11'eren begynder jeg at mærke grænsen og kommer skævt op og bliver lidt i tvivl om hvor højt jeg er. Jeg ryger ned til nogle forkerte stub, og det samme sker til 12'eren. Resten af vejen er det ret simpelt med meget retningsløbning hvor jeg går rent, men op mod sidsteposten er jeg næsten sikker på at det ikke vil holde til en finale plads, da tiden siger 30min (stipuleret vindertid 25min).

En energisk højtråbende danskerskare råber dog at det er sekunder, så jeg giver det sidste og får at vide at jeg går en som 9'er med 7 løbere tilbage i heatet. Det ender med 12.plads, 3min55 efter hurtigste, og jeg er overrasket over at jeg ikke er længere efter, men selvfølgelig glad og tilfreds med min præstation.

Det er altid svært at sige hvad der gik galt i optakten, men jeg var mere end normalt nervøs i går og det har nok stresset kroppen, så jeg ikke har været ordenligt afslappet. Det forklarer åndedrættet og den høje puls, fordi nervøsiteten har gjort at jeg ikke har udnyttet hele lungekapaciteten. Min gennemsnitspuls var også højere end normalt.
Åke brugte et godt udtryk om det at løbe kvalifikation: " Det er svært fordi du har alt at tabe og ikke alt at vinde". Specielt også når det er første konkurrence til et VM, som har været det du har tænkt på det sidste år. Det sætter det lidt i perspektiv hvor svært det egentlig er at løbe en kvalifikation, og derfor ser man ofte store bom og folk der klipper forkert eller hopper over poster, fordi man er ekstra stresset.

Desværre var jeg eneste danske herre der gik videre, men jeg er sikker på at CC kommer stærkt igen i morgen, og i dag var også en uvurderlig erfaring for Bobach som har mange VM'er fremover.

De næste par dage står på afslapning og opladning til Mellem-finalen på onsdag. Jeg tror og håber på at kroppen er faldet lidt til ro, så jeg kan få alt det ud, jeg ved jeg kan.

Now it begins...

2009-08-15T19:32:00.004+02:00

I morgen starter VM i Orientering 2009, og for mit vedkommende er der Mellemdistance kvalifikation på programmet.

Jeg har siden sidste sommer set frem til den kommende uge hvor de mange træningstimer skal udbetales i form af gode præstationer og resultater. Vi har siden tirsdag været her i Miskolc hvor vi har trænet, slappet af, lavet gøjl og ladet op til de forestående strabadser, og jeg samtidig med at formen er blevet bedre og bedre, har jeg også en rigtig god fornemmelse i maven, fordi jeg ved hvad jeg skal og hvad der kræves.

Der har været en god stemning i den danske trup og det har været godt at have nogle dage til at komme ind på folk igen. Det er vigtigt så der forhåbentlig ikke opstår uoverensstemmelser undervejs, hvilket er svært når 9 løbere og 4 ledere skal få alt til at fungere. Folk virker i rigtig god form og tændte, dog blev Rasmus Søes lidt forkølet i går, men det virker ikke så slemt, så jeg tror han er klar på Langdistance kvalifikationen på mandag.

Jeg starter kl 11.00 i morgen, 15 går videre fra hvert heat, så selvom det altid er spændende på første konkurrence, så er selvtilliden i top. World of O har samlet det meste info om VM her

Lang træning i Slovakiet - find 1 fejl - Foto: Tutzon

Hungary, here we come!

2009-08-10T21:00:00.002+02:00

I morgen tidlig går turen til Ungarn og Miskolc, og jeg føler mig mere klar en nogensinde til at løbe et VM.

Træning har siden slutningen af maj gået efter planen, og det giver en god selvtillid fordi jeg ved at jeg er klar både fysisk, teknisk og mentalt.
Det tekniske og mentale er faldet på plads den sidste måneds tid med målrettet træning, og de sidste uger har også den fysiske form meldt sin ankomst, og jeg har fået løbet en masse gode intensive træninger med overskud.

Ny pr. på Vinderen-Tryvann

I dag var sidste træningsdag hvor jeg ligesom sidste år før VM, valgte at teste formen på Bækkelagets bakketest fra Vinderen-Tryvann, ca. 7,5km med 450m stigning. Jeppe var med på startstregen og det var godt med noget moralsk støtte til at give den gas, selvom han sled med at følge med, da han har været skadet over sommeren.
Jeg synes selv at jeg lagde kontrolleret ud og selvom det føltes lidt tungt løb jeg forbi Holmekollenrestauranten i tiden 17,30 som er næsten et halvt minut hurtigere end min rekord fra sidste år. Jeppe var godt med dertil men på det fladere stykke efter restauranten begyndte jeg at trække fra. Det føltes fint, men på de sidste hårde modbakker fra Frognerseteren og op til toppen gik jeg ret kold, og måtte kæmpe for at holde tempoet. Der var ikke kræfter til nogen spurt og tiden blev 33,18, som var 10 sek bedre end sidste år før VM.
Jeg havde nok håbet at kunne være nede under de 33min, men der var ikke til mere i dag, og så kan man kun være tilfreds. Især når jeg tager i betragtning at sidste uge blev ret hård, og de anaerobe intervaller lørdag stadig kunne mærkes.

I Ungarn står den på nogle rolige dage med at se lidt på nogle terræner og kort, inden jeg skal have nogle intensive O-træninger, hvor den gode følelse skal findes frem igen. Søndag brager det så løs med mellem-kvalifikationen, og onsdag og fredag venter årets højdepunkter med mellem-finale og stafet.
Målsætningen er at kunne præstere teknisk på det niveau jeg ved jeg kan, og så må vi se hvor langt det rækker. Jeg har dog klart en ambition om at gå i top20 på mellemdistancen, og på stafetten skal vi kunne kæmpe med om en top10 placering. Jeg føler mig bedre forberedt end jeg har gjort før, og krydret med god selvtillid kan man komme langt.

3.plads i Slovenia OO-cup

2009-08-04T13:17:00.009+02:00

Slovensk 5-dages afsluttede en juli måned på farten hvor jeg har brugt mange timer på at arbejde med det tekniske og mentale del af orienteringen, som har haltet i de få konkurrencer jeg har løbet i senforåret.

Det startede i Italien på træningslejr i Asiago, som vi taget til direkte efter O-festivallens stafet om søndagen. På jagtstarten om lørdagen løb jeg mig 10 placeringer op til 31.plads, som jeg var ok tilfreds med, ikke mindst at jeg havde stået distancen rent fysisk og mentalt, som ikke lykkedes i Finland.

I Italien satte jeg mig ned med Åke og Emil Thorsen som var med som leder og snakkede junis overståede konkurrencer igennem, og fandt ud af hvor det var gået godt og dårligt. Det tog noget tid men vi fik fundet frem til nogle ting som gik igen, mest tanker som påvirkede mine præstationer negativt. Ud fra dem lavede mig og Emil så en handlingsplan, både med visualisering, tekniske træninger og mine tanker generelt for at kunne lære at styre dem bedre (især under konkurrencer). Jeg havde derfor meget fokus på de tekniske træninger i Italien, og mærkede allerede fremskridt på den uge vi var dernede.

Tilsidst på ugen fik vi også at vide hvem som skulle løbe VM i Ungarn. Jeg havde håbet at få lov til at løbe mellem og lang, da jeg føler at det er de distancer jeg har størst potenciale på, men det blev i stedet mellem og stafet, hvilket jeg har accepteret, og derfor koncentreret mig om.

Efter Italien var jeg lige et smut forbi Oslo og pakke om inden turen gik til Göteborg hvor jeg havde lovet at hjælpe til på Nordkredsens Juniorsommerlejr. Det blev til en masse teknisk træning både med postudsætning og indsamling og videre arbejde fra Italien. Det var hyggeligt og selvom restitutionen ikke var optimal, da pisken konstant skulle svinges over de små pus, fik jeg en god træningsuge.

Derefter var en en uge i Danmark hvor størstedelen af tiden blev tilbragt i sommerhus ved Mols Bjerge sammen med Anes familie. Igen en uge med hygge og en masse god fysisk træning i bakkerne.

Lørdag d. 18 mødtes Stener OK så i Århus og satte kursen sydover i Europa hvor næste stop var Postojna i Slovenien. Her skulle vi bo den næste uges tid og havde nogle dage til at være turist/badeferie inden Slovenia OO-cup startede onsdag.

Terrænerne var ikke specielt relevante for VM (bortset fra langdistancen), da det var karstterræn og meget stenet. Tilgengæld var det ekstremt krævende teknisk og løbsteknisk og derfor en perfekt mulighed for mig for at videreføre den målrettede tekniske og mentale træning jeg havde lavet siden Italien til konkurrence.

Jeg løb generelt gode tekniske løb, hvor især 1, 3. og 4.etape var højdepunkterne med præstationer, hvor jeg følte jeg stort set havde kontrollen hele vejen. Det var dejligt at få bekræftet over for mig selv at jeg er ved at være helt klar til de udfordringer som venter om 2 uger, og kunne præstere på lige netop de etaper, jeg løb som VM-løb. Samtidig er det altid rart at målrettet arbejde giver udbytte. Emil var også med i Slovenien og jeg har virkelig været glad for at have en til at følge op hele tiden.

Fysisk blev det næsten bedre og bedre undervejs og det på trods af at jeg havde trænet ganske meget op til, så det lover godt for at jeg kan ramme topformen til VM. Det endte med en samlet 3.plads efter tjekkerne Jan Prochazka og Petr Losman, hvor førstnævnte imponerede mig flere af dagene. Resultater, kort og strætider kan findes her
Læg mærke til M21Short hvor Jeppe Borch gjorde comeback og tog en overbevisende samlet sejr!

Stener OK's nye klubdragt

Arrangementet i Slovenien var forresten top-klasse med fantastiske kort og baner, og alt fungerede perfekt, så jeg kan varmt anbefale det til andre, der har lyst til at udfordre sig selv i helt anderledes terræner end man er vant til i Nordeuropa. Jeg vil også gerne sige tak til Stener OK for en fantastisk tur, det var dejligt at kunne slappe af i godt selskab, og samtidig løbe i nogen af de fedeste terræner. Det må vi gøre igen...

Efter en lang køretur hjem brugte jeg sidste uge på at trappe ned for træningen, 2½ times spenst- og sangtræning til Metallica koncert, rejse til Oslo, arbejde for Bækkelaget på Norway Cup og slappe af. Fremover står den på en sidste finpudsning af formen og de sidste mentale og tekniske forberedelser inden vi rejser til Ungarn på næste tirsdag.

Skuffende O-festival mellemdistance

2009-06-26T23:44:00.002+02:00

Her til eftermiddag løb jeg Mellemdistance på O-festivallen som også var WorldCup afd. 3. Terrænet og banen var varieret, teknisk og fysisk krævende, det bliver altså ikke meget federe.

Jeg lagde godt og kontrolleret ud på første sløjfe, med et lille sving til 5'eren. På langstrækket til 8'eren holder jeg lidt højre rundt om toppen for at få en sikker indgang til posten. Jeg mister dog kortkontakten ned i posten og laver en parallelfejl, og mister 1min inden jeg finder posten. Her kommer jeg alligevel foran de to som er startet foran mig (Zinca og Pasquasy), og finder en ok rytme igen de næste 4 poster, hvor de to dog kommer op igen.
I stedet for at bruge det positivt at jeg har hentet dem, bliver jeg stresset og jeg småbommer de to næste poster (13 og 14) med dem i hælene. Til 15'eren går det så helt galt... jeg blæser afsted på retningen, men begynder at lede efter at have krysset første sti. De andre har heller ikke styr på det og her ryger i hvert fald 1½min. Ned til publikumsposten ser jeg heller ikke ordenligt på kortet og løber igennem det grønne i stedet for at tage stien, og mister yderligere 30sek.
Her kommer jeg sammen med Renard og Duncan, som jeg kroger den sidste km, da jeg konstaterer at hjernen er slået fra.
(Jeg har ikke lige mulighed for at vedlægge kort efter jeg er flyttet, men man kan se det hos Øystein Kvaal Østerbø)

Det bliver en 41.plads (6min efter), lige uden for de pointgivende 40 bedste, og det er skuffende at jeg ikke klarer at præstere bedre i et terræn som jeg ved at jeg behersker. Der bliver en del at arbejde med når landsholdet skal på træningslejr i Italien på søndag...

I morgen er der langdistance med jagtstart, hvor der er revance, og blikket er kun rettet en vej... og det er opad i tabellen!

NOC-out...

2009-06-24T21:13:00.002+02:00

Efter NOC var der Jukola inden turen gik tilbage til Oslo, hvor jeg har brugt den sidste 1½ uge på at arbejde lidt, træne og ikke mindst flytte.

Efter nogle godkendte løb på langdistancen og stafetten, havde jeg set frem til mellemdistancen, som også var første afdeling af World Cuppen. Det blev dog generelt en skuffende indsats både fysisk og teknisk, hvor jeg mistede meget tid på butterflien fordi jeg var stresset af mange folk og bommede alle poster lidt (ialt 2min). På sidste sløjfe blev jeg indhentet af Hertner og Millinger med hhv. 2 og 3 min, men kunne ikke engang holde med dem til mål. Det blev en delt 47.plads med Søes, igen som bedste dansker. En ting er at det var tungt fysisk, hvilket ikke var helt uventet, men at jeg ikke klarede at holde koncentrationen og planen, er ikke godt nok, og ting jeg har arbejdet med de sidste uger. Jeg var 5½min efter vinderen, hvilket ca. var det jeg lå efter sidste år på vigtige mellemdistancer også, og 2min bedre havde sendt mig i top20, hvilket havde været et godt resultat. Så hvis dette er mit bundniveau, så er der håb forude.
Dagen efter var der sprint, med kval om formiddagen, hvor bare 11 fra hvert heat gik videre. Jeg kunne mærke på kroppen at der ikke var mange kræfter tilbage, og selvom jeg gennemførte en teknisk god sprint (bortset fra at jeg gik over bakken på langstrækket) var jeg ikke i nærheden af at kvalificere mig (30sek). Der er ingen tvivl om at jeg har en del at hente rent fysisk på en løbsbetonet sprint.

Efter NOC kørte vi til Mikkeli, hvor vi trænede et par dage inden Jukola startede lørdag aften. Jeg var sat på 6.turen, 11km i dagslys med ca. 1time som vindertid, hvilket passede mig fint. Vi satsede offensivt fra start med Mikkel, Martin og Hans på de 3 første, og de gjorde alle et godt arbejde så Eirik blev sendt ud som nr.7. Eirik har slidt med formen på det sidste og maveproblemer gjorde desuden at vi faldt tilbage i feltet, selvom han var tilfreds med sin tekniske præstation. Ulf havde ikke sin bedste dag og bommede en del i starten, men sluttede godt af og sendte mig ud som nr.24. Jeg løb meget usikkert i starten med små sving på de to første, men kom sammen med 2 andre, hvor jeg prøvede at presse på og tage initiativet. Det resulterede dog i at jeg løb i forkert gafling, selvom det var mig som var forrest, og inden jeg fandt min egen havde jeg mistet 1min. Jeg synes selv at det gik godt fysisk, men forsatte med at småbomme lidt midtvejs, hvor jeg var alene. På sidste halvdel af banen tog jeg mig sammen, og løb teknisk godt resten af vejen, og fik også indhentet en del hold igen, selvom det var meget løbsbetonet. Jeg var i mål som nr.22, og var 4min efter hurtigste tid, så fysisk var det bedre tegn end på Nordisk. Generelt synes jeg dog at terrænet og banen ikke var et Jukola værdigt, med alt for meget stiløb, og jeg håber det bliver lidt mere interessant næste år. Arrangementet var dog som altid godt gennemført.

Efter Jukola tog jeg det roligt i et par dage, men har siden da trænet ganske hårdt på. Jeg har bl.a gennemført en del relvante træninger frem mod World Cup til O-festivallen, som jo skal løbes på fredag og lørdag. I torsdags var det også tid for BSK's legendariske Terræntest, 2 runder med variende terræn, og poster mellem hver del, for at se mere præcist hvor ens stærke og svage sider er. Den er mega fed, men også meget krævende med hårde modbakker og en tung mose, og det er især i de tunge partier at jeg mister tid i forhold til de andre. Jeg løb 20.11 på første runde og 21.07 på anden, samlet 41.18, Til sammenligning løb Carl WK 37.59, så 3min er ca. det jeg ligger efter fysisk på en mellemdistance, i forhold til en af de bedste nordmænd for tiden. I øvrigt skal det siges at rekorden holdes af Bjørnar på lige over 35min, så der er ganske langt ned til den tid, ingen andre har været under 37min! Det er dog en kanon test og vi har planer om at løbe den igen i efteråret for at se formudvilkingen.
Jeg har også begyndt igen på intervallerne, som jeg sidst løb en gang i marts, og det går støt og roligt fremad hele tiden. Formen har føltes stigende og jeg har følt mig stærk på de træninger vi har haft med klubben. I går havde jeg min sidste hårde træning inden weekenden, hvor vi løb 2 x 2,5km mand mod mand med gaflinger. Jeg fik æren af at dyste mod Rasmus Søes, som har taget turen til Oslo nogle dage før, for at forberede sig. Jeg var ret slidt fysisk efter en hård træningsperiode (og flytning), og især mine lægge var mærkede. Jeg prøvede dog at være offensiv i det barske terræn rundt Trollvann, men var ikke skarp nok teknisk. Jeg vandt den første, men på den anden bommede jeg midtvejs og så ikke at han gik forbi, og opdagede det først i mål.
I dag skulle jeg egentlig have været på O-træning i formiddags, men jeg har taget det helt roligt i stedet, for at opbygge et overskud både fysisk og mentalt. I morgen er der modelevent, hvor jeg skal ud og have den gode følelse frem igen, inden det går løs på fredag.

Flyttetid

Sidste uge gik desuden og med noget arbejde på SFO'en, og nedpakning og rengøring af lejligheden, da Kristian Ruud flytter tilbage til Oslo. Det betyder også en helt ny situation for mit vedkommende, da vi efter mange overvejelser besluttede at det var bedst at Ane flytter tilbage til Danmark. Hun har igennem det sidste 1½ år slidt med en tå, som bliver ved med at gøre ondt, selvom alle eksperter, scanninger osv ikke kan finde noget der i vejen med den, og derfor ikke vil gøre noget ved det. Det har været en frustrende tid for hende fordi lysten til at løbe og satse har været det, men der ikke har været nogen udsigter til forbedring, fordi ingen ved hvad hun skal gøre. Når så samtidig studiet har været elendigt, med et dårligt socialt miljø og dårlige lærere, og hun ikke har kunnet være så meget med i klubben, har det naturligt nok været ret ensomt, når jeg har været væk.
Samtidig har det også været svært for mig, som den nærmeste, at skulle se sin kæreste ikke være glad. Beslutningen om at hun flytter tilbage til Danmark og forsætter studierne, tror jeg derfor vil være godt for os begge, selvom det selvfølgelig bliver hårdt og svært, især her i starten. Jeg er dog sikker på at denne midlertidige adskillelse bare vil styrke vores forhold, inden vi om nogle år skal flytte sammen igen!
Her i Oslo er jeg rigtig glad for både studierne, både socialt og undervisningsmæssigt og desuden er træningsforholdene for mit vedkommende nær perfekte for tiden, så jeg har ikke været i tvivl om at jeg gerne ville blive her. Jeg er derfor flyttet 300m mod vest til Kringsjå Studentby, hvor jeg har fået et værelse i nr.4, hvor prominente navne som Torben Wendler og Jeppe Ruud, og mange fra skolen bl.a bor, så det skal nok blive hyggeligt. Har desuden udsigt til Anders Nordberg, som netop nu sidder halvnøgen i solen på sin balkon på den anden side af t-banen, så det kan vel ikke være meget bedre ;)

NOC

2009-06-08T18:30:00.002+02:00

Så er der opdatering her fra værelse 411 på Sokos Hotel i Salo, hvor jeg har tilbragt de sidste dage i dobbeltseng med Christian Nielsen, når vi altså ikke har været ude og løbe lidt i skoven.

I lørdags var der langdistance på programmet, 15,3km med ca. 500m stigning. Jeg havde en god følelse inden start og havde følt mig godt løbende på træningerne op til, så selvom jeg godt vidste at det ville blive hårdt, så var jeg offensiv og fokuseret fra starten. Første halvdel af banen var præget af længere stræk hvor det galdt om at finde de gode trasseer og holde høj fart, jeg holdt dog en smule igen for at have energi til hele banen. Det gik egentlig ret fint bortset fra en hjerneblødning ud fra post 3, hvor jeg røg helt skævt og i stedet måtte tage det langsomme højre vejvalg på grusvejen, her mister jeg nok 45sek-1min. Ellers følte jeg godt overskud både fysisk og teknisk helt frem til butterflien, som lå lidt over halvvejs. Kort forinden var jeg blevet indhentet af Vesa Taniila med 2min, men vi løb ud på hver vores vinge, og det var det eneste jeg så til andre løbere. Jeg havde den nordlige vinge først og her skiftede det karakter med tungere og mere teknisk krævende terræn, og jeg begyndte at mærke trætheden for alvor. Teknisk gik det dog forsat efter planen, men på den sydlige vinge begyndte jeg at komme på efterskud med orienteringen, pga træthed, og det resulterede i mange skæve retninger ud fra posterne og fiskekroge fordi jeg simpelthen ikke fik planlagt ordenligt. På den lille sidste vinge kom så dagens første store bom, hvor jeg laver en parallel fejl og mister 2min. Den sidste del af banen blev en ren overlevelseskamp, med enkelte små fejl, men jeg var nogenlunde tilfreds i mål. Specielt fordi jeg slet ikke havde hverken mærket noget til eller tænkt på skader i de 1t40min jeg var ude i.
Det endte som nr.38, 15min efter, men som bedste dansker, hvilket må siges at være en lille overraskelse, eftersom jeg ikke har været i stand til at løbe meget over en time de sidste 3 måneder.

I går var der stafet. Vi havde fået snakket langdistancen igennem og folk var opsatte på at revancere de skuffende resultater. Jeg skulle løbe sidste tur på 3.holdet, men med Rune og Chr.N på de to første følte vi havde lige så gode chancer som de andre. Rune løb en rigtig god første tur, og var med teten i mål. Christian startede godt, men mistede teten på en lang gafling, og midtvejs, kom nogle dumme fejl, som gjorde at vi røg lidt ned i feltet.
Jeg gik ud som nr.15, sammen med Søes fra 2.holdet, omkring 5min efter. Havde lidt små svaj til de 2 første hvor Søes forsvandt (bagud), men kom ind i god rytme efter det. På langstrækket bliver jeg dog alt for defensiv og prøver at undvige nogle kurver midvejs, men sidder i stedet fast på kanten i noget tæt og stenet, her ryger i hvert fald ½min. Fysisk føler jeg mig dog stærkere end dagen før, men på vej mod 3.sidste mister jeg rytmen og stopper op for tidligt, hvilket igen koster ½min. Her kommer de to britiske hold op, men jeg tager kommandoen de sidste poster. I spurten har jeg dog ingen chance mod Scott, men formår at holde Daniel bag, selvom jeg ikke er den store spurter for tiden. Vi bliver nr.15, som vel var godkendt, men kunne have været bedre.

I dag har vi haft hviledag, hvor vi har trænet let, og i morgen er det tid for mellemdistance, som er mesterskabets højdepunkt for mit vedkommende. Jeg har følt mig bedre og bedre løbende de sidste dage, og teknisk har jeg god sikkerhed, så jeg glæder mig til at løbe i morgen. Jeg starter kl 13.17!

Disk-os Taberklub i Halden

2009-06-03T14:48:00.004+02:00

Her i pinsen havde sidste års æresmedlem Kenneth Buch inviteret på klubtur til Høiås, og selvom jeg egentlig skulle have været i Ungarn, fik jeg overbevist landstræneren om at mine forberedelser frem mod diverse mesterskaber havde bedst af en afslappende weekend i Halden i selskab med andre tabere.

Nej, jeg vurderede simpelhen at rejsebelastningen til Ungarn ville være for stor her midt i eksamensperioden, og jeg fortryder ikke eftersom vi havde en kanon pinse på Høiås. Dejligt varmt vejr krydret med et program bl.a. bestående af O-løb hver dag med efterfølgende badning i diverse søer, grilning, fodbold, beachvolley, bænkpres (KB vandt overbevisende), sigthseeing i Halden, whiskey-smagning (ikke for mig selvfølgelig...) og shopping over grænsen. Se billeder længere nede.

Det blev også et tiltrængt afbræk fra studierne og jeg kunne mærke at jeg havde godt af at komme lidt væk. Her tilbage i Oslo, har jeg overstået 2 små eksamener i dag i gruppedans(!) og teoretisk fodbold, og i morgen er det teoretisk håndbold og så er det sommerferie.

I morgen er der så også afgang til årets første store vigtige konkurrence, nemli NOC i Finland, og jeg glæder mig til at skyde sæsonen i gang for alvor. Bentøjet har været godt de sidste 2 uger og jeg har fået trænet en del O-tekniske træninger, og teknikken sidder egentlig ret godt, samtidig med at formen har været stigende på stort set alle træninger. For over 2 uger siden løb jeg de Norske testløb her i Oslo, og endte langt nede på resultatlisterne på trods af rigtige gode tekniske løb. Formen var nogenlunde, men jeg havde slet ikke styrken, stabiliteten og modet i det stejle og tunge Oslo-terræn, og så mister man meget tid. Det har derfor været vigtigt at få løbet en masse i terræn, og jeg føler mig stærkere hele tiden.

Til NOC bliver det derfor spændende at se hvor god formen er, men jeg har ikke de store forventninger rent resultatmæssigt. Jeg bliver nød til at fokusere på de ting som jeg selv kan styre, så med gode tekniske gennemførte løb, kan jeg ikke andet end at være tilfreds. Man skal dog heller ikke udelukke at sådanne løb kan sende mig godt op af resultatlisten, vi får se.

NOC er i hvert fald et vigtigt delmål for mig frem mod årets store mål til august, VM i Ungarn, og det er vigtigt at tanke selvtillid i store internationale konkurrencer, inden man står på startstregen til VM.

Jeg skal prøve at opdatere undervejs fra Finland!

Fodbold på Høiås, Rasmus har lavet den klassiske ankelkno mod knæ. Kenneth og jeg vandt forøvrigt, og jeg undgik mirakuløst skader.

Frokost på terrasen. Klubbens nyeste medlem, Hjalte, var også med.

Ane på fæstningen i Halden

Sidste dag var vi hos Kenneth, hvor vi grillede burgere på hans nyindkøbte grill

Træningslejr i Trondheim

2009-05-14T13:10:00.002+02:00

Sidste weekend var jeg med det danske landshold i Trondheim for at starte de første forberedelser mod VM 2010.

Der er efterhånden gået over 4 uger siden jeg havde store smerter i mit knæ til Elitserien i Påsken. For at have en realistisk chance for at kunne løbe Nordisk Mesterskab i starten af juni, droppede jeg alt hvad der hed konkurrence så knæet kunne få en kontrolleret genoptræning. Det var hårdt ikke at løbe Tiomila og DM Sprint/ultralang, men hele sikkert en klog beslutning når man ser på resten af sæsonen.

Genoptræningen er gået stort set som planlagt, jeg har bygget løbetræningen stille og roligt op først på vej/sti og derefter i terræn og bakker. Samtidig har jeg lavet rigtig meget både tung og stabiliserende styrketræning, og har egentlig fået trænet godt siden påske, selvom langturene og intervallerne har været på cykel, crosstrainer eller løb i vand.

Jeg besluttede derfor at tage med til Trondheim, ikke for konkurrencernes skyld, men for at se terrænerne og bruge det som en del af genoptræningen. Samtidig havde vi også Ditte Olesen med som fys, så jeg kunne få noget behandling. Undervejs fik hun undersøgt knæet flere gange og kunne konstatere at det muligvis var springer-knæ, da senen mellem patella og tibia var lidt betændt, selvom jeg ikke følte det var der smerten var når jeg løb. Det ændrede dog ikke i genoptræningsforløbet da det var de samme styrkeøvelser og progression i løbetræningen.

Jeg fik trænet en del, når jeg ikke løb så gik jeg en del rundt i terrænet for at lære det at kende. Jeg løb også konkurrencerne, dog ikke for fuld kraft, men især sprinten prøvede jeg at trykke lidt på. Jeg kunne godt mærke at det tunge terræn og de stejle bakker var hårdt for knæet, men jeg var disciplineret og løb det som jeg kunne uden smerter. Alle har sagt at alt hvad jeg kan gøre uden smerter er med på at styrke knæet, så den filosofi kører jeg efter.

Jeg kan efterhånden løbe normalt (intervaller/langture/bakker) når det er jævnt underlag, men kan stadig ikke løbe fuld fart i tungt terræn uden smerter, specielt ikke når det er stejlt nedad. Jeg tror og håber dog på at knæet kan nå at blive helt klar til om en uges tid, hvor nordmændene har NOC-testløb. Jeg har tilmeldt mig sprinten torsdag og mellemdistancen lørdag, som også vil fungere som en test for om knæet kan holde til belastningen. Hvis jeg ikke kan løbe for fuldt der uden de store problemer, er det nok heller ikke realistisk at løbe NOC om 3 uger, og jeg har ikke planer om at deltage i et mesterskab hvis jeg ikke er 100% klar (det har jeg prøvet flere gange med dårlige resultater hver gang).

Hvis ikke jeg når at blive klar til NOC, er der heldigvis flere måneder til VM, og jeg så sidste år at jeg ikke behøver længere tid for at være på toppen. I år har jeg haft en endnu bedre vintertræningen og generelt føles formen god, så jeg er optimistisk. Samtidig er det fedt at være en del af den rivende udvikling som dansk elite orientering er inde i for tiden, det giver en masse positiv stemning og gejst på holdet, og motivation til at blive endnu bedre.

Tiomila fra sofaen

2009-04-18T11:19:00.002+02:00

I år skal jeg for første gang i en del år ikke deltage i Tiomila, da knæet tvinger mig til at blive hjemme. Det betyder dog ikke at jeg ikke skal følge med i hvordan det går, da det er jo er muligt at se sendingen via nettet.

Påskeløbene var ellers en positiv oplevelse mht til knæet, i starten løb jeg på stierne og gik i terrænet, men den sidste dag (lørdag), prøvede jeg at løbe de første 3-4km af banen i nogenlunde tempo, for at få en idé om hvor meget knæet kunne klare. Det gik egentlig fint men jeg løb heller ikke stærkt og tog det roligere når det blev tungt med høje knæløft og hoppe over ting, da det er der ledbåndet bliver belastet. Jeg stoppede ved post 11 efter 25min, uden at have mærket noget, og joggede tilbage. Efter at have sammenlignet stræktider med de hurtigste kunne jeg også konstatere at jeg var ca.1min efter de hurtigste da jeg stoppede, så det var også positivt.

Fra Vestjylland gik turen så til Skåne, hvor der var Elitserie mellemdistance kval/finale, søndag/mandag. Jeg synes at knæet havde det godt efter påskeløbene, så jeg bestemte mig for at prøve at give den gas på kvalifikationen. Men det skulle jeg ikke have gjort!
Allerede på vej til post 4 begyndte smerterne at komme, hvorefter jeg satte tenpoet lidt ned for at se om det blev bedre. Det hjalp lidt, men det gjorde stadig ondt når jeg skulle bøje knæet meget (og det skulle man i det terræn). Men i stedet for at se realiteterne i øjnene forsatte jeg i nedsat tempo, fordi det simpelthen er så svært at udgå når man er i konkurrence. Det blev noget værre noget fordi det gjorde ondt og fordi jeg samtidig slet ikke kunne koncentrere mig og småbommede meget. Jeg gennemførte dog alligevel til et deprimerende resultat som nr. 99, 6min efter.

Efterfølgende havde jeg rigtig ondt i knæet, og om aftenen tog jeg beslutningen om at droppe alle konkurrencer de næste 3-4 uger, fordi jeg ikke kan kontrollere mig selv når jeg står på startstregen. Det betyder i første omgang farvel til Tiomila og DM Sprint/Ultralang, som ellers var forårets hovedmål. Formen føles ellers rigtig god, og jeg kan da også se at jeg var nr.3 på post 3 i kvalen før det begyndte at gøre ondt, men det er bare surt ikke at være i stand til at vise det...

I denne uge er jeg gået i gang med den lange genoptræning som består af en masse stabiliserende og eksplosiv styrketræning, løb i vand, crosstrainer og cykling. I går var jeg ude og løbe for første gang og det gik nogenlunde men jeg kunne godt fornemme det i knæet efter lidt tid. Det har dog bare bekræftet mig i at det var den rigtige beslutning jeg tog, da jeg havde risikeret at smadre knæet endnu mere hvis jeg havde løbet Tiomila.

Jeg håber over de næste uger at kunne løbe mere og mere, i starten på stier og veje og derefter begynde i terrænet, for at bygge det roligt op til at kunne klare konkurrence belastningen. Jeg håber at være klar til at kunne løbe nordmændenes NOC-testløb her i Oslo i slutningen af maj, så jeg har en chance for og kan klare at komme med til NOC.

I ventetiden har mig og Ane lavet væddemål om hvem som gætter flest rigtig i top10 i Tiomila for både herrer og damer. Vinderen giver en tur i byen i morgen aften:

Mine bud:

Damer:

1. Domnarvets GoIF
2. Halden SK
3. IFK Lidingö
4. Ulricehamns OK
5. Södertälje-Nykvarn
6. Turun Suunnistajat
7. KOO-VEE
8. Sävedalens AIK
9. Tampereen Pyrintö
10. Store Tuna

12. Bækkelaget Spk

Herrer:

1. Halden Sk (Nordberg ordner det på långa)
2. Kalevan Rasti
3. Vehkaladen Veikot
4. Pan-Kristianstad
5. Kristiansand OK
6. IFK Göteborg
7. OK Linné
8. Malungs OK
9. IFK Lidingö
10. Turun Metsänkävijät
11. OK Orion
12. Rajamäen Rykmentti

25. Bækkelaget Spk

Knæet i bedring - Tio er målet!

2009-04-08T22:52:00.003+02:00

Jeg har brugt starten af påskeferien på at få besøgt en masse venner og familie rundt om i det danske land, samtidig med at jeg har givet knæet ro til at komme sig. Jeg har desuden været ved flere forskellige eksperter, som alle har konstateret at det er en lille overbelastning af et ledbånd i knæet, og de har givet mig grønt lys for at bygge løbetræningen op igen stille og roligt.
Genoptræningsplanen er lavet i samråd med Klavs og Åke og jeg joggede 30min igår uden smerter, så det er rigtigt positivt. Hvis det går godt håber jeg at være helt løbende igen til Tiomila og i hvert fald DM-weekenden.

Jeg har fået holdt kroppen i gang på cyklen, og i morgen går turen til Vestjylland og Påskeløbene, hvor jeg dog ikke skal løbe konkurrencerne, men bygge løbebelastningen kontrolleret op på plant underlag (skovstier) i første omgang. Jeg vil dog også prøve at gå lidt i terrænet både for at arbejde lidt videre teknisk, og træne lidt stabilitet, samtidig med at jeg skal træne højintetsitivt på cyklen.
Hvis det går godt og smertefrit, håber jeg at kunne teste knæet i terræn på søndag og mandag, hvor jeg er tilmeldt Elitserie-løbene i Skåne. Det var egentlig tænkt som konkurrencer hvor jeg skulle være i topform, men bliver i stedet træninger for mit vedkommende.
Hvis alt går som planlagt satser jeg derfor på at kunne løbe for fuldt på tiomila, hvor jeg egentlig var tiltænkt en lang etape, men nok må nøjes med en kort for ikke at risikere noget. Det bliver spændende at se...

Ingen DM-nat for mig

2009-04-02T21:47:00.003+02:00

Spring Cup var egentlig en positiv oplevelse og et tegn på at formen ikke er så dårlig som først antaget, men desværre så lykkedes det mig at overbelaste mit knæ igen igen.

Det kan næsten ikke overraske mig mine skrøbelige ben ikke kunne holde til 3 konkurrencer i træk, når jeg ikke havde løbet i 3 uger, men det er alligevel surt at måtte tage endnu en pause fra løbetræningen. Smerterne er præcis de samme som jeg havde sidste vinter/forår, bare i modsatte knæ, og der havde jeg problemer fra februar-maj fordi jeg gik for hurtigt i gang, så denne gang tager jeg ingen chancer. Det betyder desværre at jeg må stå over DM-nat på lørdag, som ellers skulle have været brugt som en god nat-gennemkøring før Tiomila.

Spring Cup startede ellers fredag aften med det nye nat-stafet koncept, som jeg synes var en succes. Korte etaper, med mange gaflinger, gav en spændende og intens stafet, Bækkelaget Spk endte på en fin 6.plads efter 4 gode løb, som viser at Tio-formen ikke er langt væk selvom det ikke har været mulig at træne o-teknik i Oslo siden januar. Fysisk sled jeg en del med at hænge med på sidste turen, men teknisk gik det godt og jeg havde initiativet i gruppen det meste af vejen. En dum 30sek bom på næstsidsten gjorde dog at jeg mistede 4.pladsen.

Om lørdagen var det tid for den klassiske distance, 13km i Tisvilde. Jeg løb et nogenlunde teknisk løb, med lidt problemer på især post 2, men fysisk var jeg sygt tung hele vejen. Sidste halvdel af banen begyndte forsiden af lårene at gøre ondt, og på sidste runde var det bagsiden af lårene der truede med krampe når jeg løftede benene for højt, og jeg fik med nød og næppe slæbt mig i mål. Jeg var overrasket over at jeg ikke var mere end 7-8min efter, på en 19.plads, men det betyder at formen ikke er langt væk selvom jeg ikke har løbetrænet som planlagt og desuden stadig hostede noget.

Søndag var der stafet, og eftersom jeg ikke klarede at gå normalt om morgenen pga smadrede lår og lægge, byttede vi så jeg fik den korte 3.tur og Mikkel sidsteturen. Min tur gik nogenlunde, men jeg begyndte som sagt at få ondt i knæet, og den sidste halvdel blev lidt halvhjertet og med mange små bom. Tiden var næsten 3min efter bedste tid, men alligevel godkendt. Vi endte som nr.24 efter at have tabt en del i starten fordi folk var slidte efter træningslejr, men Mikkel viste gode takter og løb en rigtig flot sidstetur.

Knæet gjorde rigtigt ondt bagefter, men er blevet gradvist bedre i løbet af ugen, hvor jeg bare har trænet alternativt. Selvom der er forår i luften her i Oslo, med op mod 10 grader, ligger sneen stadig dybt, så jeg har udnyttet chancen for at få kørt en del på skøjteski, så det har været ok. Hosten er endelig ved at slippe og lægproblemerne som jeg døjede med i marts har jeg ikke mærket noget til, så det er dejligt.

Det kan godt være at jeg har haft et travlt skoleskema her på det sidste, men tilgengæld værner nordmændene om påskeferien, hvor de af uvidste grunde alle sammen skal på fjeldet og smøre klister på skiene. Men det gør mig ikke noget eftersom jeg fik påskeferie i dag, og først skal i skole igen onsdag d.15/4. I morgen flyver mig og Ane derfor til snefrie Danmark, hvor jeg jo egentlig skulle have løbet DM-nat, men i stedet må bygge min løbetræning stille og roligt op i dejligt blød skovbund. Vi er også tilmeldt påskeløbene, hvor jeg håber at knæet at blevet så godt at jeg kan begynde at løbe lidt stærkt igen. Efter påskeløbene rejser vi til Skåne hvor jeg skal løbe Elitserie mellemdistance kval og finale søndag/mandag. De har hele tiden været planen at de først tegn på topformen skulle vises på de Elitserieløb, men nu må vi se hvordan det går med benern. Ellers er det Elitserie sprint i Helsingborg, Tiomila og DM Sprint/Ultralang, hvor flaget skal vises inden jeg går i grundtræning igen i maj.

Jeg håber snart at tonen kan blive lidt mere positiv her på siden, men mon ikke at forårets varme er godt for mine ben? Sådan har det i hvert fald været de sidste par år...
Indtil da kan jeg jo more mig lidt over alle de anonyme kommentarer som kommer til mine indlæg. Tak for det, det er go griner!

Til Spring Cup uden de store forventninger

2009-03-25T19:04:00.003+01:00

I weekenden er der sæsonstart for mange, og for mit vedkommende bliver det desuden også første o-tekniske træning i 3 uger... Marts måned har generelt været ret miserabel set med træningsøjnene, da min lægskade blussede op igen efter en god træningslejr i Portugal, og jeg også har været syg de sidste 1½ uge.

I Portugal gik det ellers over al forventning. Min fod var ikke helt god, men samtidig heller ikke værre end at jeg kunne løbe allerede 2 dage efter. De første konkurrencer tog jeg roligt men kunne til sidst på turen løbe igennem næsten uden problemer, især de 2 konkurrencer i blødt kystterræn i den sidste weekend, gik godt, og formen begyndte også at komme. Samtidig mærkede jeg ingenting til læggene, så det var positivt.

Ugen efter hjemkomst gik det egentlig fint, men læggene begyndte at gøre ondt af det hårde underlag og at jeg ikke tog det roligt nok med løbetræning efter en hård træningslejr. Jeg besluttede derfor igen at tage noget pause fra løbetræningen, og få dem trænet grundigt op, så jeg kunne være helt klar til Spring Cup.

I stedet for at tage med på sprintsamling i Larvik i weekenden d.14/15, besøgte jeg Ane og hendes forældre som var på skiferie på Skeikampen. En blanding af for dårlig restitution op til og for meget træning på fjeldet gjorde imidlertid at jeg begyndte at hoste voldsomt da vi kom hjem. Jeg må simpelthen blive bedre til at se faresignalerne, så jeg kan undgå disse sygdomme. Pga obligatoriske timer på skolen var jeg nød til at være lidt med på det, men hosten blev bare ved, og i lørdags efter 5 dage, var det så slemt at vi tog til vagtlægen, fordi vi frygtede at det var lungebetændelse. Lægen kunne dog heldigvis sige at det "bare" var bronkitt, som ville tage op til en uge at komme over med den hostasaft jeg fik.

Problemet var at jeg skulle med skolen på tur til Beitostølen, hvor vi skulle være ledsagere på langrend for syns- og bevægelseshæmmede på "Ridderugen". Jeg tog dog med da hostesaften virkelig hjalp og egentlig går det bedre og bedre nu her, selvom jeg forsat hoster lidt. Jeg er ledsager for en 19-årig fyr som hedder Vegard Dahle, og selvom han stort set mangler en fod, så betyder det ikke at han ikke kan køre på ski. Han har lidt problemer med diagonalgangen, da han ikke klarer at bruge højre fod ordenligt, men hvad han ikke har i benene har han til gengæld i overkroppen... I januar blev han nr.2 på stafetten i VM i Paralympics i Finland, og målet er at vinde Paralympics i Vancouver næste vinter! Han har egentlig ikke brug for en ledsager, men jeg må være med alligevel for sikkerhedens skyld.
Der er masse forskellige konkurrencer her og i går kørte vi det legendariske "Fjellrennet", 25km fjelløyjpe. Det gik fint når det var modbakke og nedaf, men når det var fladt og dobbelt stavtag, så sled jeg med at følge med. Det var dog en kanon fin tur, og vi brugte 1t35min, som var 5 min bedre end næste mand, en 35-årig blind mand! Omtale her

I dag var der skiskydning, hvor han også vandt sin klasse suverænt, er her klarede jeg simpelthen ikke at følge ham på de 3x2km runder. Det var rigtig hårdt føre og helt fladt så han kørte uden smøring og stagede som ind i helvede, hvilket satte mine løberarme på overarbejde. I morgen er der 10km, som igen er i stort set fladt terræn, så jeg gruer mig allerede.

I morgen eftermiddag har jeg så fået lov til at smutte her fra Beitostølen, så jeg kan være med til Spring Cup. Eftersom jeg stadig hoster og først begyndte at træne i mandags efter en uge på langs, så er forventningerne rent resultatmæssigt nedtonet en del, men det ændrer ikke på at jeg glæder mig til at løbe o-løb i snefrit terræn igen. Jeg joggede ½ time på vej idag uden at mærke noget til læggene, så det er forhåbentlig det sidste jeg har mærket til dem, hvis jeg træner fornuftigt fremover. Spring Cup skal for først og fremmest bruges til at arbejde videre på de tekniske rutiner jeg trænede i Portugal, og så må jeg arbejde på at toppe formen i slutningen af april, hvilket egentlig også er planen. Sneen smelter også i Oslo for tiden, så forhåbentlig kan vi begynde at løbe o-løb i skoven igen efter påske...

En ulykke kommer sjældent alene

2009-02-20T08:31:00.002+01:00

En tragisk historie fra det virkelige liv.

I slutningen af sidste uge havde vi første undervisning i håndbold på skolen. Eftersom jeg har spillet lidt før var det ret let for mig, da mange af de andre ikke havde. I slutningen af timen skulle vi prøve at spille lidt på 2 mål, for at få en fornemmelse af selve spillet.
På et tidspunkt er vi i kontra og jeg ser et stort hul i forsvaret og tager er par hurtige skridt, desværre så har Henning set hvad jeg vil og selvom han er for sent ude, sætter han benet ud med knæet i min lårhøjde. Slam! Trælår på højre ben (og jeg fik desuden kun frikast...)
Efter nogle dage på sofaen med kompression, kunne jeg så begynde at gå igen, og så småt cykle, styrketræne og gå på ski. Jeg valgte at se det fra den positive side, fordi mine lægge så kunne få endnu mere ro så jeg kunne være helt klar til at tage til Portugal. Jeg begyndte at løbe så småt i starten af ugen og ømheden og smerterne blev mindre og mindre. Sådan!

I går skulle vi så have 2. undervisningstime i håndbold... Jeg mærkede ikke mere til låret når jeg løb, men var indstillet på at tage det lidt roligt alligevel. Jeg skulle dog lige være med til opvarmningen hvor der jo ikke kunne ske noget. Den sidste opvarmningsøvelse var et spil hvor man ikke måtte løbe med bolden men bare kaste til hinanden og så løbe uden bold, for at kunne score på modstanderens baglinje.
På et tidspunkt er jeg fri på højrekanten, men spilningen er for langt foran mig og jeg må løbe i fuld fart for at få den inden modstanderen. Andreas har dog tænkt det samme, men jeg er alligevel først henne ved bolden med ham lige bagved. Idet jeg griber bolden med højre hånd og sætter højre ben ud for at stoppe, kan jeg godt fornemme at foden ikke rammer jorden som beregnet men for meget på ydersiden. Andreas ser først for sent at jeg prøver at stoppe, og ryger ind i mig. Skubbet og den ekstra vægt gør at jeg vrikker endnu mere ud over ankelen indtil jeg hører et "knæk!" og en voldsom smerte.
Jeg er udemærket klar over hvad der er sket (har prøvet det før), men inden jeg får lagt mig ned hopper jeg rundt i smerte og irritation og giver Andreas nogle danske gloser med på vejen som jeg ikke skal skrive her. Forstuvet fod og nogle smadrede ledbånd.
Jeg klarer slet ikke at støtte på foden bagefter og må ligge med is og kompression i ulidelig smerte, men det er jo det som virker. Jeg får efterfølgende Mikkel til at hente mig og køre mig hjem, hvor jeg i går tilbragte hele dagen på sofaen med benet højt og godt pakket ind.
I dag er så dagen som jeg har set frem til i lang tid, afgang til Portugal, varme, snefrit terræn og ferie. Men jeg er sjovt nok ikke så glad som jeg kunne have været eftersom jeg forsat har problemer med at støtte på foden og ikke kan have den nede for lang tid af gangen. Hvad gør man?

Man kunne være fristet til at give op og blive hjemme på sofaen, og jeg må indrømme at i går strejfede tanken mig. Men efter at have drevet Ane til vanvid besluttede jeg, at jeg nægter at give op. Derfor rejser jeg i dag kl 15 til Lissabon, hvis jeg altså kommer hele vejen ud til lufthavnen med bagagen på ryggen.
Der kommer nok til at gå nogle dage før jeg kan gå ordenligt og endnu længere før jeg kan løbe, men om jeg så skal kravle rundt i skoven for at få lidt o-træning, så gør jeg det. En forstuvet fod bliver jo heldigvis hurtigt bedre. Under alle omstændigheder skal jeg i hvert fald nyde "ferien", og få ladet batterierne op til bl.a. at kunne spille lidt håndbold når jeg kommer hjem igen. Det kan være man skal melde sig frivilligt til at være dommer??

Træt af sne?! Klar for Portugal...

2009-02-12T14:37:00.004+01:00

Jeg troede aldrig jeg skulle sige det, men for øjeblikket er der simpelthen FOR MEGET sne i Oslo, og Norge generelt!!

Når jeg kigger ud af vinduet ser jeg et landskab helt indhyllet i sne, og snemålinger siger at der ligger omkring 70-80cm. Det betyder også at det er pænt tungt at bevæge sig væk fra stierne og ud i terrænet når du altså ikke har ski på. Og selvom Ramsus Søes siger at det bare god træning for lårene, så har han vist ikke selv prøvet at holde sig løbende i 80cm sne...

Bækkelaget er ellers kommet rigtigt godt i gang med træningen i det nye år, med et program bestående af:

Mandag: Intervaller på Bislet Stadion med Tjalve

Tirsdag: Langtur på kort

Onsdag form: O-træning i lige uger

Onsdag: Styrke/spenst/løbsteknik

Torsdag form: O-træning i ulige uger

Torsdag: Bakkeintervaller

Weekenden: Samling/o-træning/langtur/intervaller/ski...

Desuden er vi flere som træner styrketræning tirsdag og fredag formiddag.

Intervallerne fungerer perfekt men eftersom sneen kom væltende i januar, har vi bare gennemført en formiddags o-teknisk træning (som var et gadeløb), og efterhånden er vi også gået over til langtur på ski om tirsdagen i stedet.

Nu kan jeg rigtig godt li at gå på ski, men ligesom jeg oplevede sidste år på Gålå, kan man også få for meget, det er trods alt orientering vi løber. Jeg savner virkelig at kunne løbe en o-træning uden at skulle vurdere hvor langt det kan betale sig at løbe rundt på sti fordi man man kun kan gå i terrænet. Det er der altså ikke meget o-teknisk udfordring i.

Jeg må indrømme at jeg jer er blevet noget overrasket over hvordan forholdene er her i år, da der sidste år stort ikke var sne i Oslo, men det er svært at gøre så meget ved vejrforholdene. Som min landstræner har lært mig, handler det om at løfte blikket og fokusere på de ting man kan påvirke.

Derfor ser jeg frem til at klubben om en uge rejser til Portugal hvor vi skal være 10 dage og deltage i en række konkurrencer, med stærkt startfelt. Det bliver mega fedt at komme i terræn igen, pudse teknikkerne af, og få en føling af hvordan formen er.

Siden et par dage med sygdom over julen har jeg fået trænet rigtigt godt de sidste måneder, men som sagt lidt for meget på ski efter min mening. Det glatte underlag har desuden gjort at jeg har fået en lille overbelastning i M. Tibialis Posterior, som holder svangen oppe, men det er allerede i bedring. Jeg har aldrig brugt special såler, men det er jeg ved at få lavet nu med svangstøtte som gerne skulle forebygge problemer.

Min nytårsforsæt med bl.a. at skulle nedprioritere skolen, går ret godt, men pga mange obligatoriske timer, har jeg svært ved at tage afsted i længere tid af gangen. Portugal bliver eneste tur i løbet af vinteren, og ellers bare weekend samlinger. Næste vinter håber jeg at få mere tid til træningslejre.

Indtil Portugal vil jeg holde træningsmængden højt med intervaller, langture, styrketræning, langrend og spinning, og blive helt frisk i læggene, så jeg kan få maksimalt udbytte dernede.

Daniel og Ane på BSK-skisamling på Budor

Vi bliver i Bækkelaget

2008-12-15T21:41:00.004+01:00

Eftersom Bækkelagets SK ikke haft et optimalt træningsmiljø og økonomiske løsninger det meste af sæsonen pga manglende organisation, begyndte vi at undersøge mulighederne for alternative klubber i Oslo området i slutningen af oktober. Det startede med et møde med Bækkelaget hvor vi satsende løbere især, Mikkel, Eirik, Martin, Ane og jeg, sagde at der skulle en ny trænerløsning, bedre økonomiske rammer og transportmuligheder på plads hvis vi skulle blive i klubben. Vi gav en frist til 1.dec, og sagde at vi i mellemtiden ville opsøge andre klubber og høre hvad de havde at byde på.

I løbet af november snakkede vi først med Lillomarka, derefter Tyrving og til sidst Nydalen, som alle havde attraktive økonomiske tilbud og et allerede i forvejen fungerende træningsmiljø. Midt i november fik BSK så penge til en fuldtidsstilling af træner/e, af hovedstyret i klubben, en forudsætning for videre arbejde, og der blev udsendt en annonce diverse steder med frist på 10.dec(!) Der kom en del ansøgninger og klubben præsenterede så en løsning på trænersituationen i torsdags, som var virkelig god og lovende og som overbeviste os om at Bækkelaget SK var det bedste valg. Og det siger ikke så lidt når man tænker på de tilbud som de andre klubber kom med. Nogle af de andre har lidt flere følelser for klubben end jeg har, og jeg valgte det tilbud jeg tror mest på, både sportsligt og økonomisk.

Kontrakterne er ikke underskrevet endnu, så jeg kan endnu ikke fortælle så meget om hvad der skal ske, men jeg glæder mig i hvert fald til at starte på en frisk med nye kræfter. Samtidig vil jeg gerne sige tak til Lillomarka, Tyrving og Nydalen for det engagement og gåpåmod, som vi har oplevet ved på disse møder, og jeg tror at selvom vi har valgt at blive i BSK, har denne proces styrket alle klubberne på sin vis. Jeg håber at de involverede parter har forståelse for den vanskelige situation som et muligt klubskifte altid vil medføre og for vores valg.

Samtidig med denne klubproces, har jeg også lige skulle færdiggøre et sprintkort, en korttegneroplæring fra NOF, som jeg takkede ja til i foråret. Jeg har rekognoseret og rentegnet et lille sprintkort over Kastellet Skole, hvor jeg også arbejder nogle timer om ugen, og det var færdigt 1.dec.

Desuden har jeg haft rigtigt travlt på skolen med eksaminer, men i dag fik jeg overstået den største, anatomi og mekanik, og nu mangler jeg bare to på onsdag/torsdag så har jeg ferie.

Det er dog også blevet tid til lidt træning ind i mellem, og jeg har faktisk fået trænet rigtigt godt på det sidste i forhold til den øvrige belastning. Jeg har fået løbet en masse intensive træninger, både fysisk og o-teknisk og er for alvor kommet i gang med styrketræningen igen. Timeantallet har ikke være så højt, men kvaliteten har tilgengæld været i top på de fleste træninger, så det er jeg tilfreds med.
En kvalitetstræning var fx i lørdags hvor Sentrum OK arrangerede Ribbeloff-sprinten på et nyt lille sprint kort, Bjølsenparken. Midt læsningen var det perfekt lige at kunne varme 20min op her fra og ned til starten, løbe en 2,3km sprint i et rigtig detaljeret boligområde, og jogge hjem igen bagefter, ingen spildtid. Jeg prøvede at have fokus på god kontrol og det lykkedes stort set bortset fra nogle små fejl og et dårligt vejvalg til post 17. Det blev en delt 2.plads med altid farlige Jørn Sundby, 3sek efter Simo Martoma.

Banen med mine vejvalg kan ses her og stræktider her

Arbejdet med Klavs skrider også støt og roligt fremad, og jeg føler vi er blevet klogere på en del ting allerede. Jeg rejser til Danmark på torsdag efter sidste eksamen, og skal først forbi Århus, hvor den fredag står på den legendariske Pan-Herrejulefrokost. Derefter skal jeg et smut forbi Klavs i Odense og snakke fremtidig træning inden jeg skal hjem til de gamle og fejre jul, for første gang i 3år. D.21/12, er det desuden tid for den endnu mere legendariske DTK (Disk-os TaberKlub)-generalforsamling(julefrokost...) med kendte navne som Kenneth Buch, Bjarne Knudsen, Kristian Johansen mf. Så der bliver masser af gak og løjer inden vi d.27 skal til Gålå for at arbejde og træne over nytår (det bliver forresten også spas nok).

Mit vigtigste nytårsforsæt skal være at jeg vil blive bedre til at prioritere. Dvs. nedprioritering af skolen og andre kedelige ting og opprioritering af træning, da det jo er det jeg allerhelst vil :)

Vi lever i en travl tid!

2008-11-05T13:37:00.006+01:00

I går blev det til sejr i Elgjakten (BSK by night 4) og i weekenden skal jeg til Nordsjælland for at afslutte sæsonen med en max-test, AL Sprinten og Jættemilen.

Det er efterhånden ved at være længe siden jeg skrev her sidst, ikke fordi der ikke har været noget at fortælle, men tiden flyver afsted og jeg har mange bolde i luften for tiden.

Skolen kræver meget tid og arbejde og det har især været hårdt at vænne sig til det store aktivitetsniveau, så jeg har følt mig ret træt og slidt de sidste par måneder.

Det har også betydet at de konkurrencer jeg har stillet op i, har været med middelmådige resultater til følge, fordi jeg simpelthen ikke har haft mulighed for at få slappet ordenligt af op til pga skolearbejde. Her tænker jeg på WC i Schweiz, Blodslitet og VM-træningslejr i Ungarn.

Jeg har dog fået trænet godt ved siden af skolen, og i Ungarn blev formen da også bedre og bedre selvom den stod på benhård træning med høj intensitet på det stort set alle træninger. Så min grundform er helt sikkert rigtig god, og giver mig et rigtigt godt udgangspunkt for den forestående vintertræning fordi jeg kan holde til stor træningsbelastning allerede nu.

I går løb jeg BSK by night 4, en af flere natcupper jeg skal løbe over vinteren, og det er fede træninger fordi der som regel er gode baner og godt startfelt som virker motiverende. Når man så samtidig kan vinde giver det også lidt ekstra. Resultater her

I weekenden skal jeg til Danmark på afslutnings-/optaktssamling, hvor jeg skal testes i Brøndby fredag, høre et spændende foredrag med Bengt Saltin og løbe AL Sprint i Hillerød lørdag, og så slutte med 25km Jættemil på søndag. Det bliver både sjovt og spændende og få lidt nye input og udgangspunkter for vintertræningen.

Fremtiden byder ikke på mindre skolearbejde, da jeg starter min eksamensperiode på næste torsdag som forsætter indtil d.17/12, med ialt 7 eksamener! Derfor kommer jeg til at have meget fokus på skolen frem til jul, men skal samtidig begynde mængdetræningen om et par uger, efter jeg har taget det roligt siden Ungarn for at få overskud både fysisk og mentalt. Jeg har genoptaget mit samarbejde med Klavs Madsen, som var min træner med stor succes da jeg var junior, og han skal fokusere på min fysiske træning, da han nok er en af de største eksperter på det område. Jeg har brugt lidt tid på at evaluere sæsonen som er gået, for at være bevidst om hvor mit udviklingspotentiale ligger, så det er det vi tager udgangspunkt i når vi skal lave det nye træningsprogram.

Dansk Mesterskab i weekenden

2008-09-11T21:40:00.002+02:00

Efter en sæson med mange konkurrencer, har jeg bare løbet 2 løb betydende løb i Danmark i år, så jeg glæder mig til at komme til Rømø i weekenden hvor der skal løbes stafet og langdistance.

Afslutningen på NM blev ikke helt som jeg havde håbet, men en 15.plads i mellemfinalen var vel godkendt. Det lagde desværre ud med 1½min bom på 1'eren og ½min på 2'eren og så var jeg allerede hentet af den senere vinder Audun Weltzien. Derfra gik det egentlig ret godt og jeg løb uden bom resten af vejen, men måtte slippe Audun halvvejs i de flade mosepartier hvor han simpelthen løb fra mig. Jeg var 3½min efter ham i mål, men således kun 1 min fra top 6...

På stafetten løb jeg 2.tur på Bækkelagets 1.hold, hvor Daniel Marston løb en god 1.tur og sendte mig ud blandt de forreste. Jeg følte mig godt løbende, men bommede igen i starten og måtte løbe mig op igennem feltet. Jeg blev dog ved med at lave småsvaj, men havde stadig kontakt med 3.pladsen 3 poster før mål. Her skulle jeg ned af en skrænt og greb fat i et lille træ for ikke at falde. Jeg mærkede med det samme at en gren hev brikken af fingeren, og kravlede op til træet og begyndte at lede, tænkte at det ikke kunne være så svært at finde en Emitbrik. Jeg ledte på niveau og nedenfor på skrænten, men kunne simpelthen ikke finde den. Hurtigt begyndte frustrationerne at komme, men jeg kunne simpelthen ikke finde den, mens folk kom løbende forbi og gloede mærkeligt på mig. Efter lang tid (var begyndt at blive kold) besluttede jeg at gå lidt op for at få et overblik og der på en klippe et niveau over lå den lige så fint og åbenlyst. Der var gåt omkring 6min og jeg sprintede de sidste 500m i mål hvor en demotiveret Mikkel stod og ventede... En trist afslutning på NM, men jeg skal vist også begynde at løbe med en sikkerhedssnor i min brik ligesom på sportIdent...

De sidste 2 uger har gået med meget skolearbejde, men jeg har også fået trænet fint, med mange gode kvalitets træninger. Specielt forrige onsdag løb jeg Sognsvann rundt, 3 runder på 33.59, som ca. er 9,8km, med lidt op og ned og mange mennesker, og det føltes godt. Løb sammen med Jeppe Ruud, som var 15sek hurtigere, og eksperten siger at ruten svarer meget godt til en flad 10'er, så jeg er ganske fornøjet.
Har også løbet nogle gode langture og intervaltræninger, som har bevist at formen er hvor den skal være, så det er med optimisme at jeg ser frem mod DM. Jeg kan også mærke at det er første gang siden VM hvor jeg virkelig er gearet til at løbe konkurrence, så jeg glæder mig.

Lørdag er der stafet, hvor vi på Faaborgs hold med mig, Christian N og Mikkel L, satser på at statistikken går videre i år. De sidste år er vi blevet 3,2,1,2,3,2....
Søndag er der langdistance, 16,5km klitorientering på Rømø, noget man kun kan glæde sig til!

Konkurrencerne kan følges her

NM i Tromsø - 57'er på Lang, 2'er på Mellemkval.

2008-08-29T21:37:00.005+02:00

Norske Mesterskaber startede i går med langdistance, som var en lang tung tur for mig, men det løsnede lidt i dag på mellemkvalifikationen, hvor jeg med et sikkert løb fik en fin 2.plads i mit heat.

Langdistance

Formen er dog ikke speciel god kan jeg tydelig mærke, mangler det overskud som jeg havde først på sommeren. Det kom til udtryk i går på de 16,3km med over 800m stigning, hvor jeg holdt nogenlunde tempo i en times tid og derefter gik helt kold. Jeg startede også med at bomme 2min på post 2, og på vej til 7'eren kom Jon Duncan op med 4min, og selv jeg kæmpede for at hænge på var det ikke muligt. Jeg havde dog ok fart og kunne stadig se ham på vej til 10'eren, men derefter var der lukket for energi og så var der lang vej hjem. Dårlige vejvalg på langstrækkene og et mega bom på post 19 på 6min, hvor jeg i mål troede jeg havde mistet 2-3min, krydrede en svag indsats. Jeg endte som nr.57, næsten 25min efter. Resultater her

Mellem-kvalifikation

I dag gik det både bedre fysisk og teknisk, men det gik stort også nedad hele vejen, og var rigtig svær skræntorientering. Benene føltes ok på opvarmningen, men jeg vidste det var teknikken jeg skulle sætte min lid til. Jeg løb godt i starten i det enkle parti hvor jeg pressede godt på, og især på langstrækket til 5'eren kørte jeg hårdt men sikkert, med de store sten som holdepunkter. Derefter satte jeg tempoet en smule ned for at undgå fejl og det lykkedes stort set bortset fra dårligt flyd på 11-13 og en begynder fejl på 15'eren hvor der røg op mod ½min. Det rakte til en 2.plads i heat 4, som nok var det svageste heat, men alligevel en tilfredsstillende præstation i går taget i betragtning. Der er heller ikke så underligt at det er mellemdistance jeg ofte lykkes på, da det er den disciplin jeg har trænet målrettet på i år. Resultater her

I morgen står den så på finalen hvor jeg starter omkring kl 14.30. Det bliver lidt anderledes orientering med mere stigning, så der må jeg prøve at presse på, samtidig med at jeg også skal nyde den fede konkurrence i kanon terræn

Udsigt fra stævnapladsen både i går og i dag

KM-lang og stafet

2008-08-24T18:15:00.007+02:00

I denne weekend har jeg løbet Kredsmesterskab her i Oslo i lang og stafet og det blev præstationer som var præget af denne uges start på NIH, hvor jeg har ligget i hård druk!

I går stod den på 11,7km i tungt Oslo terræn, og jeg var nogenlunde frisk efter at jeg havde taget det roligt fredag mht til at feste. Men der var dog ikke noget overskudseneri og jeg måtte løbe i jævnt moderat tempo hele vejen uden noget ekstra gear. Teknisk gik det ok i starten med ½min bom på både 3. og 5.post og ligger rimeligt med ved 11'eren. Men derefter gik jeg helt i sort og havde store problemer med at tyde kortet (især tæthederne). Efter 3 poster med over 5min bom fik jeg taget mig sammen og det gik ok teknisk resten af vejen. Tilsidst begyndte jeg faktisk at føle mig friskere, så jeg tog det som tegn på at spriten efterhånden var løbet ud af kroppen. Blev 5'er, ca.8min efter Håvard Lucasen. Resultater her

I dag var der så stafet syd for Moss i fint bynært terræn, og banen var da også præget af forholdsvis enkel orientering med mange stistræk. Jeg skulle løbe 3.tur med Martin og Mikkel på de to første. Martin startede godt ud, men på post 9 var han så uheldig at få en gren i øjet som smadrede hans kontaktlinse og gjorde at han måtte bruge noget tid før han kunne se igen. På publikumspassagen var der imidlertid en løber der sagde at Martin lå bevidstløs ude i skoven og panikken spredte sig indtil han pludselig kom forbi, så vi kunne ånde lettet op igen. Han skiftede 6 min efter, og sendte Mikkel ud som nr.14. Mikkel løb et godt løb og løb 2min ind på teten med 2.bedste tid så jeg kom ud som nr.5, 4min efter.

Jeg løb et et rimelig godt løb med få tidstab, det største på 15'eren hvor jeg blev snydt af at hogstfeltet havde udviddet sig og mister 1min. Fysisk følte jeg mig meget bedre end i går, og havde god fart hele vejen, og kunne også passere nogle hold så vi sluttede som nr. 3. Jeg løb også 3.bedste tid på sidsteturen, men næsten 4min efter hurtigste Anders Tiltnes, som løb rigtig stærkt. Resultater her

I morgen begynder skolen så for alvor, men det bliver bare 2 skoledage for mit vedkommende, da jeg onsdag rejser til Tromsø for at løbe NM. Det bliver spændende at skulle konkurrere i terræner jeg aldrig har prøvet før, men efter vores NM-samling sidste lørdag på Budor som til dels skulle være relevant, glæder jeg mig endnu mere. Fine moser, detaljerede skrænter, god sigt og vigtigst ikke stenet bund er noget enhver dansker kan lide. Samtidig skulle Tromsø også byde på storslået natur, så hvis det går helt galt på konkurrencerne kan man altid nyde udsigten. Programmet består af 16km langdistance torsdag, mellemkval og finale fredag/lørdag og stafet søndag, og da jeg løber det hele skal jeg nok være træt om præcis en uge når vi lander i Oslo igen.

VM- og WC-evaluering

2008-08-02T22:56:00.003+02:00

Det er nu en uge siden jeg kom hjem fra først VM i Tjekkiet og derefter en intensiv WC-runde i Sälen, og det har taget noget tid at få slappet ordenligt af og samlet op på de overståede konkurrencer.

VM-stafetten som skulle have været en fed afslutning på VM endte med at blive en kæmpe skuffelse for mig med totalt fysisk kollaps og dertil hørende fejlklip. Selv her lang tid efter kan jeg stadig ikke give en præcis forklaring af hvad som gik galt, for det kom som lyn fra en klar himmel. Dagen inden på modelevent og på opvarmningen føltes det rigtig fint, for havde jeg vist at det stod så dårligt til så havde jeg selvfølgelig overladt pladsen til en anden. Men der gik ikke mere end 5-10min på banen før jeg var sluppet op for kræfter og stort set måtte kravle resten af banen og bare se folk flyve forbi uden jeg overvejede at følge hænge på. Overlevelseskampen som det endte med at blive, gjorde også at der er flere steder til sidst på banen som jeg ikke kan huske, så det kom ikke som en overraskelse at jeg havde klippet en forkert post. Alt i alt bommer jeg 45sek, men er over 10min efter de hurtigste, så det siger lidt om kollapset!

Jeg er efterfølgende kommet frem til at det må have været varmen der har været en af hovedårsagerne. Jeg var fra starten ikke så begejstret for at skulle køre ud og se stort set hele damestafetten før herrestafetten gik i gang, men på grund af manglende biler var det svært at lave om på. Det var ret varmt om søndagen og selvom jeg synes jeg sørgede for at drikke nok som tilskuer, og desuden har varmetrænet en del, så kan varmen helt sikkert have haft indvirkning.
Desuden døjer jeg altid med min græsallergi om sommeren når det er varmt, som også giver mig astmaproblemer, men for det første havde jeg taget min medicin og havde ellers ikke voldsomme symptomer. Rent helbredsmæssigt havde jeg været lidt snottet efter mellemdistancen men følte det fint på modelevent så det tror jeg ikke har betydet noget.
Så der er ikke noget jeg kan sætte fingeren 100% på at det var grunden, men det har givet stof til eftertanke og dyrekøbt erfaring til fremtidige mesterskaber.

Efterfølgende var der banquet hvor jeg for en gang skyld tog den lidt med ro og gik tidligt hjem, for at være bare en smule seriøs da vi skulle direkte videre til Sverige kl 8 om morgenen.

I Sälen stod programmet på Sprint, Lang med parstart, Mellem og jagtstart 4 dage i streg, og det blev 4 sindssygt hårde dage da man for det første var helt udbrændt mentalt efter VM og mit fysiske niveau stadig ikke var på normale højder.
Sprinten foregik i starten på en alpinbakke og derefter i et hytte/skov område, og var generelt ret simpel orientering. Jeg bommer 20sek på 6'eren efter at have hentet GG med 1min og de 5 sek hul han får øger han til 45 sek, da jeg simpelthen bare ikke kan følge med. Jeg blev vist nr.47 præcis 2min efter vinder Peter Øberg der hentede mig i spurten...
Langdistancen var en parstart med små butterflies 2 gange undervejs for at give spredning hvilket ikke lykkedes da det foregik oppe på højfjeldet hvor man kunne se langt. På vej til min 3'er løber jeg sammen med Matthias Müller som jeg startede med og kan langt foran se Mikkel som startede 2min før og Carl og Holmberg som startede 4min før. Så god sigt var der!!
Jeg må slippe Müller og finder mit eget tempo som jeg holder resten af vejen mens de bagvedstartende lige så stille kommer forbi. På de sidste poster henter jeg ham dog igen så det gav lidt motivation, og jeg endte som nr 36, 12min efter Tero Föhr.
Fuldstændig smadret skulle man så prøve at sætte sig op til en fed mellemdistance dagen efter, men det lykkedes ikke rigtig. Startede ok og følte det egentlig ok fysisk, men et 2½min bom på 7'eren får sat en stopper for det positive og resten af vejen går det tungt igen.

Alt i alt blev O-ringen i Sälen et stort antiklimaks for mig da jeg havde set frem til super krævende højfjeldsorientering, men jeg var simpelthen så træt på alle tænkelige måder at det var svært at nyde det, desværre. Ikke optimal planlægning, for jeg tror ikke jeg var den eneste der havde det på den måde.

Efter den altid legendariske 6.etape kørte jeg med Bukken tilbage til Oslo, hvor den de næste 3 dage stod på arbejde som p-vagt på Norway Cup for Bækkelaget. Efter det har jeg bare slappet fuldstændig af, men har ikke kunnet lade være med at træne lidt selvom jeg ikke havde planlagt noget som helst i den her uge. Men jeg har bare ikke kunnet lade være, så det er jo egentlig et godt nok tegn :D

Næste bliver Læsø 3-dages i kommende weekend som ferieløb og så NM-uke i Tromsø sidst i August, som jeg ser rigtig meget frem til. Jeg skal desuden starte på Norges Idretthøgskole her midt i august, da jeg desværre ikke have nok point til at komme ind som fys i Oslo, og selvom jeg er kommet ind som fys i Århus, vælger vi at blive her i Oslo da mulighederne for en orienteringsløber er så meget bedre her. Er allerede begyndt at sidde og kigge ud i fremtiden og planlægge noget træning, for sæsonen er jo ikke ovre endnu, heldigvis!

VM-mellemdistance

2008-07-18T22:07:00.003+02:00

Efter en dårlig start på kvalifikationen fik jeg alligevel løbet mig i finalen, hvor jeg endte som nr.24 efter et løb hvor jeg aldrig fik det til at køre.

Kvalifikation

Banen bød på forholdsvis enkel skræntorientering i starten, stenet terræn midtvejs og sluttende med tættere og skummelt terræn til sidst. På trods af det 4 første poster var ganske enkle lykkedes det mig både at smide 30sek og 45sek på hhv. 2’eren og 3’eren da jeg stressede alt for meget i min orientering. Her lå jeg nr.24, men derfra tog jeg mig sammen og læste kortet resten af vejen dog med små svaj på 10’eren og 13’eren og pressede og godt på fysisk for at være sikker på at kvalificere mig. Det lykkedes med en 11.plads 2.45 efter Gueorgiou.
Kort efter kørte vi til et hotel hvor vi fik lidt mad og 30min på langs inden der skulle tapes på ny og af sted til finalen.

Finalen

Det føltes fint på opvarmningen rent fysisk takket være min målrettede træning den sidste måned, men rent mentalt kunne jeg godt mærke at mange kræfter var blevet brugt få timer for inden og det var svært at få fornemmelsen af at der nu ventede sæsonens vigtigste løb.
Da jeg vender kortet får jeg lidt et chok da ”city of rocks” havde spredt sig ud over hele første halvdel af banen. Planen var at løbe lidt med håndbremsen i starten, men det var ikke trukket hårdt nok på vej til 4’eren hvor jeg slet ikke får læst kortet og kravler op alt for tidligt. Posten er ret svær oppefra og mister ½min her. De to næste poster løber jeg meget forsigtigt og stopper flere gange op for simpelthen at kunne tyde kortet og 7’eren og 8’eren går også ok da jeg er nøjagtig med kortlæsningen. Men til 9’eren mister jeg helt retningen og kommer op over bakken og bommer også posten, i alt 1min15sek. Da vi kommer ud af stenhelvedet er det en lettelse at kunne bevæge benene igen, men den dårlige rytme sidder stadig i kroppen og til 13’eren ser jeg ikke at jeg skal kravle 2 kurver op til sidst og rammer pigernes post først og mister op mod 1min. Herfra og resten af vejen går det nogenlunde teknisk uden store fejl men fysisk var jeg rigtig slidt fra 15’eren og hjem. Kommer i mål i 6.bedste tid, og til slut bliver det en 24.plads, over 5min efter Thierry som gjorde det endnu en gang.

Alt i alt var det en stor skuffelse ikke at kunne klare de udfordringer som blev stillet, både mentalt og teknisk, men det har givet meget erfaring. For det første var det min første konkurrence hernede og selvom jeg havde prøvet at fortælle mig selv at det var finalen det drejede sig om, har jeg alligevel brugt alt for meget energi på kvalifikationen. Det var i hvert fald svært for mig at få den rigtige følelse frem før finalen, men det kan jeg forhåbentlig næste gang.
Samtidig var det noget helt nyt terræn for mig, som jeg ikke rigtig har prøvet før, måske en gang i Jicin for mange år siden. Jeg har i mine VM-forberedelser i hvert ikke prøvet at løbe i sådan nogle stenformationer. Det er sjældent at man simpelthen må stoppe op flere sekunder for først at kunne se hvor postcirklen er og derefter hvad postdetajlen er. Men når jeg sidder her bagefter var det egentlig en super fed mellemdistance bane, da den var krævende på alle tænkelige måder og mest af alt at man aldrig kunne slappe af i kortlæsningen. Sådan nogle skal man have flere af… Og næste gang er jeg klar!

Efterfølgende var jeg rigtig træt og har også været det i dag, så har bare jogget en rolig tur. I morgen skal vi ud og træne model til stafetten og derefter se lang-finalen, som forhåbentlig giver Danmark de topplaceringer som vi ikke kunne på mellemdistancen. Og på søndag slutter vi med stafetten hvor jeg skal løbe sidste tur med Mikkel og CC på de to første så det bliver en fed afslutning på VM!

Finally!

2008-07-16T19:05:00.004+02:00

Endelig er det også blevet tid for mig at komme i gang til VM når der i morgen skal løbes mellemdistance.

Jeg har haft en uges tid her i Olomouc, hvor tiden er gået med den sidste finslibning af formen. Det har været lang tid at vente og det har efterhånden kriblet længe i kroppen for at komme i gang, og også været en smule hårdt mentalt at være den eneste som ikke har været i ilden. Jeg har dog trænet forholdsvis hårdt på for at holde mit niveau højt og både fysisk og teknisk føles det rigtig godt. 2 træninger har haft mit hovedfokus hvor jeg har sat mig 100% op, og på begge træninger har jeg gennemført det som planlagt.

Lørdag løb jeg de første 10km af svenskernes VM-lang test på lige over 58min uden at presse max, og med nogle små fiskekroge og en enkelt retningsfejl på langstrækket. Fysisk skulle jeg lige i gang, men havde godt overskud tilsidst og følte jeg kunne have holdt tempoet højt en del længere tid. Havde ca. samme km/tid som den tid Wingstedt vandt hele banen på.

Mandag løb jeg så svenskernes mellem-test, med fokus på kontrol og at køre lige på alle stræk på langs af skrænten for at teste hvor tæt det grønne var. Jeg løb et stort set fejlfrit løb på 42:03 (hurtigste var lige over 40min), men kunne konstatere at man mister en del tid på at køre lige på stræk som 9-10, 11-12 og 16-17. Så hvis det er mulighed for stivejvalg hvor man ikke skal tage meget ekstra stigning er det klart at overveje.

I morgen kl 10.10 løber jeg så i skoven på kvalifikationen, som er 4,8km med ca.125-140m stigning og 18-19 poster. Planen er at løbe et løb som jeg gjorde i mandags, med fuld kontrol for så ved jeg at jeg har farten til at ligge godt.

Jeg håber det rækker til min første VM-finale (sidste år røg jeg ud med 1sek!), som har første start kl 15.00, og er 5,8km med 245m stigning og 27(!) poster. Der er altså procentvis meget større posttæthed og stigning på finalen, hvor posttagningen bliver altafgørende. Hvis man finder rytmen her kommer det til at række langt, og det er måske noget af det jeg er bedst til, så jeg glæder mig som et lille barn til at komme i gang. Humøret og selvtilliden er i hvert fald på toppen!

Konkurrencerne kan følges live her

VM-forberedelser

2008-07-09T16:00:00.005+02:00

I går gennemførte jeg min 4 og sidste "VM-mellem-dag", som samtidig også var den sidste hårde træning inden vi tager til Tjekkiet i morgen.

Jeg fik efter World Cup-afdelingerne i Norge at vide at jeg kun fik lov at løbe mellem og måske stafet til VM, selvom jeg meget hellere havde byttet stafetten med langdistancen. Det har betydet at mine forberelser stort set kun har gået på mellemdistancen, hvor jeg har prøvet at forberede mig på bedst mulig måde. Programmet for Mellemdagen ser sådan ud:

Thu July 17

09:30 – 11:30 Middle distance qualifications Stará Ves
13:30 Team Officials Meeting Rýmařov
15:00 – 17:05 Middle distance final – M Stará Ves
17:10 Flower ceremony M Stará Ves
17:30 – 19:35 Middle distance final – W Stará Ves
19:40 Flower ceremony W Stará Ves

Om lidt over en uge går det altså løs, og som de fleste kan se bliver det en knald hård dag, med både kvalifikation og finale samme dag. Desuden løbes herrenes finale først, så man kan risikere bare at have 3½-4 timer i mellem de to løb. Jeg har de to sidste uger derfor prøvet et lignende program af på kroppen 3 gange, plus at jeg også gjorde det en gang før Jukola.

Efter at have sluttet på arbejdet om onsdagen efter O-festivallen, tog jeg til Danmark for at besøge nogle folk i Århus og få nogle feriedage i sommerhus med Anes forældre på Mols. Om lørdagen kørte vi til Ulfborg, hvor jeg løb en 7,2km bane på lige under 37min, med godt flyd uden at presse 100% på. Om eftermiddagen havde Anes far lavet en mellemdistance i Mols Bjerge, hvor jeg havde en god fysisk fornemmelse selvom det teknisk var svært med gammelt kort og jagtende kreaturer.

Efterfølgende lykkedes det mig at blive lidt forkølet, mens jeg var hjemme og besøge mine forældre, men det var ikke så slemt, så torsdag tog vi til Gøteborg for at se det sidste af Junior-VM. Fredag løb vi så juniornes finale om formiddagen, på en kopi af det gamle kort og uden poster, og jeg var stadig ikke helt på toppen med meget snot i hovedet. Det føltes dag ok om eftermiddagen, hvor vi løb Publikumsløb på Skatås. Jeg lavede nogle små dumme fejl og havde ikke noget fysisk overskud i det hele taget, men det holdt alligevel til sejr. Resultater her

Lørdag løb jeg H21 i roligt tempo, men formåede alligevel at vrikke lidt på min dårlige fod. Søndag prøvede jeg igen at løbe igennem på den 7,8km bane, som er længden på VM-stafetten hvis det bliver aktuelt. Jeg lagde godt ud, men svajede både på 5. 6. og 7. og havde generelt svært ved at løbe ordenligt igennem på grund af foden som gjorde ondt hvis der kom det mindste ujævnhed. Løb ok teknisk efter det bortset fra en stor fejl på næstsidsten, men var ikke helt tilfreds. Resultater her.

Ane har haft problemer med sin tå hele foråret, og selvom hun ikke er skadesfri endnu, er VM-formen dog for alvor også ved at komme for hende. Hun løb pigernes stafetbane i VIP-stafetten i en tid som bare blev slået af Jenny Lønnkvist, så det tegner godt!

I går havde jeg så sidste mellemdag, som blev en dag bare med fysisk træning både for at spare foden og hovedet, så der er ekstra energi til orienteringen når vi kommer til Tjekkiet. Første træning var den legendariske bakketest Vinderen-Tryvann, som jeg alene løb på godkendte 33.28 i Vintertights og superundertrøje, som en del af den varmetræning jeg har gjort frem mod VM. Om eftermiddagen løb jeg så nogle bakkeintervaller op af Vettakollen, hvor jeg egentlig følte mig fint løbende, selvom formiddagens træning stadig sad i benern. Snottet er også ved at være ude af systemet, så jeg føler mig klar til at tage afsted i morgen.

Eftersom jeg har næsten en uge inden jeg skal i ilden, kommer jeg til at træne en del for ikke at lulle kroppen i søvn som det var tilfældet ved EM. Planen blev lagt for flere uger siden sammen med Bjørnar, så jeg har god tiltro til at jeg er 100% klar på næste torsdag, som også er Årets højepunkt!

Fantastisk Weekend!

2008-06-22T22:39:00.006+02:00

En 12. og 5. plads på weekendens 2 World Cup løb var en glædelig overraskelse og bekræftelse på at det går den rigtige vej frem mod VM.

Samtidig var det en enorm tilfredsstillelse at kunne præstere når det virkelig gjaldt, eftersom jeg var tvunget til at løbe godt for at få den sidste plads på VM-holdet. Og det gjorde jeg!

Stabil Mellemdistance

Jeg havde i ugen op til følt mig rigtig godt løbende, så det var med selvtilliden i orden at jeg fredag eftermiddag kl 15.25 startede på den 6,1km lange mellemdistance. Planen var at løbe rigtigt offensivt fra starten, for ellers så kommer man ikke ordenligt frem i sådant tungt krævende terræn. Fik taget det rigtige vejvalg på langstrækket til 3'eren og ligger 3'er ved post 8 efter 2,5km, 15 sek efter. På 9'eren bommer jeg 40sek, og det bliver starten på en dårlig periode hvor jeg mister tid på hver 2.post indtil publikumsposten. Jeg var træt på sidste runde, får taget et dårligt vejvalg til 20'eren hvor jeg mister 25sek og tøver en del ned i næstsidsten. Men en ok præstation som holdt til en 12.plads, 2½min efter Nordberg. Hvis jeg tager alle bom og dårlige vejvalg med kan jeg godt finde op mod 2½min, og det gav selvtillid at kunne se at de bedste ikke var specielt langt foran. Resultater her

KANON Langdistance

Jeg gik som sagt ud som 12'eren, 2½min efter og gav den maks gas fra starten for at se om jeg kunne få kontakt med de foran med det samme. Kommer op til Carl Waaler Kaas halvvejs til 1'eren og har kontakt med Hubmann på vej ind i posten. Lagde mig bagved de 4 næste poster inden butterfly'en og løber sammen med Hubmann ud på den sydlige vinge hvor vi svajer lidt. Derefter løber jeg de næste 2 alene stadig i offensiv fart og god kontrol, og på vej til 15'eren (sidste post i sidste vinge) kommer Wingstedt og Ikonen ind fra siden og så vidste jeg at nu måtte jeg bare ikke slippe. De glor mærkeligt på mig da vi løber væk fra butterfly'en, men selvom tempoet er højt har jeg ikke problemer med at følge med. Efter nogle poster får vi kontakt med gruppen foran med Nordberg, Föhr og Haldin og bagfra er Hubmann og Kaas kommet op.

Jeg vidste at jeg var klart svageste mand i gruppen rent fysisk, så jeg lagde mig bare på hjul, og prøvede at kigge så lidt på kortet som muligt, selvom det normalt ikke er en teknik jeg kan lide at bruge. Prøvede at slå ud af hovedet at jeg løb rundt med verdens bedste og slappe af i kroppen for at spare kræfter.

Ind mod kortskifte føler jeg stadig godt overskud, men ud på sidste runde sætter Wingstedt tempoet i vejret op af bakken og jeg må kæmpe for at hænge med på stierne mens det går bedre i terrænet. På vej til 4.sidsten skal vi igen opover på sti, og der sætter Föhr og Haldin en ekstra hak på tempoet og jeg må give hul med Nordberg bagved. Løber sammen med ham de sidste poster i noget nedsat tempo og Haldin kommer forbi igen, men ingen af os kan svare på hans tempo. Nordberg tager et andet vejvalg til sidste posten og jeg får et lille hul, som jeg kan holde i mål, som bliver en 5.plads. Helt fantastisk og helt smadret... Resultater her

Her bagefter er det stadig svært for mig at forstå hvordan jeg for det første kunne lukke hullet til teten, og derefter hænge med så lang tid, og indtil jeg må slippe har løbet bedste tid. Det giver en enorm selvtillid og optimisme før VM, hvor jeg vist fik løbet mig på holdet.

Tilgengæld er det lidt en mærkelig fornemmelse at sidde nu her med kortet og have svært ved at tegne nogle af sine vejvalg ind på sidste runde, fordi det på det tidspunkt lå godt begravet i baglommen. Nogen der kan hjælpe??

Der er ingen tvivl om at jeg fik foræret en podieplacering, men sådan er gamet endnu en gang og jeg kunne ikke have gjort det bedre udfra de betingelser jeg fik, så det er jeg godt tilfreds med. VM, here we come!

26'er på Forssa Games og 19'er Jukola

2008-06-17T09:28:00.004+02:00

Forssa Games var en kortdistancebane på 4,1km som vi løb torsdag aften på vej til Tampere og Jukola. Jeg løb et godkendt løb, dog efter et 35-40sek bom på 1'eren og en del slinger på de 3 sidste poster. Der var en del kvas og sten i bunden, men jeg synes at farten var ret god og selvom stræktiderne på hjemmesiden er svære at få noget ud af, havde jeg i forhold til de andre BSK løbere holdt højest fart. Det endte med ca.1½min bom og en 26.plads, 2½min efter Pasi Ikonen. Det var et rigtig stærkt startfelt, så jeg var egentlig ok tilfreds. Resultater her

På Jukola var jeg sat til at løbe den 10km lange 6.tur. Vores 1.tur blev væltet i starten og kom aldrig tilbage i teten og mistede 10min, uheldig start. Derfra løb holdet egentlig ret godt især Martin Soukop på 3.turen, som tog 3min ind på teten og så var vi lige pludselig i top 20. Mikkel sendte mig ud som 18'er, og jeg følte mig klar til at fyre den af selvom maven ikke var helt tilfreds med at skulle igang så tidligt. Jeg bommede 1'eren med 45sek, da jeg blev usikker og fandt en anden gafling først. Derfra gik det ok nogle kilometer dog med små sving på 4'eren og 7'eren. Her så jeg også Baptiste Rollier som var startet 1½min før mig, så det gav lidt ekstra selvtillid. Til 9'eren havde jeg bestemt mig for at køre ret lige på, men fik aldrig fundet rytmen og på vej ned i posten får jeg drejet helt skævt men får hurtigt læst mig ind, og mister bare 1½min her. Indtil 15'eren gik det ret godt med god kontrol, men på 16'eren laver jeg en lille krølle og på 17'eren ryger jeg så helt skævt igen og mister 45sek. På 18'eren mister jeg noget på at køre ligepå, men løber ok tilsidst hvor jeg kommer op til Hiisirasti, Pan-Kristianstad og et andet hold. Bommer dog også lidt på 23'eren og sidste posten, men holder dem bag mig i mål og kan sende Eirik ud som 15'er med Khramov og Tervo. Eirik løber også godkendt, men lukker desværre 3 hold forbi på sidste runde og vi ender som 19'er, som klart er tilfredsstillende.

Jeg var ikke helt tilfreds med mit løb da jeg kom i mål da jeg havde bommet 4½min, men set i forhold til de andre på 6.turen var det ikke helt skidt. Havde også 19.bedste etapetid, så det betyder at farten har været god når det gik godt, så det tager jeg med mig.

I denne uge kommer den til at stå på opladning til World Cup på fredag og lørdag, hvor den skal have max gas så jeg kan få en VM-billet. Jeg har besøg af Ross Morisson fra NZ og vi skal ud og løbe en del relvante træninger, så vi kan være 100% forberedt. Efter en rolig dag i går skal vi træne hårdt de næste 2 dage, formen føles god, så det bliver fedt!

Til Finland i morgen!

2008-06-11T21:13:00.003+02:00

I morgen alt for tidligt flyver jeg med Bækkelaget til Finland for at løbe Forssa Games i morgen aften og Jukola 6.tur på lørdag/søndag.

Efter hjemkomsten fra EM har den stået på hård træning for at køre formen en smule ned før World Cup og VM. Jeg har gennemført mange gode træninger og har forkuseret på at få løbet nogle lange ture nu hvor knæet kan holde til det. Sidste fredag løb jeg bakkeintervaller, lørdag 2½ times langtur rundt Fagervann og i søndags løb jeg Nydalten, 10km i Nordmarka terræn.

Det var dog ikke så tungt og kuperet som andre det meste andet nordmarka terræn, men en fin gennemkøring, som viste at kroppen kan holde til belastningen. Teknisk gik det ikke specielt godt, med en del svaj, og et stort bom på post 16, hvor posten stod forkert, men fysisk holdt jeg hele vejen. Sluttede som nr.2, 4min efter Martin Soukop, som var en af de eneste der ikke bommede stort på 16'eren og dermed vandt 3.turen på Jukola. Resultater her

Alt i alt blev det en uge med 12 timers løbetræning, som er over et år siden jeg har præsteret sidst.

I mandags løb jeg 1½ time roligt med klubben, og i går havde jeg VM-mellem dag med Mikkel, hvor vi løb 70/20 intervaller på bane om formiddagen, og en 6km mellemdistance på en af World Cup træningerne. Den eneste forskel fra det rigtige VM, var at der også lige skulle vaskes tøj, købes ind, vaskes op og ikke mindst 4 timer på arbejde og direkte til træning. Det kunne godt mærkes i kroppen og det var svært at sætte sig op på "finalen". Benene var også ret mærkede og det blev en middelmådig præstation, med en del bom og en puls der ikke kom meget over moderat. Dog fint at få prøvet det af på kroppen inden det for alvor går løs...

I dag har jeg taget det helt roligt for at få lidt overskud til at løbe godt på Forssa Games i morgen i Finland, en kortdistance på 20-25min, og på 6.tur til Jukola søndag morgen. Vi har et rimeligt godt hold med folk i god form, så det bliver spændende at se hvor langt det rækker!

EM i mosebingo og nedtur

2008-06-08T17:30:00.007+02:00

EM i Letland blev en blandet fornøjelse for mit vedkommende med bare et godkendt løb og alt for mange bom.

Jeg skulle løbe lang og mellem, og havde fra starten af satset mest på mellemdistancen, som også er hoved målet til VM.

Fysisk offday på lang-kval

Det startede tirsdag med lang-kvalifikation. Jeg havde nok slappet for meget af de tre foregående dage vi havde været i Ventspils, for der var i hvert fald slet ingen energi og kroppen føltes træt og tung. Teknisk gik det egentlig ok, uden de store som, med med en del små krøller på posterne og nogle dårlige vejvalg især til 13'eren. Halvvejs blev jeg hentet af Matthias Müller med 2min og konstaterer at det slet ikke går hurtigt nok. Jeg prøver at hænge mig på, men han løber meget ujævnt, så jeg finder ofte posterne og er også før ham i mål. Det rækker dog bare til en plac. som nr. 27, 6min efter hurtigste mand, men over 2min fra at kvalificere mig. Hælen fra min ene o-sko løsnede på vej til post 4 og havde desuden ondt i maven på sidste del af banen og følte mig ikke på toppen efter løbet, så besluttede at jeg ikke skulle løbe b-finalen dagen efter, simpelthen for at lade ordenligt op til mellemdistancen!

Resultater her

Godkendt Mellem-kval

Allerede dagen efter lang-kvalifikationen fortrød jeg lidt at jeg ikke løb b-finalen, da benene sprudlede da vi var ude og træne, men fokuserede på næste mål, som var mellem-kval om fredagen.

Jeg var rigtigt oplagt og fysisk havde jeg godt overskud hele vejen. Jeg bommer på post 1, 5 og 6 (1min i alt) men derfra går det rigtig godt med 10sek tøven til post 16, og jeg kommer i mål i bedste tid, selvom jeg er 4min over vindertiden. Det rækker til en 7.plads i mit heat 1½min efter Müller, men foran mange prominente navne, en præstation som jeg er fint tilfreds med.

Resultater her

Nedtur på Mellem-finale

Alt det positive som jeg fik med fra kvalifikationen, blev hurtigt skyllet ud i toilettet på finalen dagen efter. Jeg havde ellers forberedt mig på at det ville blive skummelt med meget mose løb, hvor man skulle være skarp på retningen og indgangen af posterne. Det var dog svært når man skulle have mange tvivlsomme postplaceringer, allerede til 1'eren bliver jeg snydt af en lille høj 30m før posten som åbenbart ikke var på kortet. Til 2'eren er jeg meget påpasselig og har god kontrol på selve strækket, men ind i posten får jeg ikke kompasset ordenligt på og bliver igen snydt af små høje syd for posten. Stoler ikke nok på mig selv og løber tilbage og må tilsidst ud læse mig ind. I posten kommer Marc Lauenstein op med 2min, men han bommer til 3'eren, og til 4'eren satser jeg lidt for meget og rammer forbi posten. Til 5'eren bliver jeg snydt af at udløberen lige før posten i virkeligheden bare er en høj ude i mosen, og så er Lauenstein foran igen. Vi løber ok dog med en retningsfejl til 8'eren, og til 12'eren bommer han igen, men på 13'eren stoler jeg igen ikke nok på mig selv og straffes af en decideret kortfejl. Han kommer op igen igen på vej til 14'eren og resten af vejen løber vi sammen uden de store bom. (Her var det dog også reel orientering).

Alt i alt en miserabel præstation fra min side, hvor jeg slet ikke lærer af mine fejl og stoler nok på at jeg gør det rigtige. Desuden synes jeg dog at kortet ikke er helt fair alle steder, og jeg forstår ikke hvorfor man har valgt at lægge finalen i et terræn hvor man på 1.halvdel skulle løbe i mose til knæene, når vi løb i det fedeste på kvalifikationen. Det endte med over 6min bom, og en placering som nr. 36, 8½min efter Thierry Gueorgiou, som endnu en gang vandt til trods for bom.

Resultater her

Jeg er ikke tilfreds med mine præstationer på EM og ved at jeg har meget mere at vise, selvom EM bare er et delmål på vej til VM. Jeg har ikke forberedt mig fysisk og teknisk til Em-terrænerne, men har gennem hele vinteren og foråret fokuseret på bakketræning da det er det som venter i Tjekkiet. Jeg viste også på WOC-træningslejr at jeg behersker de krav der stilles, så det var selvfølgelig skuffende ikke at blive forhåndsudtaget, da mange andre er blevet det på resultater som jeg ikke synes er specielt bemærkelsesværdige i forhold til mine. Jeg har dog fået chancen for at overbevise landstræneren på de to World Cup afdelinger til O-festivallen om 2 uger, og det har jeg så sandelig tænkt mig at gøre. Jeg er lidt på "hjemmebane", da vi med Bækkelaget har trænet meget i lignende terræner, så jeg glæder mig til at vise hvad jeg kan! Skuffelserne er lagt bag mig og nu kigger jeg fremad mod nye mål...

EM i Letland

2008-05-23T22:04:00.004+02:00

Em står for døren, med afgang i morgen alt for tidligt. Det store spørgsmål er så om jeg er klar? Ja, for en gang skyld føler jeg mig helt klar til et stort mesterskab!

Efter nogle testløb for 2 uger siden hvor formen hverken var der fysisk eller teknisk, er det stort set kun gået fremad. Jeg har også skåret lidt ned på træningen end hvad jeg først havde planlagt, og det har givet mig godt overskud. Samtidig har det også været lidt roligere i hjemmet og på arbejdet, så jeg har fået restitueret meget bedre.

Sidste uge løb jeg 3 høj intensitetstræninger, intervaller onsdag, terræntest fredag og Vårløpet mellemdistance søndag. Jeg følte stadig ikke specielt overskud på intervallerne, men om fredagen følte jeg mig oplagt og frisk. Bækkelagets klassiske terræntestrunde byder på alle former for terræn, kuperet, ujævnt, tungt, så det eneste der mangler er letløbte partier(!) Bjørnar har en utrolig rekord for 2 runder på ca.35min, og 17min for en enkelt. Jeg lagde lidt tilbageholdende ud da det var første gang jeg løb den, men jeg synes det var sindssygt svært at presse igennem, da det var så ujævnt. De eneste tidspunkt jeg følte jeg løb igennem var i modbakkerne... Til sidst på 1 runde træder jeg desuden lidt forkert, og da foden efterfølgende ikke er særlig stabil, stopper jeg efter 1 runde, som jeg løber på 20.21. Løbsteknik i sådant terræn er helt sikkert noget jeg kan forbedre meget, men så er det godt at man bor i det.

Søndag var der så Vårløpet lidt syd for Oslo i relevant terræn for O-festivalen, en mellemdistance på 5,4km. Jeg havde tapet foden godt op da den stadig var lidt øm, og da min taktiske plan desuden var at holde lidt igen fysisk for at få en god følelse teknisk gik det fint med den. Jeg løb et forholdsvis godt teknisk løb med nogle enkelte 10-15sek bom og et enkelt dårligt vejvalg til 3.sidsten, hvor jeg mister 30 sek, og sluttede på en delt 3.plads, 3½min efter suveræne Håvard Lucasen. Selvom jeg havde holdt lidt igen, giver det igen et godt billede af hvor meget der er at hente løbsteknisk i sådant et terræn. Resultater her

I denne uge har den stået på hurtig langtur på grusveje tirsdag, Max O2-test onsdag, og intervaller i dag som hovedtræninger. Tirsdag følte jeg mig frisk, men blev lidt stiv i læggene efter 1½ time. Det hang lidt ved da jeg skulle testes på NIH onsdag formiddag. Mikkel stod for testen, som er lidt anderledes lagt op end med hvad jeg er vant til fra Danmark. I Norge løber man med en fast stigning på 10,5%, og så stiger hastigheden med 1km/t pr.min. Jeg startede på 11km/t, løb 6min og fik målt et kondital på 75,5, som er betydeligt højere end jeg har haft før. Om det er forskel på testform eller på mit fysiske niveau, er et godt spørgsmål, men jeg tror det er en blanding. At løbe langsommmere men med mere stigning passer mig helt sikkert bedre, men at jeg skulle trække 0,4 L mere luft i lungerne end jeg har gjort før er lidt overdrevent synes jeg.

I dag løb jeg så mit sidste høj intensive pas før EM, som bestod af 6x1000m intervaller på bane. Jeppe Ruud og Martin Soukop satte farten og så var det bare at følge med. De første 5 lå mellem 3,05 - 3,08 hvor jeg havde godt overskud og den sidste på 3,02. Fin træning og viser at det fysiske niveau i hvert fald er på højde med tidligere topforme, så det giver god optimisme før afgang i til EM.

Terrænerne til EM prøvede jeg på egen krop for 6 år siden til Baltic Cup, og så vidt jeg husker bliver det mega fedt. Gode detaljerede kystterræner, med forholdsvis god bund, men undervurdér det ikke. Bitter erfaring fortæller at der bliver nok af tekniske udfordringer, og det bliver først og fremmest dem jeg rejser til Letland for at løse.

Jeg skal første gang i aktion på tirsdag, hvor der er Lang Kval på programmet og siden er der forhåbentlig Lang Finale onsdag, Mellem Kval fredag og finale lørdag. Det bliver fedt og jeg glæder mig til for alvor at komme i gang med sæsonen!

Udtaget til EM

2008-05-14T11:28:00.002+02:00

Efter nogle miserable EM-testløb lykkedes det mig alligevel at blive udtaget til årets første store begivenhed, EM!

Mig og Ane ankom til Åhus ca. midnat fredag godt smadrede, efter at have kørt i 8 timer fra Oslo! 6½ time senere var det op og spise morgenmad og prøve at sætte sig bare en smule op til 2 hårde konkurrencer lørdag.

På opvarmningen føltes benene egentlig ok og jeg tænkte at det skulle nok gå fint selvom jeg var træt i hovedet. På den nemme og løbsbetonede sprint lagde jeg dog ud med først at måtte løbe venstre om en hæk som jeg troede jeg kunne passere til 2'eren og siden at løbe forbi posten og miste 10-12sek. Derfra gik det fint nok, fik taget de rigtige vejvalg, men midtvejs begyndte jeg allerede at blive slidt og til 12'eren får jeg taget et dårligt vejvalg som jeg igen mister op mod 10sek på. Og for at krydre en skidt indsats løber jeg også helt skævt til næstsidste posten og det ender med en 12. plads, 44sek efter RunO. Resultatlisten ville nok stort set blive den samme hvis vi havde løbet 4000m på græsplæne i stedet, men jeg var alligevel ikke tilfreds med at have smidt op mod 30sek på den letteste sprint længe.

Efter sprinten var det om at nulstille for mit vedkommende og få ladet batterierne op til eftermiddagens mellemdistance, hvor jeg havde planer om at lave et rigtig godt resultat. Igen følte jeg mig egentlig frisk nok fysisk, men kunne stadig mærke søvnmanglen, men prøvede at skubbe det i baggrunden og fokusere på løbet.
Det blev dog endnu en halvdårlig præstation. Det var kun ganske få tidspunkter jeg følte at det gik godt og det blev en meget ujævn præstation, fuldendt med et 1min40sek bom på 18'eren tilsidst, hvor jeg laver en klassisk parallelfejl. Her kom Christian Nielsen op og resten af vejen prøvede jeg virkelig at presse på, så han havde svært ved at følge med. Terrænet var ret fladt og diffust, og jeg kunne godt mærke at jeg sled rent teknisk med at ligge på kursen hele tiden, en teknik som man sjældent bruger i Oslo området. Fysisk har jeg også mere trænet i bakker i år frem mod VM, men alligevel synes jeg det gik ok med farten.
Jeg endte som nr.9, 3min efter en stærk løbende CC, men med 20sek op til en 5.plads. De 3 min op til Christian kunne jeg dog godt finde i skoven, så var igen slet ikke tilfreds men den tekniske gennemføring.

Nu var der efterhånden kun en chance tilbage til at bevise mit værd på EM-holdet, 14,6km langdistance på Degeberga om søndagen. Jeg har fået trænet godt over vinteren så jeg vidste at jeg nok skulle holde rent fysisk hvis knæet altså tillod det (jeg havde dog ikke mærket noget til det siden tiomila). Alligevel følte jeg mig godt nok som en sæk kartofler på opvarmningen og det lovede ikke godt, da temperaturen også sagde 25 grader og høj sol.
Igen prøvede jeg at skubbe realiteterne i baggrunden og køre hårdt på fra starten. De 2 første poster gik det godt, men gode vejvalg og overskud og jeg fører på 2'eren. Ud fra post 2 får jeg dog en gren direkte i øjet, som blandet med sved og skidt gør at jeg stort ikke kan åbne det på halvdelen af første butterfly. Det er ikke hele grunden til at jeg bommer både 4'eren og 5'eren, men koncentrationen er væk og jeg føler jeg hele tiden er på bagkant. På anden butterfly kommer jeg ind i en bedre rytme, men laver dog stadig små svaj på både 13'eren og 14'eren og samtidig begynder jeg at slide med en grum vabel på indersiden af venstre storetå. Jeg føler at alt går imod mig, men prøver at holde gejsten oppe og køre på, da det er min eneste chance for at løbe mig på EM-holdet. På vej hjem fra butterfly'en begynder mit dårlige venstre knæ imidlertidig at brokke sig, nok pga af min skæve løbestil, så nu bliver min indstilling mere at jeg bare skal gennemføre. Det bliver dog ikke meget bedre af at jeg sætter tempoet lidt ned på langstrækket til 21'eren, og jeg beslutter at det simpelthen ikke er det værd at risikere at ødelægge mit knæ igen. Helt knust jogger jeg hjemad og har egentlig indstillet mig på at EM er meget langt væk.

I mål viser det sig dog at folk generelt ikke har løbet særligt godt, og jeg faktisk bare var 2½min efter førende da jeg stopper ved post 20 efter over en times løb. Et lille håb lever dog derfor stadig eftersom jeg på træningslejr nede i Tjekkiet ugen før løb overbevisende i forhold til de andre danskere. På vej hjem bliver jeg så ringet op af Åke, som siger at jeg er udtaget til EM, og at han ikke er i tvivl om mit virkelige niveau, som jeg viste i Tjekkiet. Fra den ulidelige uvished kom beskeden som en glædelig overraskelse og et skulderklap fra landstræneren, som betyder utroligt meget for selvtilliden.

Når jeg ser tilbage på testerne, er det egentlig ikke så underligt at jeg ikke præsterede. Startende med en knaldhård træningslejr i Tjekkiet med direkte afgang fra Tiomila, hvor det ville være synd at sige at man er frisk, og en lang hjemrejse, så vi var hjemme i Oslo mandag aften fuldstændig smadrede. Og så efterfulgt af en uge med arbejde tir-fre, og set i bakspejlet alt for hård træning og dårlig restitution. Jeg fulgte egentlig bare det træningsskema som jeg plejer før testløb og lignende, men hårde intensive træninger både tirsdag og onsdag, var åbenbart for meget i dette tilfælde. Jeg var i hvert fald slet ikke gearet til at løbe testløb, da vi skulle afsted fredag, og hvis jeg havde haft chancen som Mikkel, var jeg nok også blevet hjemme.

Samtidig synes jeg heller ikke det er optimal planlægning at placere en træningslejr i forlængelse af Tiomila, hvor kroppen er i bund pga mangel på søvn, og bare en uge før testløbene, hvor de fleste andre møder 100% friske op. Jeg var desuden heller ikke den eneste der sled med sygdom og skader efter sådan en omgang (Mikkel, Søes, Claus, Rune er gode eksempler).
Jeg er bare glad for at Åke tror på mig, og jeg er ikke i tvivl om at med den rigtige opladning kommer jeg til at præstere godt til EM, og forhåbentlig også til årets hovedmål, VM i Tjekkiet til sommer.

I mandags havde jeg en tiltrængt hviledag, hvor øjet var blevet bedre efter en nats søvn. I går var jeg ude og løbe 1t25 med Mikkel og Ane, hvor vabelen stadig gjorde ondt, men er i bedring. Samtidig har jeg ikke mærket noget til knæet efter i søndags, så jeg er glad for jeg tog den beslutning af udgå i søndags, så jeg er i stand til at løbetræne fuldt nu. I aften står der intervaller på programmet, fredag skal vi løbe en knaldhård terræntest med Bækkelaget og søndag er det sidste finpudsning af teknikken ved en mellemdistance ikke langt fra hvor der skal være O-festivallen i Juni. Formen føles allerede meget bedre efter nogle rolige dage, og jeg glæder mig til fremtidige udfordringer!!

Resultater fra weekenden kan ses her
Resultater fra de konkurrencer vi løb i Tjekkiet kan ses her
Kort kommer når jeg får det til at virke...